Svar: Skemad - nej tak til klumper
Kære Renata
Victoria er kun 6 måneder gammel og du skal tænke på at der er børn som først begynder med skemad i denne alder. Det er derfor helt naturligt at hun fortsat ikke er parat til mad med klumper og jeg synes du skal tage det stille og roligt og blot give hende ris, majs, hirse og boghvedegrød og så kan du stille og roligt begynde med lidt flerkornsgrød også.
Grøntsagerne må du også meget gerne fortsat blende, men du kan godt begynde at komme lidt kogt kød og fisk i grøntsagsmosen og på den måde også begynde at variere mere, tilføre flere smagsvariationer osv. så maden stille og roligt tager udgangspunkt i det I spiser. Hvis du en dag laver lidt sovs med sødmælk, så giv hende lidt af det på hendes mos, det giver også god smag.
Ved siden af kan du så give hende brødskorper som endeskiven af et godt franskbrød eller en tvebak. Du kan også riste rugbrødsbjælker i ovnen og give hende sådan en bjælke at gnaske i. Det samme som du nu gør med en kiks. Hun må også meget gerne få et stykke agurk, en gulerod eller lignende at gnaske i. På den måde øver hun sig i at bruge munden anderledes og til mere end bare at spise den linde skemad.
De fleste børn er omkring 8 måneder inden de rigtigt begynder at kunne tygge, så der er stadig lidt vej at gå endnu:o)
Når hun bøjer sig ned og bider i bordet, så kan det sagtens være sammenhængende med tandfrembrud ...
... og også i den forbindelse hjælper det at få noget at bide i og tygge på.
Når hun har svært ved at koncentrere sig om morgengrøden, så hjælp hende med at holde fokus. Lad være med at have hende siddende tæt ved bordet, men ryk hende lidt ud så du og hende sidder overfor hinanden. Hold tallerkenen med mad i hånden og lad hende så spejle sig i dit ansigt, holde fokus på skeen, munden der åbnes, maden ind, synke osv. - giv hende maden i en lind strøm så hun har fokus, holder teknikken - åbne munden, ind med maden, synke, åbne munden, ind med maden, synke alt imens du siger hmm, smager dejligt, åbner din mund og hun kan gøre som dig.
Når hun misser koncentrationen så giv hende lidt vand at drikke, lad hende kigge sig omkring og fang så hendes opmærksomhed igen. Snak med hende "Victoria, er du der, spise nu, mam mam mam" osv. få opmærksomheden hold den - åbne munden, ind med maden, synke, åbne munden osv. Fast rytme og ikke for lange pauser.
Victoria behøver ikke få sødmælk med den alder hun har. Du kan bruge sødmælk i madlavningen så I på den måde kan spise det samme og hun kan få mad med udgangspunkt i jeres mad. Men drikke det af kop er ikke noget hun skal. Hun skal være 9 måneder før komælk og komælksprodukter må begynde at udgøre en større del af hendes indtag, så giv du hende bare vand i stedet og vent med sødmælken.
Fortsat held og lykke med hende:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Udvikling - børn
Børns motoriske udvikling er forskellig, men du kan bruge følgende rettesnor:
1 mdr.: Barnet prøver at løfte hovedet fra underlaget, når det ligger på maven
2-3 mdr.: Støtter på underarmene og løfter hoved og bryst fra underlaget.
4 mdr.: Kan selv holde hovedet i siddende stilling. Begynder at trille rundt fra mave til ryg. Rækker ud efter ting.
5 mdr.: Hvis barnet får hjælp til at sidde op, vil det sidde med rank ryg og hovedet i fin...
Lægeundersøgelser baby og børn
I Danmark er det fastlagt ved lov, at alle børn skal tilbydes forebyggende helbredsundersøgelser ved egen læge. Det anbefales at bestille tid hos lægen, når barnet er henholdsvis 5 uger, 3 mdr., 5 mdr., 1 år, 15 mdr., 2 år, 3 år, 4 år, 5 år og 12 år.
Undersøgelserne indeholder også vaccinationer og en samtale med lægen, hvor I taler om barnets trivsel, og om barnet udvikler sig som forventet. Lægen vil måle og veje barnet og her se, om barnet følger sin vækstkurve. Barnets...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

