Brev:
Amning og skrigeri

Hej Helen
Vi har en dejlig dreng på 11 uger, som ellers har været meget veltilpas, aktiv og opmærksom. De sidste godt 14 dage, har dog været forbundet med meget skrigeri. Det startede med kun at være om aftenen, hvor det kunne stå på i 1-2 timer, og det eneste vi kunne gøre for at stoppe det helt, var at lægge ham til brystet, lade ham skrige af og så tog han til sidst fat og blev helt rolig. Slap han så undervejs, kunne jeg uden problemer lægge ham til igen. Herefter faldte han i søvn.
Nu har det så udviklet sig til også at være det meste af dagen. Han skriger eller viser tegn på sult, bliver lagt til, vil ikke tage fat, men bliver istedet endnu mere sur. Vi prøver alt mulig andet som at aktivere ham, skifte ham, give sut, trøste, bøvse, massere mave, cykle med benene osv. men det ender altid ud i, at det eneste der kan få skrigeriet til at ophøre i længere tid, er at blive lagt til og lade ham skrige noget tid indtil han til sidst tager fat. Jeg har også prøvet at lægge ham til i forskellige stillinger, men det gør det ikke bedre.
Et eksempel på et forløb:
23:00 - 04:30 sover
04:30 - 05:15 ammes, skiftes, ammes færdig (ingen skrigeri)
05:15 - 07:15 sover
07:15 - 07:30 ammes (ingen skrigeri)
07:30 - 08:30 sover
08:30 - 09:30 ammes, skiftes (snakker, cykler mv), ammes videre på samme bryst og bøvses i ca. 10 min.
09:30 - 10:00 Lægger ham til igen, da han ikke nåede ind til den fede mælk - bliver ked/skriger - lægger ham på sofaen, hvorefter han stopper med at skrige efter kort tid. Begynder at kalde og vise ...
... tegn på sult (spiser sit ærme). Ammer ham liggende efter et par klynk og han spiser ivrigt i 15 min, hvor jeg kan se han når ind til den fede mælk. Falder i søvn.
10:00 - 10:30 sover
10.30 - 12:00 vågner med et skrig og spiser igen sit ærme. Bliver løftet op og afleverer her en masse i bleen. Bliver skiftet og cyklet med benene. Spiser sit ærme igen, og bliver ammet ca. 10 min. igen efter lidt klynkeri. Slipper - skriger - bliver bøvset og viser igen tegn på sult...
Som du kan se er det en meget kedelig rytme vi er kommet ind i, og jeg håber meget du kan hjælpe. Har tænkt meget over om han bliver overfodret, men kan ikke få det til at hænge sammen med, at mad er det eneste der rigtig hjælper og at han gerne vil tage fat igen når han slipper også selvom han måske har været faldet hen i 5 min. Synes vi har prøvet meget. Det skal lige siges at jeg ammer ham fuldt ud (har ikke prøvet at give flaske) - han har masser af tissebleer og har hele tiden spist meget hyppigt samt taget meget på (fødselsvægt 3100 g - nu 5900 g).
Da han græder allerede inden han prøver at tage fat, tror jeg hverken det er nedløbsrefleksen eller smagen på min mælk der er noget galt med. Har også prøvet at give ham sut, men han vil ikke tage den og har et par gange kastet op/ gylpet stort når vi har forsøgt. Han har lige taget et appetitspring og jeg synes det er blevet lidt værre herefter, men måske det bare er tilfældigt...
Glæder os meget til at høre fra dig, da vi synes det er et stort problem og synd for ham, at han bruger så meget energi på det.
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Fødetaske
En fødetaske er den taske, som du skal bruge, imens du er på hospitalet, når du skal føde. Uanet om du skal føde ambulant eller være på barselsgangen i flere dage, så er det rart at have lidt ting pakket og parat.
Til selve fødslen vil nogle kvinder medbringe tøj, som de kan føde i, hvor andre kvinder vil bruge det tøj, som man får udleveret på sygehuset. Det kan være rart, at du har dine egne toiletartikler, shampoo, børste, tandbørste, hårelastikker osv. men derudover så er det...
Frysning af babymad
Du kan fryse grøntsagsmos, frugt- og bærmos ned i mindre portioner. Rens grøntsager og frugter grundigt, kog sammen med lidt vand i en tykbundet gryde, blend med kogevandet og frys ned.
Mosen bør kommes i små bægre, der er beregnet til frysning af babymad og som er fri for skadelige stoffer.
Når grøntsags- eller frugtmosen skal bruges, bør den optøs direkte i gryden. Derved bevares vitaminer og mineraler bedst.
Grøntsagsmos kan du med fordel fryse...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.