Svar: Ammegigt og ændret sovevane ved skemad
Kære Tina
For at starte med det sidst først, så har jeg forsøgt at finde noget materiale omkring fænomenet "ammegigt" og kan ikke umiddelbart finde noget. Jeg vil dog undersøge det nærmere og skrive igen, hvis jeg finder ud af noget. Hermed også en opfordring til brugere af siden om at give en tilbagemelding, hvis de kender til det at have "ammegigt" og meget gerne, hvis der findes en fysiologisk forklaring til problemet.
Med hensyn til natten, så lyder det rigtig fornuftigt det du gør i øjeblikket. Jeg vil tro at din dreng hovedsageligt vågner fordi han er så motorisk godt med nu at han får vendt sig i en forkert stilling og se har svært ved selv at få sig lagt rart igen. Det har han brug for at du hjælper ham med.
Derudover så lyder det også ganske sandsynligt at han har brug for lidt vand om natten og det må du også gerne give ham. Det lyder helt alderssvarende at han ammes inden han puttes og så igen omkring midnat og igen næste morgen tidlig. Dog skal der være plads til at han er tørstig ind i mellem, også i dagtimerne og derfor kan have behov for mere mælk og vand - netop fordi I bor i Mellemøsten.
Du kan overveje om du skal til at øge hans indtag af skemad lidt, så han begynder at få ½-3/4 dl af gangen efterfuldt af amning og så give det to gange dagligt. Da det går så fint, så kan det godt passe med lidt grød om morgenen og så lidt grøntsagsmos til ...
... aften. Frugtmosen er fin som topping på en grød, eller som dessert eller lidt let mellemmåltid. Jeg tænker at selvom "lidt og tit" er godt, når man tænker i mad til børn, så vil det fortsat være godt, hvis du kunne give ham lidt mere af gangen, så han opnår en større fornemmelse af mæthed.
Afføringen ændrer sig i takt med skemad og at der går 2-3 dage imellem er normalt. Din dreng må bare ikke begynde at få hård mave og smerter, så skal han behandles med laktulose eller lignende afføringsmiddel. Det at tilbyde både grød og grøntsagsmos er også med til at holde maven igang og så naturligvis rigeligt med væske. Derudover tænker jeg at det er godt, hvis du kan hjælpe ham med at blive bevæget lidt. Det at blive rørt er også med til at holde maven igang, så han skal trille omkring og du kan cykle med hans ben osv.
Omkring 6 måneders alderen begynde mange børn at kunne nøjes med to lure dagligt og således springe den sidste powernap over. Mange børn sover ikke mere end 45 minutter f.eks. om formiddagen, men tager så måske 2 timer over middag... så måske er din dreng også ved at ændre lidt rytme og overgange er altid svære:o)
Det bliver dejligt for jer at komme en tur til Danmark og for familien som sikkert savner jer alle rigtig meget. Jeg håber at I får en rigtig dejlig ferie her.
Fortsat held og lykke og jeg skriver igen, hvis og når jeg hører noget til Ammegigt:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Efterveer
Efter fødslen skal livmoderen trække sig sammen til normal størrelse igen, - disse sammentrækninger kalder man efterveer. Jo flere børn man har født, jo mere vil livmoderen skulle trække sig sammen, og jo værre er efterveerne ofte.
Efterveer mærkes ofte under amning. Når barnet dier ved brystet, produceres hormonet oxytocin, der får livmoderen til at trække sig sammen og i dagene efter fødslen vil livmoderen gradvist blive mindre - lige efter fødslen går livmoderen ofte til...
Udvikling - børn
Børns motoriske udvikling er forskellig, men du kan bruge følgende rettesnor:
1 mdr.: Barnet prøver at løfte hovedet fra underlaget, når det ligger på maven
2-3 mdr.: Støtter på underarmene og løfter hoved og bryst fra underlaget.
4 mdr.: Kan selv holde hovedet i siddende stilling. Begynder at trille rundt fra mave til ryg. Rækker ud efter ting.
5 mdr.: Hvis barnet får hjælp til at sidde op, vil det sidde med rank ryg og hovedet i fin...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

