Annonce

Annonce

Svar: Social udvikling - 10 mdr.


13. juni 2007

Kategori:
Alder:
10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære Sarah

Jeg tror umiddelbart at din drengs måde at reagerer på - det at han er lidt tilbageholdende, tryghedssøgende, gerne vil se tingene lidt an, at han let bliver overstimuleret, føler støj osv. meget voldsomt og derfor helt vil observere på afstand mv. - både skyldes at han er født før tid, men sandsynligvis også hænger sammen med at du selv måske er lidt forsigtigt anlagt. Ofte ligner børn jo også deres forældre?

Der er ingen tvivl om at din dreng bruger dig som et spejl og hvis du selv virker lidt tilbageholdende og selv hører til dem, der skal se tingene lidt an, - ja så er det også det han ser og det han gør, samtidig med at det nok også er hans natur:o)

Det er der jo ikke noget forkert i, vi er jo alle forskellige. Og hvor nogen altid er dem der stiller sig op og råber højest i forsamlinger, ja så er der også dem, der lige skal vurdere situationen inden de lukker munden op... og det er jo okay:o)

Det er helt naturligt at din dreng bliver genert. Fra han er ca 9 mdr og frem oplever han verden som stor og det kan virke helt uoverskueligt. Derfor søger han naturligt din favn, når I f.eks. er i mødregruppe, for verden er lettere at klare, når mor (den livsvigtige base) er der.

Du skal hjælpe din dreng til at være social. Når du kan se at han vægrer sig ved at sidde på gulvet hos de andre børn, så sæt dig ned på gulvet sammen med ham. Hav ham på skødet, så han er i øjehøjde og i nærhed med de andre, som måske kravler hen til jer osv. men lad ham sidde trygt hos dig.

Når han begynder at kunne gå ...


Annonce

... så tag ham ved hånden og gå hen til de andre børn eller andre voksne, så fortæl ham at du godt kan forstå at han er utryg, men nu vil du gå med ham og så går i hånd i hånd og I følges derhen. På den måde får han nogle værktøjer til at tackle forskellige situationer. Du skal guide og vise vejen og ikke forvente at han selv kan.

Vær opmærksom på ikke at kalde ham genert. Man kan ofte være tilbøjeligt til at sige 'nå, bliver du helt genert nu' eller 'lad nu være med at være så genert'. På den måde bliver han holdt fast i rollen som 'den generte'.

Lad også være med at sammenligne ham med andre børn. 'Du kan da også løbe hen og lege med de andre' eller 'se den anden dreng, hvor han...'. Det er ikke befordrende for hans selvværd.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Hjælp ham med at svare, når han ikke selv kan. Når I møder nogen der spørger til ham og han gemmer sig, så svar for ham, så du hjælper ham og efterhånden får han måske lyst til selv at svare. 'Hvad hedder du så lille ven?' Du fortæller hvad han hedder og siger 'ik os´' til din dreng, så han er med i samtalen, oplever at du træder til, når han ikke selv kan og samtidig får mod på det. Se på ham og giv ham plads når han tør.

Det er altså helt naturligt at din dreng reagerer som han gør. Det er rigtig godt, at du er opmærksom på det og gerne vil hjælpe ham, måske netop fordi det er noget du kender fra dig selv. Vær derfor opmærksom på hvordan du selv virker og tænk over at han bruger dig som et spejl:o)

Håber at ovenstående hjælper dig lidt videre. Rigtig meget held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Ærter

Fra 6 måneders alderen må barnet gerne få ærter. Ærter kan her koges til ærtemos og det samme kan gøres med andre bælgfrugter, som brune og hvide bønner, kigærter og linser.

Barnet optager bedst næring fra ærter og andre grøntsager, hvis de koges.

Fra 9-10 måneders alderen vil mange børn have stor glæde af at spise ærter, det er god træning for at øve pincetgreb og ærter kan fint gives sammen med rugbrød til frokost.

Ærter indeholder protein, samt...

Læs mere i Babylex

Kæledyr og børn

I rigtig mange børnefamilier har man en eller anden form for kæledyr, og det er ofte en hund, kat eller et andet kæledyr med pels.

Det kan være rigtig dejligt for børn at vokse op sammen med dyr, og det er lærerigt at skulle hjælpe til med at passe et dyr og sørge for,, at dyret har det godt. At skulle være med til at tage sig af et kæledyr lærer dit barn om ansvar. Det overordnede ansvar for kæledyret er dog dit. Du kan ikke regne med, at dit barn selv kan sørge for et kæledyr,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Mange tak for dit svar. Vi brugte alle dine råd i går, og Oscar endte med at sove fra 23, hvor han selv vågnede for mad og helt indtil 04.45, så jeg er lykkelig! Nu må vi bare blive ved, og så skal det forhåbentlig nok gå ...

Tak fra Maja
Mor til Oscar på 7 måneder


Annonce