Svar: Mad og søvn - hvornår sover børn igennem?
Kære Maria
Tillykke med ½-årsdagen:o)
I må meget gerne give jeres datter havregrød, øllebrød eller flerkornsgrød. Grunden til at man skal vente med disse grødtyper til 6 måneders alderen skyldes indholdet af gluten. Det er dog især i hvede at gluten indholdet er stort og derfor sker der ikke spor ved at I giver hende f.eks. havregrød nu.
Det er meget normalt at børn omkring 6 måneders alderen, som har været i gang med skemaden i lidt tid, begynder at synes det almindelige skemad er lidt kedeligt og derfor har brug for nye smagsoplevelser og det er faktisk en rigtig god idé fra 6 måneders alderen at begynde at give så meget forskelligt som muligt.
Giv derfor meget gerne forskellige grøntsager, der er ikke grøntsager som Victoria ikke må få. I skal være opmærksom på at fennikel, spinat, selleri og rødbede max bør udgøre 1/10 af portionen på grund af nitrat indholdet men hun må meget gerne få det. Og de kan tit godt lide det.
I må også meget gerne begynde at lade maden tage udgangspunkt i det I spiser, give hende indmaden af en fiskefrikadelle blendet sammen med grøntsagerne, give hende lidt laks lavet i ovnen, give lidt sovs til maden, brug lidt krydderier osv. så maden begynder at smage af noget.
Og I må meget gerne ...
... begynde at give hende mad på glas, hvis I nogle gange mener at dette er mere praktisk i hverdagen. Men husk at hun faktisk godt kan få jeres mad f.eks. om aftenen.
Med hensyn til at sove igennem, så sover Victoria faktisk igennem hvis hun er i stand til at sove fra kl. 19-05.. - sover hun så længe uden mad? Så er det måske der I skal ind og ændre lidt for at få hende til at sove længere om morgenen:o)
En plan for dagen kunne se således ud:
Tidlig morgen 05-06: Flaske med mme
Morgen 8: Havregrød, evt. med lidt frugtmos, vand af kop
Formiddag 9-9.30: Evt. flaske med mme og puttes til formiddagslur
Frokost 12: Grøntsagsmos, så småt begynde med lidt kogt kød og fisk, vand af kop.
Evt. flaske med mme og puttes til middagslur ca kl. 13
Eftermiddag 16: Flaske med mme, powernapper evt. men denne lur plejer at forsvinde omkring 6 måneders alderen
Aften 18: Grøntsagsmos med kød, fisk, udgangspunktet er jeres mad. Sidde i høj stol, prøve at få lidt brødskorper, agurk eller lignende i hånden at sidde med selv under opsyn. Vand af kop
Puttes til natten med vælling ca 19.30-20
Sen aften 23-24: Flaske med mme
Jeg håber at ovenstående plan hjælper jer lidt videre og skaber lidt overblik over dagen, rigtig meget held og lykke fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Udslæt - hos børn
Børn kan få mange forskellige slags knopper og udslæt. Det kan være svært at afgøre, om det bare er noget forbipasserende, og hvis du er i tvivl, så kontakt altid lægen. De mest almindelige former for udslæt hos babyer er:
- Ble-eksem: Voldsom rød numse, knopper, og det kan være smertefuldt. Det kan skyldes at barnet ikke tåler det materiale, som engangsbleen er lavet af, og det kan derfor være en fordel at prøve et andet blemærke. Det kan også skyldes, at barnets hud reagerer på...
Øl og amning
Før i tiden anbefalede man, at kvinder der lige havde født, og som gerne ville amme, drak en maltøl eller en mørk hvidtøl dagligt, fordi det kunne hjælpe med at sætte mælkeproduktionen op. Det var kun øl af denne type, som havde effekt, og effekten skulle skyldes maltindholdet. På barselsafdelingen kunne man derfor få en øl til frokost eller aftensmaden, hvis man havde brug for det.
Det anbefales dog ikke mere, at man forsøger at øge sin mælkeproduktion ved at drikke øl....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg er meget imponeret over din indsats og dit engagement på netsundhedsplejerske.dk. Du formår at være omsorgsfuld og nærværende på skrift og du er utrolig tålmodig i dine svar til alle slags bekymrede mødre. Du udviser stor viden, erfaring og faglighed samtidig med, du respekterer den enkelte familie og moderens unikke viden om eget barn.
Dine fremragende svar bærer tydeligt præg af dit anerkendende børnesyn med fokus på det lille, kompetente barn. Jeg har haft stor glæde af dine mange svar. Tak for hjælpen!
Venlig Hilsen Mira
P.S. Tak for bogen "Du bliver en skøn mor". Jeg føler mig som en skøn mor når jeg læser i den...!

