Svar: Gentagne opkastninger
Kære mor
Jeg tror, som egen læge, at din datter har fået en mave-tarm-infektion, som giver hende kvalme og gør at hun kaster op. Jeg synes efterhånden at det har stået på så længe at hvis ikke det bedres i løbet af et par dage, så ville jeg tage hende til lægen igen.
Det er jo også begrænset, hvor meget hun kan tåle at tabe sig, med den alder hun har, og tager på gør hun jo sikkert ikke, hvis hun ikke holder noget mad i sig.
Med hensyn til varigheden af virus, så vil jeg sige alt fra 3 dage til flere uger, afhængig af hvilken virus ...
... det er. Problemet med virus er at man ikke kan behandle dette med penincillin, som hvis der f.eks. er tale om en bakteriel infektion.
Med hensyn til madindtag, så skal du i princippet lade hende spise det hun har lyst til. Frugt og grønt kan virke frisk og rart, hvis man har kvalme og mælk, yoghurt og lignende er neutralt, og dermed ikke så ubehageligt at skulle kaste op, hvis det skulle komme retur.
Du kan læse mere om opkastninger og observationer i den forbindelse på www.sygeborn.dk
Håber at I snart får det lidt bedre. God bedring.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Fødder
På grund af den trange plads i livmoderen, bliver mange børn født med indaddrejede fødder. Det kan være den ene fod eller begge. Små børn fødes også let hjulbenede. Det har ofte ingen betydning, og det retter sig efterhånden, som barnet bliver ældre. Nogle børn bliver født med klumpfod, også kaldet varusfod eller talipes equinovarus. Dette kræver speciel behandling.
Den sunde babyfod er bred og med en smal hæl. Barnet kan let sprede sine tæer. Alle børn er platfodet indtil...
Uld til børn
En gammel tommelfingerregel lyder, at alle de måneder, som ender på "r", kan uld være en fordel - det vil sige september, oktober, november, december, januar og februar.
Uld har mange fordele:
- Det har blandt andet en rigtig god isoleringsevne, så det hjælper dit barn med at holde sig varm. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft, og det gør, at ulden isolerer rigtig godt.
- Det kan absorbere 30-40 procent af sin egen vægt i væske. Det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dine dejlige, fornuftige svar. De passer så godt til mit temperament, og det giver altså ro i sjælen at høre fra dig. Mange gange hjælper det også at få sat ord på sine bekymringer.
Jeg finder mange gode råd i dine tidligere svar til andre forældre. Jeg kan nogle gange føle mig som verdens dårligste mor, når ingenting vil lykkes. Derfor trøster det mig, når jeg kan læse, at jeg ikke er den eneste, der har problemer med de kære børn. Så føler jeg mig ikke så alene.
Tak fra Lis, mor til datter på 4 måneder

