Svar: Ernæring i grød og mos
Kære Louise
Normalt anbefales det at man, når man giver skemad 2 gange dagligt, at grød udgør det ene måltid og grøntsagsmos det andet måltid. Frugtmos bruges endten som topping på en grød eller som dessert efter et grøntsagsmåltid.
En grød kan være ris-, majs-, hirse- og boghvedegrød som gives til børn mellem 4-6 måneder. Det kan også være flerkornsgrød, havregrød og øllebrød som gives til børn fra 6 måneders alderen.
En grøntsagsmos er mos lavet af grøntsager. De gode grøntsager at starte med er kartoffel, gulerod, blomkål, broccoli, squash og i takt med at barnet bliver ældre, så kan man begynde med stort set alle slags grøntsager: porrer, selleri, spinat, pastinak, persillerod, skorzonerødder, bønner, savojkål, grønkål osv. osv.
Vær opmærksom på selleri, fennikel, spinat og rødbede som indeholder nitrat og derfor kun må udgøre 1/10 af portionen.
Man får forskellig næring alt efter om man spiser gryn eller grøntsager og børn har brug for variation. De har brug for at få tilbude så mange forskellige ...
... fødevarer som muligt. Derfor er det vigtigt at give både grød og grøntsagsmos.
Frugtmos er som sagt til topping eller dessert. Det bruges for at give maden en lidt sødere smag og igen for at variere smagen lidt. Samtidig indeholder frugt mange gode vitaminer og så hjælper det også med at holde barnets mave lidt igang. Frugtmos er altså helt fint at give barnet, men ikke i store mængder - her skal de have grød eller grøntsagsmos.
Alt hjemmelavet mad skal tilsættes fedtstof for at blive energiberiget og man kan med fordel også bruge modermælk eller modermælkserstatning.
Jeg vil foreslå dig at købe bogen "Mad til spædbørn og småbørn" på apoteket, her kan du læse om det hele og også finde opskrifter.
Med hensyn til din egen krop, så lyder det som en rigtig god idé at du begynder at få lavet nogle bækkenbundsøvelser. Mange steder kan man gå til 'mor-barn-gymnastik' hvor du får øvelser som netop træner dette igennem. Hvis dette ikke hjælper så synes jeg du skal drøfte det med din læge:o)
Rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Barneseng
Når man skal vælge seng til sit barn er der visse ting, man kan gå efter. Noget af det vigtigste er at sengen er sikkerhedsmæssigt i orden.
Forbrugerrådet tester jævnligt de børnesenge som er på markedet og her ser man bl.a. på at sengen skal kunne tåle at blive slået, banket på og hevet i. Sengene bliver tjekket for at barnet ikke kan få fingrene i klemme og at tremmeafstanden er korrekt, så barnet ikke kan komme i klemme med sit hoved og sidde fast i sengen.
Den...
Madras til barnevogn
En barnevognsmadras kan være lavet af forskellige materialer, f.eks. skumgummi. Det betyder, at madrassen let suger kondensvand, der naturligt vil samle sig i barnevognen, når barnet sveder eller bare trækker vejret. Derfor er det vigtigt, at madrassen løftes op og stilles på højkant dagligt, og når barnevognen ikke bruges, så madrassen er tør, når barnet skal ligge på den.
Om vinteren kan det være nødvendigt at tage madrassen med ind, så barnet ikke lægges på en iskold madras,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Allerførst: Endnu en gang bøjer vi os i støvet for dig og din fantastiske rådgivning! Du skrev, at vi nok hellere måtte se at få den der natflaske sendt på pension - trods vores ængstelse ved at røre ved barnets vaner. Det tog.... 3 minutter, og hvis vores dreng kunne tale, ville han sige: "Tusind tak, Helen, fordi du fik far og mor til at smide den der elendige flaske ud, for det er meget hyggeligere at sidde på skødet og fedte med en banan og få en nat-historie". Bagefter lægger han sig ned og sover fuldstændigt som vanligt. Det er jo top!!!
Mor til Jens på 13 måneder

