Svar: Hvordan slutte med flasken før han skal sove?
Kære Marianne
Dejligt at høre fra dig og at det går godt:o)
Det vil fortsat være relevant at bibeholde flasken/flaskerne til jeres dreng indtil han er 12 måneder gammel. Han får ca 400ml i døgnet og det svarer til hvad han har behov for, for at få sit jernbehov dækket. I takt med at han nærmer sig 12 måneders alderen, så tænker jeg at du skal begynde at fjerne flaskerne om dagen - det passer også med at de i vuggestuen skal skabe nye putteritualer, hvilket kommer helt naturligt netop fordi tingene vil være anderledes der.
Vællingen til natten kan du omkring 12 måneders alderen udskifte med en kop mælk og ellers så er det sådan, at en godnathistorie eller andet må gå i stedet for. Når først flaskerne er væk om dagen og han der har lært at sove uden, så plejer det at gå rimeligt smertefrit om aftenen:o)
På et tidspunkt skal ...
... flaskesutterne også udskiftes fordi de er blevet møre og så er der ikke noget med at købe nye. Børn lærer meget hurtigt hvad 'slut' betyder og det vil være en god idé at du bruger dette allerede nu i dagligdagen. Når mælkekartonen er tom, så er det slut, når historien er læst færdig så er den slut og det samme er det så med flasken, når I når dertil - flaske er slut! Men i stedet kan man så få en tår mælk, en ½ banan eller andet som en overgang.
Du har helt ret i at han sandsynligvis finder større fysisk ro, når han får flasken end når han ikke får den. Jeg tænker dog at han automatisk vil være meget mere træt og putteklar, når han starter institution netop fordi alle de nye indtryk osv. trætter ham. Jeg tænker derfor at tiden vil arbejde lidt for jer også.
Håber ovenstående hjælper dig lidt videre. Rigtig meget held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Apgar score
Dette er betegnelsen for en undersøgelse som jordemoderen laver af barnet lige efter fødslen. Apgar Score blev udviklet i 1952 af Virginia Apgar og den bruges til at vurdere, hvordan barnet har det, lige når det er blevet født.
Jordemoderen har 5 ting hun ser på:
1. Hun ser på barnets reflekser,- reagerer barnet på forskellige stimuli, griber barnet, søger barnet osv.
2. Hun mærker barnets puls, for at se på hvor hurtigt barnets hjerte slår og om...
Fødsel
En graviditet varer normalt 40 uger, men naturen er ikke altid sådan, og nogle gange går fødslen igang før, andre gange senere. Føder du mellem uge 37+0 og 41+6 siger man, at du har født til tiden.
Mange kvinder oplever plukveer i graviditeten. Det er sammentræninger af musklerne i livmoderen, og det er måden, at livmoderen forbereder sig til fødslen på. I starten er disse sammetræninger uregelmæssige, men i takt med at fødslen nærmer sig, bliver sammentrækningerne mere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

