Annonce

Annonce

Brev:

Diverse spørgsmål om mad


27. juni 2007

Alder:
10 mdr.

Diverse spørgsmål om mad

Kære Helen,

Tak for din seneste svar vedr. søvn. Det går ikke stort bedre, men vi kæmper videre med tålmodighed. Lærke er enormt separationsangst ligenu, så jeg har konstant en vrælende unge om den ene ankel. Det er fantastisk! :o)

Og nu til spørgsmålene. Har et par korte spørgsmål, som jeg håber du kan svare opklarende på.

1) Hvornår må de spise stegeskorpen fra feks. frikadeller osv.? (Og hvorfor er det i det hele taget de ikke må få den...)

2) Man skal jo spare på saltet det første år, men hvordan med overgangen fra ikke saltet til alm. saltet mad. Jeg tænker ikke man bare starter ud med "fuld dosis" fra en dag til den anden. I vid udstrækning får Lærke familiemad (hun gider ikke baby-kedelig mad), og det er ofte alm. saltet, men vi bruger generelt ikke særlig meget salt. Men er det okay ift. hendes alder?

3) Lærke har fået hjemmelavet koldskål med pasteuriserede æg. Og efterfølgende tænker jeg, om det er okay at hun får retter med pasteuriserede æg? (Har dog efterfølgende lavet koldskål uden æg, så hun kan være med). Vil lige tilføje at det ikke er vanligt hun får koldskål, men ...


Annonce

... får smagsprøver når vi andre får.

4) Hvornår må de få yoghurt med frugt? Her tænker jeg på de små youghurtbægre, som er lette at have med i køletasken, når man skal på tur. Til hverdag får hun tykmælk med div. frugt eller rugbrødskrymmel på, men det er lidt sværere at have med.

5) Hvor længe skal man koge vandet, hvis man har egen brønd? Det har bedstefar og bedstemor nemlig, og indtil videre tager vi selv vand med, men hvornår kan vi stoppe med det?

6) Må hun få persillesovs eller skal jeg tage noget fra til Lærke før jeg kommer persille i (bruger frostpersille, og genopvarmer selvfølgelig ikke).

7) I denne tid er der masser af nye kartofler på hylderne, og jeg synes det er så synd at skrælle dem, når alt det gode bliver skrællet af... Vi skrubber jo kartoflerne grundigt til os selv, men jeg tænkte på, om Lærke ikke også måtte få dem? Kan jo ikke garantere de er 100% fri for jordbakterier, men det er vores jordbær fra haven nok heller ikke, selvom de bliver grundigt skyllet.

Så nåede jeg vidst til vejs ende i denne omgang.

Glæder mig til at høre fra dig.

Kærlig hilsen
Lærkes mor

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Æg

Hårdkogte æg, eller æggepandekage, kan gives fra 6 måneders alderen. Men i små mængder. Æg kan således gives som en del af en varieret kost og mange børn kan godt lide smagen af æg.

I æggeblommen findes et relativt højt indhold af kolesterol, det er dog først og fremmest madens indhold af mættet fedt, der påvirker blodets kolesterolindhold.

Man ved ikke præcist, hvor meget æg man kan tåle før det ses på kolesterolindholdet. Nogle mennesker kan spise meget æg og...

Læs mere i Babylex

Epiduralblokade ved fødsel

En epiduralblokade bruges til fødende kvinder, når man ønsker at smertelindre dem fuldstændig under f.eks. udvidelsesfasen, hvorefter man så kan trappe bedøvelsen ned, og den fødende kan presse sit barn ud. Det kaldes også en rygmarvsbedøvelse.

Man har på danske fødesteder idag mulighed for at få en "walking epidual", hvor den fødende har mulighed for at bevæge sig lidt mere. Den tager toppen af smerterne, men er ikke så kraftigt bedøvende, som en egentlig epiduralblokade er.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Jeg vil gerne, som så mange andre, takke dig for en helt usædvanlig god brevkasse. Som bosiddende i England har det betydet rigtig meget for mig at finde svar på dette og hint derhjemmefra. Jeg kan rigtig, rigtig godt lide din kærlige holdning til tingende, og det har virkelig hjulpet mig meget at læse dine omhyggelige svar.

Mange kærlige hilsner
Sanne, mor til dreng 5 måneder


Annonce