Annonce

Annonce

Svar: Flasketræning - 4 mdr.


12. juni 2007

Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Karin

Det lyder som om at lillepigen forbinder din mælk og det at indtage mælk med amning og dermed med dig. Du fortæller at hun gerne vil drikke kamillete og lignende på flaske, så hun mestrer jo teknikken og tager også imod flaske med din mælk, men når hun smager at det er mælk, så forventer hun brystet og derfor afviser hun flasken. Sådan tror jeg 'bare' det er og et eller andet sted kan man jo ikke klandre hende for at vælge hende ægte vare:o)

Men jeg forstår godt at I gerne vil have far lidt mere på banen og jeg tænker at det derfor er rigtig godt, at han kan give lidt grød i stedet for mælk, hvis du har brug for at komme lidt hjemmefra. Til grøden kan hun så få lidt vand og er hun yderligere tørstig, så accepterer hun nok en flaske, hvis mor ikke er der og dør af sult gør hun i hvert fald ikke - der er jo mulighed for at give hende. Mælk kan også gives af en lille kop eller et snapseglas. Så på den måde arbejder tiden også for jer og du kan godt komme hjemmefra et par timer uden at det behøver give store problemer:o)

Med hensyn til introduktion af skemad, så er det godt at starte med enten risgrød, majsgrød eller hirsegrød. En ren grød er at foretrække i begyndelsen og det er en god idé at bibeholde samme smag i nogle dage, så jeres datter ikke skal forholde sig til alt for meget nyt, men kan koncentrere sig om teknikken med at føre maden med tungen til svælget osv. Det er meget anderledes end at spise af flaske eller bryst.

Man kan tidligst starte ved 4 måneder og bør ikke begynde senere end de 6 måneder. Tegn til at barnet er parat er at barnet åbner munden, når man nærmer sig med skeen, at barnet er i stand til at holde hovedet selv, at barnet følger maden med øjnene og at barnet ikke længere virker mæt på modermælk og derfor fortsat vågner hyppigt selvom man har forsøgt at øge mælkemængden.

Når man begynder så er det 4-5 tsk af gangen. Det kan sagtens være at din lille datter kan spise mere end dette og viser stor interesse for det, men hold lidt igen i begyndelsen og vær sikker på at hendes maven fungerer:o) Derudover så plejer jeg at ...


Annonce

... anbefale at når barnet kan spise en dl eller mere, så kan man begynde at give 2 gange dagligt, - det er bedre at tilbyde 3/4 dl 2 gange dagligt end 1½ dl. 1 gang dagligt. Det sikrer at der fortsat er plads til mælken og at man har mulighed for at give både grød og grøntsagsmos så barnet får så mange forskellige vitaminer, mineraler osv. som muligt.

Hvis du starter med skemad når din datter er 4 måneder, så vil det sandsynligvis være passende med grøntsagsmos som andet måltid når hun er omkring 5 måneder. Her vil man som regel starte med kartoffel, gulerod, blomkål, broccoli, squash. Husk at i al hjemmelavet mad skal der tilsættes en tsk. fedtstof.

For at holde maven igen og for at give maden lidt forskellig smag så er frugtmos godt. Samtidig giver det også barnet lidt vitaminer. I begyndelsen er det kogt mos - æble eller pæremos, men børn med tendens til forstoppelse kan også have glæde af sveskemos, så det var måske noget for jer at overveje. Frugtmos bruges normalt som topping på en grød eller som dessert efter et grøntsagsmåltid.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Du spørger mig: "Hvornår begynder man at supplere med mme i flaske?" Og her er svaret at det jo ikke er noget man behøver eller skal. Børn som trives med mors mælk kan sagtens få deres mælkebehov dækket af modermælk og behøver ikke supplement af mme. Vælling kan i princippet også springes helt over. Vælling er egentlig det samme som en tynd grød, så hvis barnet trives med modermælk så kan man vælge at gå direkte i gang med grøden og så følge efter med brystet.

Nogle vælger dog at supplere med vælling til natten og oplever at det giver barnet en god mæthed og derfor sover lidt længere - andre oplever ikke nogen stor effekt. Hvis du vælger at give vælling, så må det i alderen 4-6 måneder max udgøre to af dagens måltider (max 400ml). Der sker således ikke noget ved at du giver hende ml 150-200ml til natten:o)

Håber jeg kom igennem det hele, læs i øvrigt mine artikler "Fra mælk til skemad og familiens mad", "Den første skemad" og "Mad fra 6 – 9 måneder" som du finder i min artikelsamling.

Rigtig meget held og lykke fortsat:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Sutteflaske

For børn der ikke ammes er det vigtigt at man køber en ordentlig sutteflaske. Flasken skal passe til barnet og barnets evne til at sutte.

Det anbefales at man lader barnet "arbejde lidt for føden". Det vil sige at hullet i sutten ikke skal være for stort. Det at barnet skal bruge kræfter på at sutte er vigtigt for kæbernes og tændernes udvikling. Desuden er der en risiko for at barnet kan få ondt i maven, hvis det får maden for hurtigt.

Sutteflaske-sutterne findes...

Læs mere i Babylex

Vælling

Vælling er en tilskudsblanding, og det minder i sammensætning om en tynd grød. Tilskudsblading adskiller sig fra modermælkserstatning ved at have et højere indhold af protein og visse mineraler. I følge sundhedsstyrelsen er der ikke grund til at give barnet tilskudsblanding fremfor modermælkserstatning. Og børn der bliver ammet har heller ikke ernæringsmæssigt brug for at få vælling.

Vælling kan tidligst gives til barnet fra 6 mdr.´s alderen, og det anbefales, at man ikke giver...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tak for en fantastisk hjemmeside. Det er så dejligt at mærke, hvordan du virkelig sætter dig ind i hvert enkelt spørgsmål og du giver nogle rigtigt gode svar!

Tak fra tvillingernes mor


Annonce