Svar: Det med legekammerater
Kære pigebarnets mor
Alle børn kommer ind i en fase, hvor de kan virke meget egoistiske og har svært ved at indleve sig i andre og som du så fint beskriver har svært ved at dele med andre. "Det er min" er således en normal del af udviklingen.
Det er fint at I søger at hjælpe pigerne, når I fornemmer at de ikke selv er i stand til at komme ud af en konflikt. Pigerne er stadig i en alder, hvor de mangler ord og derfor ikke rent sprogligt vil kunne forklare hvordan de har det og hvad de vil og her er jeres vigtigste opgave at forsøge at sprogliggøre de følelser I mener de har.
Det kan f.eks. være vigtigt at hjælpe dem med at se, hvad de gør ved den anden "Se xx bliver ked af det nu" osv. så de stille og roligt lærer af aflæse andres følelser, det er jo også en del af den læring de skal igennem.
I skal naturligvis beskytte jeres datters legetøj, hvis I ved at der er noget hun er særligt glad for og som let kan gå i stykker. Her vil det være en god idé at sætte det væk inden der kommer gæster på værelset. Det samme, hvis hun f.eks. lige har fået en ny dukke, så kan man godt forklare at dukken er ny, så den vil jeres datter gerne selv lege med, men at hun har mange andre dukker, som den ...
... anden pige gerne må låne. Samtidig må I så fortælle jeres datter at den anden pige skal have lov til at låne hendes legetøj, hvis de skal lege sammen.
Måske kan I lave nogle låne-lege med jeres datter en gang imellem, altså en leg, hvor I låner noget fra hende og giver hende det igen, så hun stille og roligt lærer hvad det vil sige at låne noget. I kan også lade hende 'låne' noget af jeres, som hun så på samme måde skal aflevere igen.
Tilsidst vil jeg lige sige at ofte når børn bliver pylrede og har svært ved at enes, så er det tit fordi deres blodsukker falder og de er lidt trætte. Det er derfor en rigtig god idé at give pigerne noget at spise undervejs, da det hurtigt kan bedre humøret og derudover er det en rigtig god idé at gennemtænke tidspunktet hvor de leger. En formiddag er f.eks. ofte bedre end en eftermiddag, da formiddagen indeholder lidt mere overskud. Samtidig skal I sørge for at legen slutter imens det er sjovt, der er ingen grund til at de skal lege i 4 timer, men de kan sagtens nøjes med 2 timer og så kan man jo som forældre lige ringe sammen og forlænge med ½ time, hvis det bare går rigtig godt.
Håber I kan bruge mine overvejelser lidt videre. Rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Forkælelse - forkælede børn
Små børn kan kun fortælle dig, at de har brug for din hjælp ved at græde. Et lille barn kan ikke på anden måde give udtryk for, at det har behov for at blive taget op, blive skiftet, få mad, blive pludret med, krammet osv.
Derfor skal du altid reagere, når det lille barn græder. Det er en skrøne, at børn udvikler deres lunger, ved at få lov til at græde. Og det er heller ikke korrekt, at man forkæler et barn ved at reagere på dets gråd, tværtimod.
Små børn kan ikke...
Madpakke og børn
Når barnet begynder i pasningsordning, vil det mange steder selv skulle have en madpakke med hjemmefra.
Det er altid vigtigt at give barnet et varieret tilbud af fødevarer - det kan være rugbrød eller anden form for fiberholdigt brød, det kan være pasta sammen med rester fra aftensmaden, kød, fisk, frugt og grønt. Jo mere variation, jo bedre :)
Det er en god idé at give barnet ting med, som er pakket lidt hver for sig. Mange børn er glade for at have en madkasse,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

