Annonce

Annonce

Svar: Mere mad og mindre amning - 7 mdr.


17. juni 2007

Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Camilla

Det er godt at du atter har kontakt til din sundhedsplejerske og at I nu har fundet en nogenlunde løsning for jer alle. Jeg kan dog godt forstå at du synes det er lidt hårdt med amning, når det indebærer at du skal på diæt og din egen allergi så blusser op... det er jo en balance imellem at tingene skal være holdbare både for mor og for barn:o)

Din datter er 7 måneder nu og det betyder at de fleste børn i den alder, vil have behov for 3-4 måltider skemad og derudover ca 4 amninger eller 4 flasker.

En plan som passer ind i jeres dagligdag kunne se således ud:

Tidlig morgen 5.30-6: Amning/flaske og sove videre

Morgen 7: Havregrød med mme og evt. frugtmos, vand

Formiddag 9: Her plejer du at amme og denne amning kunne du evt. forsøge at skifte ud med en kop mælk eller en flaske. Du kan også give hende ½ banan eller lignende frugtmos og lidt mælk at drikke ved siden af eller på.

Puttes herefter til formiddagslur og sover 45 minutter-1½ time

Frokost 11.30-12.00: Grøntsagsmos med kød/fisk incl mme, vand af kop. Sidde med brødskorper eller lignende i hånden selv.

Puttes til middagslur ca kl. 13 og du må vurdere om du vil have en amning liggende her eller om det er bedre at amme om eftermiddagen, når hun vågner.

Eftermiddag 15-15.30: Grød med frugtmos, frisk frugt, brødskorpe at sidde med og lignende.

Sen eftermiddag 16.30: Amning/flaske

Aften 18.30: Grøntsagsmos med kød/fisk og så synes jeg at I skal begynde at give hende meget mere af den mad I spiser. Hun må rigtigt gerne begynde at få mad som smager af noget, mad med lidt almindelig krydderi - hvis I f.eks. laver en tomatsovs med oregano og timian, så kan hun spise det samme som jer, hun kan få ris - boller i karry osv.. I skal medtænke familiens mad som en del af hendes mad. Vand af kop

Puttes til natten med ...


Annonce

... amning

Sen aften: Evt. amning

I skal overveje hvordan I gør med amningen. Hvis I medtænker 4 amninger dagligt, så lyder det umiddelbart som om at det er bedre for jer at have en plan som hedder amning formiddag, eftermiddag, sen eftermiddag og aften. Alternativet kunne hedde: morgen, eftermiddag, aften og sen aften.

Det er korrekt at børn i DK gerne må få komælk allerede når de er 6 måneder, men det er meget små mængder der er tale om. Du må gerne give hende lidt sødmælk af en kop og ud må også gerne give hende sovs osv. - den mad I spiser, hvis du bruger sødmælk i madlavningen. Men større mængder sødmælk eller komælk i det hele taget skal hun ikke have. Hun skal være 9 måneder før det må udgøre en større del af hendes indtag.

Når hun bliver 8 måneder så kan du skrue amningerne ned til 3 i døgnet (morgen, eftermiddag og aften) og når hun bliver 9-10 måneder så nedsættes til 2 gange dagligt (morgen og aften) og det er her, du så i stedet kan tilbyde en portion tykmælk i løbet af eftermiddagen.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

De fem måltider er ofte passende ved 8-9 måneders alderen, men det tager vi til den tid:o)

Med hensyn til flaske, så var der lige en anden bruger af siden som fortalte forleden at de havde haft held med at introducere flasken fordi de havde købe en i mærket Pigeon. Den ville deres barn tage imod...

Ellers er der ikke andet at gøre end at forsøge sig frem.

Med hensyn til at sove om natten - eller den uro jeres datter viser om natten, så hænger dette højst sandsynligt sammen med jeres datters alder og det lyder rigtig fint det du gør. Vær dog opmærksom på at hun gerne må trille omkring og gerne må lægge sig om på siden eller på maven, hvis det er sådan hun bedst falder i søvn - du kan altid trille hende tilbage igen, når du selv går i seng.

Håber jeg kom igennem det hele, rigtig meget held og lykke fortsat:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Slik

Vær altid opmærksom på hvad I selv spiser. Barnet lærer af at se på jer og det I gør. Jeres vaner omkring slik, vil således smitte af på jeres barn.

Nogle tilbyder kun slik til festlige lejligheder, andre har en fast ugentlig slikdag. Der er ingen grund til at tilbyde jeres barn slik hver dag.

Babyer har heller ikke behov for slik og interesserer sig måske ligeså gerne for et sundere alternativ, som en brødskorpe eller et dejligt frisk bær.

Ifølge...

Læs mere i Babylex

Regntøj

Børn der bor i Danmark har brug for regntøj, når de skal være udenfor og lege, og vejret er mildt og vådt.

Regntøjet skal være vandtæt, men uimprægneret. Det er en god idé at vælge regntøj af tekstil, nylon (polyamid) eller plasttypen polyurethan (PUR). Gå derimod uden om regntøj af PVC som er mistænkt for at være hormonforstyrrende.

Spørg evt. i forretningen og bed evt. om dokumentation fra producenten.

Regntøjet skal sidde godt uden at stramme. Det...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Mange tak for dine mange meget gode og brugbare råd. Jeg er glad for at man kan skrive til dig. Ingen som jeg har mødt har så mange gode konkrete råd som du har og samtidig kan man altid mærke at det er med et stort hjerte. Tak! Persi


Annonce