Brev:
Ammebøvl

Hej
Nu er det min tur til at være rendt ind i ammeproblemer. Havde ellers ikke de store problemer med min datter på nu 3.
Men min søn på 14 dage (09-06-07) er ikke det samme naturtalent som hende….
Han startede med at sutte nogle gevaldige huller på begge mine bryster, men de er da i bedring nu. Men han sutter nærmest konstant og jeg er ved at blive bims af det. Det gør nærmest, at jeg slet ikke kan nyde ham og ender sidst på aftenen med nærmest af føle afsky overfor det konstante krav på mine bryster.
Han sutter i måske 10-15 min og falde så for det meste i søvn og er nærmest ikke til at vække igen. Ikke før han kommer over i liften i hvert fald. Så starter han med at brokke og sutte helt manisk på sine hænder. Det ender i gråd der bliver mere og mere hysterisk indtil han kommer til brystet igen. Det har de sidste 5 dage stået på fra ca. kl. 17 til 22-23 stykker. Der er jeg på alle måder slidt op. Især da han ikke sover mere end 2 max 3 timer af gangen og oftest kun en time om natten.
Han virker heller ikke glad, når han er vågen er han kun nogenlunde tilfreds ved brystet og heller ikke rigtig der. Brokker sig og hiver og slide i det en del af tiden, særligt sidst på aftenen, når der ikke er særlig meget at komme efter.
Dagen er lidt bedre.
Storesøster står op ca. kl. 7 og der ...
... er han også sulten (?) sutter meget og sover så med lidt held i et par timer. Spiser og sover et par timer igen. Og så starter forestillingen ellers forfra.
Mine bryster gør ondt også efter han har været der. Det føles som små nåle der stikker, men de er ikke knudrede, så det er ikke betændelse. Vorterne er selvfølgelig også ganske ømme efter den rovdrift.
Hvad gør jeg for at mætte ham? Jeg tror ikke at det er fordi der slet ikke er mælk nok, da der ofte løber en sjat ud af munden på ham når han endelig slipper. Men det er måske snarere hans teknik der ikke er god nok. Hvordan ses for kort tungebånd?
Han er ikke god til at bøvse, for det troede jeg måske kunne være forklaringen på at han efter kort tid virker utilpas, men det er kun meget sjældent det bliver til noget. For er der ikke snart en ændring på vej så ender det med at han får flaske, selv om jeg var meget glad for at amme første gang. Men det her kan jeg ikke holde til og heller ikke byde min store pige. Jeg er bare træt og har hovedpine det meste af tiden, så nogen særlig hyggelig mor er jeg ikke for tiden.
Faren kan slet ikke gøre noget for at gøre ham tilfreds og er også godt frustreret over det.
Nå det blev en lang smøre, men jeg er virkelig ved at være desperat.
Håber du har en ide til en løsning for os.
Hilsen Rie
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Navn - navngivning
Alle børn skal have et navn - mindst et fornavn og et efternavn. Og dit barn skal have sit navn, før det fylder 6 måneder. I kan give jeres barn et navn på to måder: Enten ved dåb i folkekirken eller ved at ansøge om navngivning via Borger.dk.
Der er i princippet ikke nogen begrænsninger på antallet af fornavne, som du må kalde dit barn. Men der er regler for, hvilke navne du kan give dit barn. Som hovedregel må du ikke vælge et navn, der kan være til ulempe for dit barn.
Kravle
De fleste børn begynder at kravle, når de er mellem 8-12 måneder gamle. Nogle børn kravler dog allerede i 6 måneders alderen, og andre børn springer kravlestadiet helt over.
Det er vigtigt, at barnet kravler, da det har stor betydning for barnets motoriske udvikling og kunnen senere i livet. Når barnet kravler styrkes armmusklerne, og barnet øver sig i at holde hovedet oppe og i at bevæge det frit i alle retninger. Det sker små rytmiske bevægelser i ryggen, som er vigtigt for at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire