Svar: Den svære pasning
Hej med dig
Du skal selvfølgelig lade Rebecca passe den da hvor I skal giftes og det er ikke noget hun tager skade af. Det kan godt være at hun bliver ked af det, men det må og skal de der passer hende klare og sådan er det! Du kan ikke tage Rebecca med til bryllup - hun vil ikke kunne forstå at du ikke er tilgængelig, når hun har brug for det og samtidig skal du også give dig selv lov til at nyde den dag.
Nu ved jeg naturligvis ikke hvor og hvordan festen skal foregå, - det har naturligvis betydning i forhold til hvorvidt Rebecca kan være i nærheden og du med kort varsel kan tilkaldes. På den anden side så vil det igen betyde at du skal forlade festen og det synes jeg faktisk er synd for både dig, din mand og jeres gæster. Jeg tænker derfor at den bedste løsning for jer alle er at Rebecca bliver passet og sådan må det være.
Det er rigtig godt at hun nu er stoppet amning, kan tilbydes familiemad og sover så godt som hun gør. De der skal passe hende må forsøge at gøre tingene nogenlunde som I plejer at gøre og så bare tage det stille og roligt - jo mere ro de viser, jo mere ro spreder de også til lillepigen. De skal ...
... således ikke lade sig køre op hvis hun på et tidspunkt græder, men bevare roen og være der for hende. Det skal nok gå.
Med hensyn til sengetid, så hænger denne sammen med at hun sover så sent som hun gør. I princippet kunne hun måske blive lagt allerede kl. 13-13.30 og så sove til 14.30-15 og på den måde også blive lagt en time før om aftenen. Hvis du ikke oplever det som et problem, så er det dog ikke noget der gør noget. Man skal finde den rytme som passer bedst ind i familiens dagligdag.
Du kan dog medtænke hvad tiden frem skal bringe, hvis Rebecca skal i institution, så vil det sandsynligvis være rart for hende at sove lidt før, da hun så skal tidligere op... men mon ikke det så også vil komme helt af sig selv.
Ha nu et rigtig dejligt bryllup og nyd jeres fest. Det er en stor dag og en rigtig dejlig dag. Rebecca skal nok klare det og få de der passer hende til at sende en sms, når hun sover, så du får lidt ro i sjælen - bare det lige at høre "Rebecca sover nu, det går fint" kan få en mor til at slappe af og det er vigtigt for at du også kan nyde festen. Og du skal ikke ringe til dem!
Knus herfra - det skal nok gå:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Barselsbesøg
I nogle kommuner tilbyder sundhedsplejersken at komme på besøg meget hurtigt efter fødslen. Dette sker hvis fødslen f.eks. er foregået hjemme, eller hvis moderen er gået meget hurtigt hjem efter fødslen.
Også jordemødre tilbyder nogle gange barselsbesøg i hjemmet, hvis kvinden er udskrevet inden for 48 timer efter fødslen eller hvis der er tale om en hjemmefødsel. Man taler normalt om et barselsbesøg når sundhedsplejerske eller jordemoder kommer på besøg i hjemmet 3-5 dage efter...
Bøvse
Når babyer spiser, sluger de ofte en masse luft. Derfor har mange brug for at bøvse efter et måltid.
Den nemmeste måde at dit barn kan komme af med luften på er hvis du lægger barnet op mod skulderen og klapper eller stryger forsigtigt på ryggen. Hold barnet så højt, at barnets arme bliver løftet, så har luften lettere ved at komme ud.
Du kan også sidde med barnet foran dig på dit skød eller lægge barnet på din underarm og gå lidt rundt.
Spædbørn...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

