Svar: Aften roderi
Hej med dig
Det var en lang fødsel du havde og jeg ved fra tidligere brev, at din datter forsøgt at blive taget med Cup, hvilket mislykkedes. Jeg ved også at I har talt om evt. kiropraktor behandling... har hun været til det?
Jeg spørger fordi det du beskriver lyder som smerter og det lyder som en god idé at finde ud af, hvorfra de smerter stammer. Det kan naturligvis godt være ørerne, men så burde det gøre sig gældende hele døgnet og sådan lyder det ikke til at være. Så lyder der oplagt at tænke på hendes tarmsystem og der er børn som selvom de bliver fuldt ammet har behov for laktulose og det synes jeg faktisk at I skal overveje.
Dertil kommet at jeres datter jo faktisk godt kan have fået en vriddrejning i forbindelse med fødslen og da det tilsyneladende har stået på sålænge som det har, så synes jeg I skal få hende tjekket.
Tilbage til tarmsystemet. Laktulose lyder som en oplagt mulighed at forsøge. Det er normalt at der kan gå 10 dage eller mere mellem afføringerne hos børn der bliver fuldt ammet, men barnet skal have det godt med det og det lyder ikke til at være tilfældet hos jer.
Hun må som udgangspunkt få 1 ml pr kg. Det vil sige at ...
... hvis hun vejer f.eks. 6 kg så kan I give hende 6 ml dagligt. I første omgang ville jeg nok dele dosis i 2 så hun får f.eks. 3 ml 2 gange dagligt (morgen og aften) og det skal hun så have hver dag indtil maven fungerer. I skal sikre jer at afføringen kommer ud og så må I justere lidt op og ned i dosis efter hvordan afføringen ser ud.
Det kunne godt lyde som en forstoppelse, simpelthen fordi jeres datter gerne vil sutte (det at sutte sætter gang i tarmperistaltikken), men samtidig med at hun sutter, så får hun mere mælk og det presser på tarmen som har svært ved at sende maden igennem systemet fordi der står noget afføring og blokerer. Det gør smadder ondt, det kan man også godt forestille sig og det gør naturligvis at hun har rigtig ondt og det er ubehageligt at spise samtidig med at det gør ondt efterfølgende når maden skal bearbejdes og nedbrydes i tarmene.
Så mit råd til jer idag er at få gang i laktulose, så I får gang i maven på jeres lille pige. Hvis dette ikke hjælper så synes jeg I skal få hende set på og vurdere med henblik på om hun kunne have fået et vrid eller lignende i forbindelsen med fødslen.
Rigtig meget held og lykke med hende fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Udslæt - hos børn
Børn kan få mange forskellige slags knopper og udslæt. Det kan være svært at afgøre, om det bare er noget forbipasserende, og hvis du er i tvivl, så kontakt altid lægen. De mest almindelige former for udslæt hos babyer er:
- Ble-eksem: Voldsom rød numse, knopper, og det kan være smertefuldt. Det kan skyldes at barnet ikke tåler det materiale, som engangsbleen er lavet af, og det kan derfor være en fordel at prøve et andet blemærke. Det kan også skyldes, at barnets hud reagerer på...
Tilstoppet tårekanal
Mange nyfødte børn har en tilstoppet tårekanal. Barnet ser ud som om, at det har søvnklatter i øjenkrogen hele tiden, eller at øjnene konstant virker fugtige.
Tårekanalen er en tynd kanal, som løber fra den inderste øjenkrog til næsen. Det er bl.a. den, der får os til at snøfte, når vi græder.
Tårer er 'øjnenes sprinkleranlæg'. Tårerne løber i en konstant strøm fra øverste, yderste øjenkrog ned og renser øjnene. Øjenvipperne er en slags 'vinduesviskere', og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

