Annonce

Annonce

Svar: Han afviser flasken og skal snydes til at spise


24. juni 2007

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Hej med dig

Den første tanke der slår mig er om du nogensinde har hørt om Lact-Aid eller det man også kalder for hjælpebryst? Det er en lille anordning hvor man hæfter en ganske tynd slange ved brystvorten og denne slange går så op i en flaske eller beholder, som hænger lidt oppe over mors skulder. Når barnet dier ved brystet, så suger barnet både mælken fra brystet og får også mælken fra flasken via slangen... Det kan lyde lidt omstændeligt og man kan diskutere om det vil hjælpe dig, men du skal i hvert fald vide at det findes, så du har en valgmulighed.

Jeg tænker at fordelen ved dette er at din søn så både spiser hos dig og får den nærhed og tryghed der er i det og samtidig også fylder sin mave med mælk fra flasken - det hele i en omgang.

Det er dog også sådan at når man er brystreduceret så bør man ikke stimulere brystet ekstra, da der kan være mælkekirtler, hvor mælkegangen er skåret over og derfor mangler der afløb. Man kan dog sagtens lægge sit barn til brystet.

Du bør ikke stimulere til mere mælk ved at malke ud og du bør heller ikke tage medicin for at øge din mælkemængde. Det du kan gøre er altså at lade din dreng spise ved brystet og så se hvor meget mælk du får til ham. Efterfølgende må du supplere med en flaske, som du også gør.

Det er hårdt at amme og det er rigtig hårdt at føle at brystet bliver afvist og så samtidig ønskes. Du må forsøge at overveje, hvad du både fysisk og ...


Annonce

... fysisk kan holde til, du har jo også en større dreng at tage dig af og derfor kan hele dagen jo ikke gå op i bryst og flaske.

Du skriver at du ikke fornemmer stor mælkemængde og at du regner med at din dreng tager 10 pct hos dig og 90 pct på flasken. Du spørger til tryghed og jeg tænker at tryghed jo er meget andet end mors bryst. Tryghed er også at der bliver reageret på ens behov, at få nærhed og kærtegn, at mærke vejrtrækning og hjertebanken osv. Far er også en rigtig god omsorgsgiver og dermed god til at give tryghed. Det at overgå til fuld flaske kan derfor nogle gange være en rigtig god løsning. Det giver en præcis viden om hvad barnet har indtaget og efterfølgende er det så lettere at finde du af om man skal give en sut, skifte ble, eller bare putte på mors brystkasse.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Jeg tror ikke du skal tolke det som om din dreng demonstrerer eller på nogen måde bevidst markerer sig og sin egen vilje. Han er så lille endnu at han stadig har rigtig svært ved selv at kunne fornemme hvorvidt han er sulten, tørstig eller mæt på samme måde som han også har svært ved at fornemme hvorvidt han er er træt og har brug for at sove eller om han skal følge med i verden omkring sig. Det skal du hjælpe ham med at fornemme og det kan nogle gange være mindre forvirrende, hvis man kun giver flaske.

Jeg håber at ovenstående tanker kan hjælpe dig lidt videre. Rigtig meget held og lykke med det hele fortsat og tillykke med ham:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Sprog

Allerede når det lille barn ligger i dine arme for første gang og du snakker med det, dannes grundlaget for at lære at tale. Babyen nyder at lytte til din stemme, som den også kender fra livet inde i maven, og den forbinder det med noget rart, at du taler. Det giver tryghed, nærhed og kontakt.

At synge eller spille musik virker også sprogligt stimulerende på barnet. Efterhånden som barnet bliver ældre så fortæl det, hvad du gør, - skifter bleen, vasker maven, vasker armene,...

Læs mere i Babylex

Epiduralblokade ved fødsel

En epiduralblokade bruges til fødende kvinder, når man ønsker at smertelindre dem fuldstændig under f.eks. udvidelsesfasen, hvorefter man så kan trappe bedøvelsen ned, og den fødende kan presse sit barn ud. Det kaldes også en rygmarvsbedøvelse.

Man har på danske fødesteder idag mulighed for at få en "walking epidual", hvor den fødende har mulighed for at bevæge sig lidt mere. Den tager toppen af smerterne, men er ikke så kraftigt bedøvende, som en egentlig epiduralblokade er.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Mange tak for dine mange meget gode og brugbare råd. Jeg er glad for at man kan skrive til dig. Ingen som jeg har mødt har så mange gode konkrete råd som du har og samtidig kan man altid mærke at det er med et stort hjerte. Tak! Persi


Annonce