Brev:
Vores datter har meget svært ved at falde i søvn

Hej Helen
Jeg skriver til dig fordi min datter på 23 måneder har meget svært ved at falde i søvn om aften, og det har stået på i 6 måneder, jeg er ved at gå ud af mit gode skind...
Fra hun var helt lille har vi puttet hende på samme tidspunkt - kl. 19 hver aften. Men da hun var ca 15 måneder begyndte hun at kravle ud af sengen, selvom det var tremmer på sengen. Det vil sige vi blev nødt til at fjerne disse, og blive hos hende til hun faldt til ro, hvilket ikke var noget problem i starten.
Da vi så, ville lære hende at falde i søvn alene i sin seng, kravlet hun ud af sengen 30-40 gange hver aften, og det blev ikke bedre efter en uge, tværtimod, græd hun hysterisk til hun kastet op, og var meget utryg, selvom vi gik ind til hende hele tiden. Så den metode droppet vi. Den havde ellers fungeret fint med vores dreng, da han havde den samme alder.
Nu er så sagen at hun 6 måneder har haft meget svært at falde i søvn, også i en periode i vuggestuen, når hun skal sove efter frokost. Det tager 1 time at putte hende, dog kortere tid når min mand putter hende. Hun vil holde mig i en bestemt hånd, jeg må ikke lukke øjnene etc. Jeg er ved at gå ud af mit gode skind, og det er svært at putte børnene, hvis man er alene en aften. Lige nu har jeg en lille "pause" i at putte hende, dvs. min mand putter hende hver aften.
Hvad skal vi gøre, selv hvis vi beroliger hende og går ud af rummet, så bliver hun dybt ulykkelig, og hun bliver ved og ved. Det skal lige siges hun er en meget stædig og temperamentsfuld pige, og det tager lang tid for hende at falde ned hvis hun er ked af det eller sur. Hun er også ...
... meget aktiv og fremme fysisk. Men vi kan også mærke hun er meget følsom. Er det bare nogen børn der ikke kan falde i søvn alene?? En aften gik hun selv ind på vores søns værelse og faldt i søvn, men ellers vil hun meget gerne puttes i vores seng.
Ved 22 tiden, vil hun gerne ind til os at sove, hvordan kan vi få hende til at sove i sin egen seng hele natten?
En anden ting er hun sidder meget urolig, når vi skal spise aftensmad. Hun smider med mad og kravler op og ned af stolen. Vi tager hende ned og sætter hende på gulvet, hvilket resulterer i at hun græder hysterisk, hvilket gør at vores dreng bliver urolig når han skal spise, derfor tager vi hende tit op. Hun spiser ikke særlig meget aftensmad, hvilket er ok for mig, fordi jeg ved hun spiser rigtig godt i vuggestuen.
Hvordan kan vi få hende til at sidde stille på stolen i mere en 1 minut?
Den tredje ting er at vores dreng på 4, 5 år, stadig kommer ind til os om natten. En af os følger ham tilbage på værelset og bliver hos ham resten af natten, da det er for mange med 4 personer i den dobbelt seng - vores datter sover der jo, også.. Hvordan kan vi få ham til at sove i sin egen seng hele natten?
Den sidste ting er at begge vores børn er meget far syg, hvilket min mand er ved at være træt af, da han ikke kan bevæge sig "frit" rundt i lejligheden. Skal vi bare lade det blive ved, til det ændrer sig, eller kan vi gøre noget aktivt, for at det skal ændre sig? Min mand foreslår tit vores dreng at han ska lege med mig, hvilket han også gerne vil, men det er også tit han heller vil lege med sin far, og jeg ikke må hjælpe han med tøjet etc.
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vugge - vugning, bevægelse
At blive vugget, vippet og bevæget er med til at stimulere det lille barns vestibulærsans, også kaldet labyrintsans. Denne sans udvikles tidligt i graviditeten, og det ufødte barn får stimuleret denne sans, når moderen bevæger sig rundt. Når den gravide mor går omkring, så bliver barnet naturligt vugget og bevæget i livmoderen.
Det indre øre består af to dele: Balanceorganet og sneglen (Cochlea). Disse to dele kaldes med en fællesbetegnelse for labyrinten. Balanceorganet består...
Omega-3 og amning
Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk.
Omega-3 er meget vigtigt for udviklingen af spædbarnets nervesystem og hjerne, synssansen og de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse) og undersøgelser viser at indtag af fisk og omega-3 tilførelsen til barnet via modermælken har stor betydning helt op til barnets 2 års alder.
Et for lavt indtag af fisk og dermed omega-3 fedtsyrer er også sat i forbindelse med forringet finmotorik og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.