Svar: Vil ikke skemad
Hej med dig
Lysten og behovet for skemad hænger naturligvis sammen med hvor meget du ammer og det kan jeg ikke se ud af dit brev. Du skal vælge at give skemaden på et tidspunkt at dagen, hvor du er sikker på at din datter ikke er hverken for træt eller for sulten og derfor ønsker brystet.
Derudover så kan du forsøge med forskellige slags skeer. Der er mange muligheder. Det kan være en ske af stål, plastik eller ben, men du kan faktisk også få skeer af blød silikone som ofte er meget gode i begyndelsen fordi de er lidt bløde og eftergivelige. De sælger dem i de lidt større supermarkeder.
Derudover skal du forsøge med forskellig konsistens. Nogle børn har lettest ved at finde ud af det, hvis grøden er som vælling og nærmest hældes ind med skeen. Andre børn skal have grøden lidt tykkere fordi den så er lettere at føre med tungen bag i svælget for dem og igen må du prøve dig frem.
Jeg tænker også at du måske skulle forsøge med lidt grøntsagsmos og så måske forsøge uden kartoffel i første omgang. Prøv f.eks. med en ren gulerodsmos og se om hun kan finde ud af det.
Derudover så tænker jeg at du skal prøve at give hende noget i hånden som hun selv kan sidde med og øve sig i at have i munden. Den kan være et stykke agurk, hvor du skærer et stykke på 1½ cm, fjerne kernerne så der er ...
... hul i midten og sætter den på hendes tommelfinger (så kan hun lettere holde fast i den), det kan også være en gulerod eller det kan være en brødskorpe - det må hun godt få nu hvor hun er 6 måneder.
Det at få noget i hånden som hun selv putter til munden og arbejder lidt med, opbløder med spyt og får en fornemmelse af smag osv. kan være med til at styrke hendes mundmotorik.
Nogle børn kommer lidt senere i gang med skemaden og andre lidt tidligere. Det vigtigste er at din datter trives og har det godt. Hun skal naturligvis have anden mad end mælk, det er vigtigt for at hun fortsat tager på, men hun er jo kun lige 6 måneder og det er helt okay at du tager det stille og roligt. Du skal således ikke presse hende, men bare forsøge lige så stille og bruge lidt af ovenstående råd, så håber vi det kommer:o)
En plan for dagen kunne se således ud:
Tidlig morgen: Amning
Formiddag: Amning og puttes til formiddagslur
Frokost: Forsøge med 4-5 skefulde grød, evt. med lidt frugtmos på, vand af kop
Ammes og puttes til middagslur
Eftermiddag: Ammes
Aften: Forsøge med 4-5 skefulde grøntsagsmos, f.eks. lidt gulerodsmos, vand af kop. Sidde i høj stol, få lidt i hånden at sidde med imens I spiser.
Ammes og puttes til natten
Sen aften: Ammes
Rigtig meget held og lykke fortsat og rigtig god weekend:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Faderskab
Et barn, der er født i Danmark, skal som udgangspunkt have registreret en far. Det er vigtigt, fordi barnet har ret til at kende sin biologiske baggrund, og fordi faderskabet giver både barnet og faren en række rettigheder og pligter.
Hvis I forældre er gift, så får faderen automatisk faderskabet. Hvis I forældre ikke er gift, så skal du ansøge om faderskabet - og det skal du gøre i forbindelse med barnets fødsel og inden for 4 uger. Hvis I ikke har anmeldt faderskabet inden for...
Tandbørstning
For at undgå huller i tænderne skal barnet have børstet tænder, ligeså snart den første lille tand bryder frem.
Det er vigtigt at børste tænderne to gange om dagen - morgen og aften.
Gør det til en vane at børste tænderne hver dag og på et tidspunkt, hvor det passer ind i jeres rutiner - f.eks. om morgenen, når I står op, og om aftenen inden barnet skal i seng.
Brug en blød tandbørste, som passer til barnet alder. Børst både indvendig og udvendigt på...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

