Annonce

Annonce

Brev:

Fra mors trygge seng til egen seng og ammestop


13. juni 2007

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Fra mors trygge seng til egen seng og ammestop

Kære Helen

Tak for en fantastisk side!

Vi har nogle (klassiske, tror jeg) problemer med vores datter på 5 måneder (ca. 24 uger): putning, mor-syge og mad.

Mht. putning så er problemet, at hun har svært ved at falde i søvn alene – og at hun sover i vores senge. Om dagen skal hun trilles i barnevognen, og om aftenen skal jeg ligge ved siden af hende i sengen. Dog skal det siges, at hun faktisk falder forholdsvis hurtigt i søvn. At hun sover i vores seng skyldes, at hun ammes og stadig spiser ca. 3 gange om natten, hvilket jeg bliver alt for vågen af, hvis jeg skal op. Men efterhånden har jeg brug for at det ikke altid er mig der behøver at putte hende, så vi forhåbentlig vil kunne få hende passet uden at jeg behøver komme hjem til sengetid…).

Vi har prøvet at ligge hende over efter at hun var blevet ammet i sengen, men det gav ikke bare brok, men vildt skrigeri (hun er en bestemt dame), og det dur vi altså ikke. Måske griber vi rækkefølgen på ritualerne forkert an og det er her jeg håber du kan byde ind med lidt input ;o)

Og så er der ammenedtrapning. Jeg er ivrig efter at få trappet ned på amningerne, da jeg er startet halvtids på arbejde, og har brug for at kunne være væk fra hende mere end 3 timer. Desuden har vores læge til 5 mdrs undersøgelsen sagt, at det er på tide at hun får mere fast føde (Hun er en stor baby: Som 5 mdrs måler hun 73 cm og vejer 8 kg. Hun var 5,24 kg fra fødslen og 55 cm.)

Hun har fået grød siden hun var lidt over 4 mdr. Hun spiser dog ikke ret meget, men virker ok tilfreds. Faktisk har hun til dags dato (ca. 5 uger) ikke spist en hel (lille: 1 dl) portion. Men grødmåltiderne har overtaget 2 af amme-måltiderne, så det er da noget - men jeg har brug for at hun ’slipper’ mindst en mere om dagen – og tre grødmåltider er vel for meget pt.? Desuden har vi forsøgt at vænne hende til en flaske om aftenen (for at ændre ...


Annonce

... putte-ritualet også), men flasken, som hun ellers tidligere har villet tage, er helt umulig nu.

Vores dag kan se sådan ud (men det svinger dog meget)

07.00 (ca) Vågner, ammes i sengen (morgenmad) og så op
09.00-09.30 Ammes og så i barnevogn (Hun spiser kun meget lidt v. amningen. Kan den måske udelades?) (Vil gerne over på flaske her)
11.00 (ca) Vågner
12.30 Grød (hirse eller ris evt. med lidt frugtmos) og vand af glas
13.30-14.00 Ammes og så i barnevogn
15.30 Står op og ammes
17.00-17.30 Aftenlur
18.00 Grød og vand af glas
19.00 Bad og i nattøj
19.45 Prøver at give hende vælling (hun har max spist 60 ml., måske er det for tæt på grøden? Eller hun ved at hun bliver ammet, når vi kommer op i sengen?)
20.00 Godnat til far og hunden, ’børste tænder’ (kigger på at mor bliver færdig) og så ind i dobbeltsengen – hvor hun typisk liver gevaldigt op og ligger og pludre og sparker og gør ved. Jeg nusser hende lidt på ryggen og vi hygger. ( - og det er meget hyggeligt, men det holder ikke i længden)
20.30-21.00 Ammes og falder i søvn (her kan jeg godt gå fra hende, når hun sover)

Altså, kort mine spørgsmål:
Hvordan får vi lavet en overgang fra at hygge med mor/sove med mor og blive ammet i søvn til at kunne falde i søvn selv i egen seng (stadig i vores soveværelse)? (skal vi tage det i etaper eller gøre det hele på en gang?) (Jeg vil gerne stadig hygge med hende en ½ times tid inden hun skal sove)

Kan du evt. lave et dags’program’ for os mht. mad og søvn? Jeg synes at hun sover bedre, når hun kommer ud på bestemt tider – så måske gør det sig også gældende med maden og der har vi så bare ikke fundet rytmen.

Og til sidst – mor-syge. Hvad gør man? Hun græder (nogle gange), når jeg går ud af rummet. Kan man langsomt vænne hende til det? Skal far bare forsøge at trøste? Eller hvordan griber man det bedst an?

På forhånd mange tak!
Med venlig hilsen
Jette

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Babymassage

Babymassage er en systematisk blød og blid form for massage, som oprindeligt stammer fra Indien. Nogle børn nyder at få babymassage, hvor andre børn ikke bryder sig særlig meget om det.

De fleste forældre vil, uden at tænke over det, naturligt have lyst til at kærtegne og berøre deres lille barn. Følg din egen lyst til hvad du og barnet godt kan lide. Børn har bedst af at blive rørt på en måde, hvor det er barnets reaktioner og signaler der er styrende.

Børn har...

Læs mere i Babylex

Arp

Arp er betegnelsen for nogle gulbrune skæl, som mange børn får i hovedbunden, på panden eller i øjenbrynene. Det er døde hudceller som bliver afstødt. Det smitter ikke og det har intet med hygiejne at gøre.

Arp i hovedbunden kan fjernes ved hjælp af en lusekam. Du kan med fordel massere lidt uparfumeret babyolie ind i barnets hovedbund. En let massage stimulerer blodcirkulationen i hovedbunden, hvilket er godt både for forebyggelse og helbredelse af arp.

Evt. arp...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tusind tak for dit svar. Det var lige hvad jeg havde brug for!

Tak fra Emmas (18 måneder) mor


Annonce