Brev:
Ammenedtrapning ... kan flaske undgåes?

Hej Helen
Jeg har netop meldt mig ind, fordi jeg ikke synes, jeg kan finde svar på mine spørgsmål andre steder. Jeg har naturligvis læst nogle af dine svar på lignende spørgsmål, men føler mig stadig meget usikker på, hvordan jeg skal forholde mig.
Jeg skal begynde på arbejde om fire uger, og skal skære to-tre amninger væk. Kan vi undgå at skulle indføre flasker med mme? Og hvis svaret er nej: hvad gør vi, hvis han ikke vil tage flaske? (Foreløbig et hypotetisk spørgsmål, men ikke desto mindre et der optager mig).
Min egen sundhedsplejerske har engang sagt, at jeg ikke skulle indføre flasker hos et barn på ½ år, men han bliver jo ikke mæt af at gnaske i en tvebak!
Min søn er snart 6½ mdr. og startede så småt med skemad, da han var lidt over 4 mdr. I dag får han tre skemåltider og et mellemmåltid (A38 med frugtmos) samt ammes fem gange på et døgn. Han spiser normalt en hel portion grød/mos (1½-2 dl) og drikker pænt af tudkop. Jeg ...
... tilbereder noget af maden med sødmælk, ellers vand og mme for resten.
Han sover som oftest igennem fra senest kl. 20 til ca. 5.30, når antallet af måltider overholdes.
Jeg vil gerne beholde amningerne om morgenen, sen eftermiddag og inden sengetid, men skal altså finde ud af at erstatte dem om formiddagen og midt på dagen.
Skal han have flaske? Hvor meget skal han helst have pr. måltid? Skal det være modermælkserstatning, eller må han få sødmælk i så store mængder?
To uger inden jeg skal begynde på arbejde, får min mand ferie, så vi begge er hjemme. Vil det være smart at lade ham stå for indførelsen af flasken? Er det normalt at man skal introducere flaske gradvist over flere dage, eller er det enten-eller? Og hvad gør vi, hvis drengen nægter? Han havde utroligt svært ved at lære at die i sin tid (det tog 11 dybt frustrerende dage), men det lykkedes, så jeg har nok en psykisk barriere mod at give ham flaske nu.
Venlig hilsen
Lene
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Tandbørstning
For at undgå huller i tænderne skal barnet have børstet tænder, ligeså snart den første lille tand bryder frem.
Det er vigtigt at børste tænderne to gange om dagen - morgen og aften.
Gør det til en vane at børste tænderne hver dag og på et tidspunkt, hvor det passer ind i jeres rutiner - f.eks. om morgenen, når I står op, og om aftenen inden barnet skal i seng.
Brug en blød tandbørste, som passer til barnet alder. Børst både indvendig og udvendigt på...
Hår - babys hårpragt
Nogle børn fødes med stor hårpragt og andre kun med små dun. Håret kan variere både i tykkelse, længde og farve.
Selvom barnet fødes med meget hår, er der ingen garanti for, at håret bliver på hovedet. De fleste børn vil i 3-4 mdr´s alderen miste meget af deres hår, både fordi de ligger meget ned, men også fordi de hår, som er udviklet, da barnet lå i moderens mave, ofte tabes på en gang.
De nye hår, som vokser frem, er ofte tynde og fine i forhold til det hår, som...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.