Annonce

Annonce

Brev:

Amning og sutteteknik


12. juni 2007

Kategori:
Alder:
1 mdr.

Amning og sutteteknik

Hej Helen

Allerførst vil jeg gerne sige dig tak for denne fantastiske hjemmeside. Jeg får så meget hjælp og gode råd på alle de småbekymringer der følger med i hverdagen med en lille ny i familien og jeg lærer meget!

Men nu er jeg så stødt på et problem, som jeg ikke kan finde svar på andre steder...

Jeg har en skøn datter på knap 6 uger. Hun er en lille opmærksom pige, der lige siden hun kom til verden har suget alle indtryk til sig og derfor let overstimuleres og skal skærmes og have hjælp til at falde i søvn. Det var meget svært i starten, men vi er efterhånden ved at komme ind i en rytme med mere struktur og rutine, så det går meget bedre med det nu.

Hun tager fint på, ca. 200 gr. om ugen. Hun er hvad min sundhedsplejerske kalder en 'hurtig sutter', dvs. hun sutter aktivt max. 7-10 minutter, så er hun mæt og tilfreds og går selv af, eller falder i søvn ved brystet. Jeg vækker hende for det meste altid, nusser, skifter ble, osv. og forsøger derefter at lægge hende til ved samme bryst igen, således at jeg kan sikre mig, at hun får noget af 'den fede mælk', men det er ikke altid hun har lyst til mere mad og de gange hun tager imod tilbudet, tager hun kun fra 3-5 min. ekstra.

Jeg gjorde mig meget store bekymringer omkring dette korte ammeinterval i starten, men har nu måtte sande at hun ikke lider nogen nød og tager fint på.

Men nu er jeg stødt på et nyt problem. Min lille pige har pludselig og uden anledning ændret sutteteknik. Hun åbner ikke længere munden op på samme måde og får derfor meget yderligt fat. Derudover mister hun det vakuum der dannes, og hun sluger derfor meget luft under amningen, og det slider ligeledes meget på mine brystvorter med de mange af-og-på-stigninger...

Dette har stået på i lidt over en uge nu, og jeg forsøger hver gang hun lægges til at gen-lære hende at tage ordentligt fat, ...


Annonce

... men uden held. Hun får stadig rigeligt med mad ind (mange våde bleer dagligt, også afføring ca. 2-3 gange dagligt) og min mælk løber rigeligt og i store mængder, så hun skal ikke bruge så mange kræfter på at sutte. Men den meget luft hun sluger har givet hende megen mavekneb. Jeg bøvser hende af efter hver eneste amning, bruger lang tid på det, men hun gylper meget sjældent.

Om morgenen vågner hun kl. ca. 7.00 og skriger, mens hun krymper sig, trækker benene op under sig, og bliver rød i hovedet mens hun presser. Det lykkes ofte ikke for hende og hendes gråd ryger derfor helt op i den højeste toneart, varer i ca. 20-30 minutter, herefter har hun skreget sig hæs og træt, så får hun lidt mad og falder i søvn igen. Nogenlunde samme mønster gentager sig hen ad eftermiddagen eller om aftenen inden sovetid.

Jeg bruger flittigt en vikle, som er noget af det eneste, ud over høj musik, der kan berolige hende, men min ryg kan jo ikke holde til altid at have hende hængende på maven.
Det er utrolig hårdt for min kæreste og jeg, der forsøger alt for at lindre hendes smerter og ellers bare være der for hende under hendes gråd. Vi cykler meget med benene, masserer mave, varme omslag om maven og bad, men intet har virket. Nu prøver vi at teste forskellige fødevarer for at se om det kunne have nogen virkning på hendes mave og humør, men jeg tror nu det kommer af al den luft hun sluger under amning.

Hvad kan jeg gøre for at hjælpe min lille datter, og kan jeg gøre noget for at ændre den uvane mht. til ammeteknikken som hun har fået?

Jeg har forsøgt at tale med min egen sundhedsplejerske, men vi 'klikker' ikke så godt og jeg føler at hun lidt negligerer mine bekymringer, da hun siger at alt er fint og at jeg ikke skal bekymre mig, da hun trives og tager fint på...

Håber du kan hjælpe med lidt gode råd

Hilsner fra den bekymrede mor

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Smile

Der er ikke noget bedre end at få et smil fra sit barn!

Allerede få timer efter fødslen ligger barnet og kigger på sine omgivelser og på mor og far. I et sådan øjeblik kan man godt opleve sit barn smile. Det er dejligt, men er dog endnu ikke det bevidste smil.

Først når barnet er ca 6 uger gammelt kan man opleve det mere bevidste smil, hvor det er synet af mor, far, storesøsters ansigt, som får lillebror til at smile.

Jo mere du kan smile, pludre og...

Læs mere i Babylex

Barnepige

Hvis du har brug for at få dit barn passet, så vælg altid en person som barnet kender og en person du har tillid til.

Det skal være en person, som kan overskue situationen og bevare roen, hvis noget uforudset skulle ske.

Generelt bør man ikke lade sit barn passe af en under 12-13 år - men det afhænger naturligt af vedkommendes modenhed. Nogle piger er meget modne i denne alder, hvor andre er for umodne til at kunne tage det ansvar, det er at passe et lille barn....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tusind tak for svar. Selvom jeg inderst inde godt ved, at der nok ikke er det store at gøre ved vore urolige nætter - andet end at vente på hun bliver større - så er det altid rart at vende det med dig alligevel.

Jeg synes det er så synd, at du aldrig ser alle de små søde, som vi snakker om. Så her er ihvertfald et billede af vores lille datter - det glade barn.

Kærlig hilsen Stine


Annonce