Annonce

Annonce

Svar: Amning og sutteteknik


12. juni 2007

Kategori:
Alder:
1 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære bekymrede mor

Velkommen til brevkassen:o)

Det lyder som en rigtig dejlig lille pige du har fået der, tillykke med det:o)

Det lyder også som om at du har rigtig fint med mælk og som du selv skriver så tager lillepigen jo fint på og du fortæller også at mælken flyder let til hende. Det er sandsynligvis også derfor at hun er kommet ind i en vane med ikke at åbne munden særlig meget - det strømmer jo ind næsten uanset hvad hun gør:o)

Det er naturligvis meget vigtigt at hun fortsat dier med god teknik, da du ellers får ondt og da det på sigt også kan have indflydelse på din mælkeproduktion. Vær derfor meget opmærksom på at hun åbner munden højt op og at du ikke lægger hende til før hun rigtigt gaber. Det der med at lægge sig ligeforan brystet og så bare suge sig fast - det gør altså rigtig ondt og det kan du ikke holde til i længden.

Tag evt. let fat ved hendes hage og hjælp hende på den måde til at åbne munden, eller holde hende i nærheden at brystet så hun kan dufte og fornemme hvad hun skal men ikke kommer for tæt på - så bliver hun lidt sur og så skal hun nok åbne munden:o)

Hvis du fornemmer at det er brystspænding og mælkemænge som strømmer som gør at hun mister vacuum, når hun har spist lidt, så hjælper det nogle gange at malke lidt af toppen ud inden man lægger til, så det kan også være et forsøg værd.

Samtidig lyder det som om at din datter måske har lidt umodne tarme og derfor brug for lidt hjælp til at få mælken igennem systemet. Derfor hjælper det at sutte, når man sutter så sættes gang i tarmperistaltikken og det hjælper og giver ro i maven. Problemet er at hver gang hun viser suttebehov så lægges hun naturligt til brystet, hvilket hjælper men kun kortvarigt fordi der jo kommer mere mælk ned som tarmene skal nedbryde og fordøje og derfor giver det nogle gange mere ...


Annonce

... uro. I stedet kan en sut være en god løsning eller nogle gange lidt kogt vand evt. med lidt sukker.

Man skal normalt ikke tilbyde fuldt ammede børn ekstra væske og det er også meget vigtigt at det ikke kommer til at fylde for meget i maven og tage pladsen op for den egentlige og næringsrige mælk. Men når det er sagt så tager lillepigen jo fint på og det kogte vand kan virke lidt beroligende. Du kan give hende lidt på en teske og du må som sagt gerne komme lidt sukker i - blandingsforhold 1 tsk sukker til 100ml vand. Sukker virker smertestillende og kan derfor godt hjælpe på hendes urolige tarme.

Derudover er det rigtig vigtigt at du forsøger at få hende til at bøvse så al luft ikke skal ud igennem tarmene. Det vil være godt at give hende lidt mavemassage, hvor du med to fingre masserer i urets retning rundt om navlen. Du kan cykle med hendes ben og bukke og strække benene op og ned, så du på den måde hjælper hende med at komme af med luften og afføringen.

Du kan også lave et lunt omslag, - Fold en stofble så den er ca 15 cm i bredden, stryg den varm eller rul den sammen som en roulade og kom den i ovnen. Den skal ligge på en rist og den må ikke berøre ovnens sider på grund af brandrisiko, sæt ovnen på ca 90 grader og lad "rouladen" ligge i ovnen 15-20 minutter - rul den ud og svøb den om din datters mave.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Du skal naturligvis sikre dig at hun ikke bliver overophedet osv. men varme kan hjælpe hendes tarme til at slappe af.

Det hjælper på samme måde også at ligge på maven. Det hjælper hende således at ligge hos dig og det hjælper også hvis du kan lægge hende på hendes mave hen over f.eks. ammepuden, når du sidder med hende.

Når du går rundt med hende, så bær hende ved at have hendes mave på din underarm.

Håber at ovenstående hjælper dig lidt videre, rigtig meget held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Vugge - møbel

En vugge er en lille babyseng, der kan vugges/gynges. At bruge en vugge har mange fordele, da det er med til at stimulere barnets ligevægtsorgan og dermed har betydning for barnets videre udvikling. Samtidig er en vugge ofte mindre end en tremmeseng, hvilket er med til at gøre den tryg for baby at sove i - mange børn kan sove i en vugge de første 3-4 måneder.

Der findes mange forskellige vugger på markedet, og i mange familier er en vugge også noget, der går i arv. Nogle vugger...

Læs mere i Babylex

Tilskudsblanding

En tilskudsblanding er en modermælkserstatning, der kan gives som tilskud til anden ernæring. Det vil sige, at barnet ikke kan leve af en tilskudsblanding alene.

En almindelig modermælkserstatning kan barnet få fra fødslen, hvor en tilskudsblanding ofte først anbefales fra 6 måneder, hvor barnet naturligt også får skemad.

Er du i tvivl kan du altid læse på pakken. Det vil fremgå af indholdsdeklarationen, hvorvidt der er tale om et fuldgyldigt præparat eller ej....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Allerførst: Endnu en gang bøjer vi os i støvet for dig og din fantastiske rådgivning! Du skrev, at vi nok hellere måtte se at få den der natflaske sendt på pension - trods vores ængstelse ved at røre ved barnets vaner. Det tog.... 3 minutter, og hvis vores dreng kunne tale, ville han sige: "Tusind tak, Helen, fordi du fik far og mor til at smide den der elendige flaske ud, for det er meget hyggeligere at sidde på skødet og fedte med en banan og få en nat-historie". Bagefter lægger han sig ned og sover fuldstændigt som vanligt. Det er jo top!!!

Mor til Jens på 13 måneder


Annonce