Brev:
Lidt af det hele

Hej Helen
Min datter er 8½ måned, og hun er et meget aktivt, nysgerrigt og glad barn.
Hun har altid været småtspisende, haft lidt svært ved at tage på i vægt, hun er ca. 72 cm lang og vejer omkring 8,3. Hun har fået MME fra da hun ca. var 3 uger gammel, og jeg har nok haft en tendens til at være lidt for fokuseret på hendes fødeindtag. Det er jeg i midlertid blevet meget bedre til håndtere, hun spiser det hun gør og kan, og mit fokus ligger meget mere på om hun trives og er glad og nysgerrig.
Den seneste måned er der sket rigtig meget med hende motorisk, hun er tæt på at kravle og er så småt begyndt at rejse sig op ved hjælp af tremmerne i hendes seng og kravlegård. Samtidig er hun også blevet mere pylret end før, det hænger måske sammen med alle de nye stimuli. hun oplever hver dag?
Jeg er i vildrede omkring en madplan...og kunne godt tænke mig at høre dit bud. Hun får stadig en flaske mælk om natten ca. 120 ml, og den vil vi rigtig gerne væk fra.
Hun spiser ikke ret meget i løbet af dagen, hun er også ved at få to tænder i overmunden, som generer hende.
Vores dag starter kl. 6 og her får hun mælk. 1 time senere får hun havregrød, hvilket hun gerne vil have. Så er hun faktisk allerede træt ...
... igen, pylrer rigtig meget, og indtil for et par dage siden har igen fået lidt mælk, og er så blevet puttet. Hun sover som oftest 1 time.
Om formiddagen får hun lidt brød med smør, eller frugtgrød og vand og nogle gange lidt mælk.
Til frokost får hun grøntsagsmos og rugbrødshapsere, hvilket hun ikke gider, hun er ikke meget for tygge og vand.
Ved eftermiddagstid får hun lidt yoghurt, A 38, skorpe ell. lign og lidt frugt.
Vi spiser aftensmad omkring kl. 17.30, og vi tilbyder hende vores mad, men nej- ikke om hun vil...jeg har så haft købt glasmad fra Nestle, hvilket hun godt kan li, bare der ikke skal tygges for meget...Hun får vand at drikke.
Hun bliver Puttet omkring kl. 19, drikker ca. 200 ml. vælling.
Vi går selv i seng omkring kl 21.30-22, og synes det er for tidligt at vække hende og tilbyde hende en sen natflaske, har prøvet at vække hende et par gange, men hun er bare så langt væk.
Derfor vågner hun ved ca. 3-4 tiden, og jeg står op og vender hende et par gange, men når jeg så kan høre hendes mave knurre vælger jeg at lune en flaske.
Hendes samlet mælkeindtag om dagen inkl. vælling er mellem 500 og 600 ml.
Jeg ser frem til at høre fra dig...
Mange hilsner
1.gangs moren ;o)
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Cykelstol
De fleste børn vil fra ca. 9 måneders alderen sidde så stabilt, at de begynder at kunne sidde i en cykelstol monteret på en voksencykel.
Vælg en stol som har justerbare fodstøtter og remme til at spænde fødderne fast, så barnets fødder ikke kan komme i klemme i hjulet. En frakkeskåner på hjulene, kan være en god idé at sikkerhedshensyn.
Cykelstolen skal være spændt fast til cyklens stel. Det er ikke sikkert nok, hvis den kun er spændt fast til bagagebæren.
Vedligeholdelse af barnevogn
Med det danske vejr skal en barnevogn kunne tåle lidt af hvert, men hvis man vil have at den skal kunne holde længe, så er man nødt til at gøre sig nogle tanker om vedligeholdelse og også medtænke at bruge tid på vedligeholdelse.
For eksempel kan kalecherne ikke tåle stærkt sollys, så vognen skal ind i skyggen, hvis man vil undgå, at den falmer. Stellet kan heller ikke tåle salt fra snesjappet og skal derfor skylles af, når man kommer hjem, hvis man vil undgå rust. Og kassen...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.