Brev:
Tager ikke på

Ja, det er kun en måned siden jeg spurgte dig om jeg havde mælk nok, men nu er jeg her igen.
Dengang fik jeg hende vejet med en måneds interval (16/5 7,1 kg og 13/7 7,7 kg), så der havde hun taget 600 g på den måned. Det var jo fint nok, selvom hun ikke tog på med den fart hun gjorde i starten.
I forgårs var vi inde på børneafdelingen til check (hun har et meget stort jordbærmærke med et stort sår i midten). Der vejer de som standard-procedure alle børn der kommer ind, uanset årsag. Og der vejede hun igen 7,7 kg. Dvs hun har ikke taget på i de sidste 2 uger!!!
Jeg tog hen til sundhedsplejersken og vejede hende i dag på den samme vægt som de 2 foregående gange, for at være sikker på det ikke var vægten på hospitalet der vejede forkert. Men ganske rigtigt – hun vejede også 7,7 kg på densamme vægt hun er blevet vejet på de sidste 2 gange.
Jeg forstår det simpelthen ikke?! Hun tisser 5 tunge tissebleer + 4 mindre tissebleer i døgnet. Hun sover stadig fint 2 gange 5 timer om natten. Hun har stadig masser af deller og virker ikke sulten. Hun vokser i længden – det ses tydeligt på tøjet. Så hvis jeg skulle vurdere hendes trivsel, ville jeg sige hun trives fint, når jeg skal bruge min intuition og mavefornemmelse, som du rådede mig til sidst.
Hun er selv trappet ned fra 7-8 måltider om dagen til 6 – der er intet jeg kan stille op, der kan få hende til at spise oftere. Hun vil KUN spise lige når hun vågner fra sin nattesøvn/middagslure (Hun spiser når hun vågner ved 2-3-tiden, når hun står op ved 7-tiden, efter sine 3 middagslure ved 10-13-16-tiden og når jeg putter hende til natten ved 20-tiden).
Jeg prøver at ligge hende til brystet på andre tidspunkter (lige inden næste søvnperiode, midt mellem to søvnperioder osv), men så spænder hun bagud i en ...
... flitsbue og sætter i et hyl, hvis jeg bliver ved med at tilbyde hende brystet. Så jeg ville rigtig gerne prøve at øge min mælkemængde, men hun vil ikke lade mig.
Malkemaskinen er jeg lidt ”uvenner” med, fordi vi havde sådan en svær start med gulsot og vægttab de første 2 uger af hendes liv, så selvom jeg prøver, kommer der ikke en dråbe, fordi jeg spænder bare ved synet af den. Hun spiser ved begge bryster hver gang ligeså lang tid hun selv vil, og jeg sørger for hun i hvert fald tømmer det ene. Ellers prøver jeg at sove så meget jeg kan, spise masser af proteiner og kalorier, drikker spandevis af ammethe, drikker ½ maltøl 1 gang om ugen, og nulrer brystvorten på det ene bryst hver gang hun spiser på det andet.
Jeg vil jo helst amme fuldt i 6 måneder, som det anbefales. Nu ved jeg ikke om vi skal begynde at introducere mad nu, når hun ikke har taget på? Jeg har selv sclerose, og mit søvnbehov er enormt, så det har været rigtig svært for mig at overskue det hele, efter min mand startede på arbejde igen for en måned siden. Jeg kan næsten ikke overskue at skulle til at introducere mad oveni alt det andet (det er så nemt bare lige at amme hende), og ville derfor gerne have ventet til min mands sommerferie om 3 uger.
Sundhedsplejersken sagde, at det var fint nok, at hun ikke havde taget på, så længe hun trives, tisser, vokser i længden, har masser af deller og sover om natten. Hun mente godt jeg kunne vente de 3 uger med at introducere anden mad.
Hvad mener du?
Kan jeg vente de tre uger med at introducere anden mad?
Er det ok, at hun ikke tager på?
Hvordan kan jeg evt. skubbe et ekstra måltid ind i døgnet?
Hvordan kan jeg evt. øge min mælkemængde for at kompensere for at hun kun spiser 6 gange i døgnet?
Kærlig hilsen, og tak for dine mange andre gode råd
JoJo
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Trøske
Trøske er en form for svamp, der ses som en hvidlig belægning i barnets mund. Det er ufarligt, men meget ubehageligt for barnet, og det bør derfor behandles.
Trøske er meget almindeligt de første måneder efter fødslen, og det kan være svært at vurdere, hvorvidt der 'bare' er tale om mælkebelægninger i munden, eller om det er svamp. Sidder belægningerne kun på tungen, og kan de forholdsvis nemt fjernes med en finger eller en lille skumklud, så er der sandsynligvis tale om...
Quinoa
Quinoa er en plante, der vokser både vildt og dyrket. I Danmark kan den købes i supermarkedet og sælges her både som mel, flager og gryn. Den minder om hirse eller ris og kan indgå i madlavningen som alternativ til kartofler, ris og pasta.
Quinoaflager kan bruges til grød og indeholder ikke gluten, hvorfor quinoagrød kan gives før 6 måneders alderen. Det anbefales at man generelt varierer mellem forskellige grødtyper til børn. Quinoagrød har en lidt "fnugget konsistens" og smager...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Tusind tak for din hjælp til ammestop. Jeg har i denne uge endelig lagt amningen på hylden, og lillepigen har ikke sagt et kvæk. Hun falder så pænt i søvn, imens jeg synger for hende. Hun er så dygtig, og jeg er glad for, at det har været så let. Der er selvfølgelig stadig mælk i mine bryster, men de er ikke spændte. Så tusind tak for dine råd...
Hilsen en mor, der gerne ville gøre ammestop så let som muligt for både mor og barn.