Annonce

Annonce

Svar: Vil ikke grød (fortsat)


1. juli 2007

Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Trunte

Har du prøvet at give din datter noget at sidde med i hånden? Jeg tænker på en brødskorpe eller lignende, som hun selv kan sidde med, opbløde i spyt osv. Det at sidde med noget og fornemme at det man putter i munden kan være spændende og smage af noget er vigtigt og er med til at give lyst til at spise.

Derudover tænker jeg at du må forsøge at finde ud af hvordan din datter bedst spiser. Hvad er hun for en pige - har hun brug for ro omkring sig for at kunne koncentrere sig eller spiser hun bedst i selskab og nyder at have storebror som underholder ved bordet.

Det har meget at sige i forhold til hvordan du får hende til at spise. Hvis hun har svært ved at koncentrere sig så må du sørge for at der er ro omkring hende, du skal sætte hende i den høje stol og sidde foran hende, så I har øjekontakt. Hold kontakten, brug din mimik, sid med skålen med mad i din hånd og brug også dine lyde "mam, mam, mmmm smager dejligt" - åbne munden (hun skal spejle sig i dig) og ind med maden. Gør det i et rimeligt tempo så du hele tiden holder hende fanget, holder hende fast i hvad det drejer sig om.

Hvis hun har brug for underholdning og synes det er skønt at sidde ved bordet, så lad storebror deltage og lad ham være rollemodel, lad hende grine og more sig over ham og lad hende se ham spise og forsøge at gøre ligesom han gør - måske han kan smage og søster kan så smage osv. så hun oplever at de to deler og har en fælles oplevelse.

Da hun nu er 6 måneder så prøv at give hende forskelligt ...


Annonce

... og gerne mad som smager af noget. Hun må få stort set det hele. Prøv med havregrød, øllebrød eller flerkornsgrød. Kom forskellig slags frugtmos på - hun kender den søde smag fra mælken og vil måske foretrække dette lidt.

Grøntsager kan du også give rigtig mange af. Prøv med rodfrugter af forskellig slags da de smager af noget. Får I lidt sovs som er lavet med sødmælk, så giv hende lidt af det på maden - hun må gerne få almindelig krydderi og tit kan børn godt lidt mad med sovs.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Tidspunkterne hvor du forsøger med skemad er umiddelbart rigtig fine og jeg tænker at du må blive ved med at forsøge. Prøv nogle af ovenstående ting og se om ikke hun så begynder at interessere sig lidt for skemad. Prøv også at lade far forsøge sig... Jeg tænker at du måske skulle tillade dig selv at tage af sted sammen med storebror i nogle timer, så passer far lillesøster og når du ikke er der, så er amning udelukket og er hun sulten, så må hun spise... er hun tørstig kan hun jo få vand af kop, det mestrer hun jo fint og far kan være lige så omsorgsfuld og kærlig som mor. Derudover beskriver du også et behov for at få lidt frihed og du savner at være sammen med din dreng... den tid skal I give jer selv lov til at have.

En sidst ting er at du ammer både kl 04, 06 og 08 og måske er det derfor din datter ikke har specielt meget lyst til mad om formiddagen. Måske du skulle prøve at tilbyde grød om morgenen i stedet for en amning...

Håber mine tanker hjælper dig lidt videre. Rigtig meget held og lykke og god sommer:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Dagtilbud til børn

Vi har i Danmark kommunale dagtilbud til vores børn.

Dagtilbud omfatter:

- Vuggestuer og dagplejeordninger for ½-3 årige
børn

- Børnehaver for 2-6-årige

- Aldersintegrerede institutioner for flere aldersgrupper

- Fritidshjem

- Skolefritidsordninger (SFO) for børn i skolealderen.

Aldersopdelingen kan variere lidt fra kommune til kommune.

Hvis I ønsker at få jeres barn...

Læs mere i Babylex

Calcium

Calcium findes hovedsagligt i mælkeprodukter, herunder modermælk og modermælkserstatninger.

Calcium er vigtigt til opbygning af skelettet og er derfor af stor betydning for børn, der naturligt skal vokse meget. Hvis barnet ikke får calcium nok, vil der frigøres calcium fra skelettet for at opretholde koncentrationen af calcium i blodet.

Børn der ammes eller får flaske får dækket deres behov for calcium derigennem og det anbefales at børn får modermælk eller...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for de gode smid-sutten-lidt-væk-råd. Det er gået over al forventning. Barnet har nu kun sut om natten og i yderste fortvivlelses-tilfælde - og det accepterer han faktisk. Godt du findes! Vi manglede lige det der bløde spark i måsen :)

Tak fra en glad mor


Annonce