Annonce

Annonce

Svar: Søvn problemer - 5 mdr.


16. juli 2007

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Camilla

Det lyder som om at Laura har rigtig svært ved at overgive sig til søvnen om dagen og umiddelbart tænker jeg, om det måske handler om at hun nu har en alder, hvor hun gerne vil opleve og derfor følger rigtig meget med og har svært ved at give slip, altså som om hun helst ikke vil gå glip af noget.

Nu ved jeg ikke hvor stærk Laura er i sin ryg og jeg ved ikke hvilken barnevogn du har, men jeg tænker at det måske ville være rart for hende at kunne sidde lidt op i vognen og blive puttet i den. Mange vogne har et rygsæde, som man kan løfte lidt så barnet halvt sidder, halvt ligger og med den alder hun har tænker jeg at det vil være okay. Så kan hun ligge og kigge og følge med i verden og når du så kan se på hende at det er ved at være tid til at sove, så kan du lægge hende helt ned.

Da hun altid tidligere har kunne sove uden at have noget i munden, så synes jeg ikke der er grund til at du introducerer dette nu. Prøv i stedet om du kan sætte en uro i gang som spiller en lille melodi, om du kan få introduceret en sutteklud (en stofble eller en rigtig som du køber), et eller andet som kan give hende trygheden. Flasken må hun naturligvis også fortsat gerne få, men da det har fungeret med at give hende den siddende i armen før, så prøv dette igen og introducer så noget andet, når hun skal sove.

Du skal overveje om du også i løbet af dagen ...


Annonce

... kan hjælpe hende med at trille omkring og bevæge sig, bruge sin krop, så hun får en fysisk træthed ligesåvel som hun skal stimuleres mentalt. Hun har brug for begge dele. Tænk over at hun ikke kun skal stimuleres mentalt, pludres med, vises ting osv. men at hun også skal bruge sin krop og støttes i dette.

Jeg ved ikke hvordan jeres dagligdag fungerer, om I går til noget sammen eller om I er meget hjemme. Du kan overveje om du skal prøve at tage hende med i svømmehallens varme bassin en dag og se om det gør en forskel eller noget andet og modsat skal du naturligvis også overveje at skrue ned for aktiviteterne, hvis I tit er ude.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Med hensyn til skemad og introduktion af dette, så kan det godt være at Laura ikke er parat endnu. Det er dog normalt at hun stikker tungen frem, når hun forsøger at spise. Hun er vandt til at malke med tunge og bruge den, når hun spiser og det er således ikke ensbetydende med at hun ikke kan lide maden at hun skubber den ud med tungen. Det kan sagtens være fordi hun endnu ikke helt mestrer teknikken. Nogle gange hjælper det at ændre lidt på konsistensen af grøden.

Hvis hun åbner munden, når skeen kommer og virker interesseret i at få noget ind, så vil jeg tro hun er parat. Hvis hun ikke gør dette, så venter du bare 14 dage endnu inden du forsøger igen.

Håber ovenstående hjælper dig lidt videre. Rigtig meget held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Sexliv

Der er meget forskelligt hvornår både kvinden og manden har lyst til at genoptage sexlivet efter en fødsel. For nogle par går der mange måneder før de begge er parate.

Mange tror at det kun er kvinden der skal være parat, fordi det jo er hende der har født, men mænd der har oplevet deres kone føde og har set barnet komme ud af vagina, kan også have svært ved at genoptage sexlivet.

Efter fødslen er kvindes hormonbalance anderledes, end før hun blev gravid, og en...

Læs mere i Babylex

Navn - navngivning

Alle børn skal have et navn - mindst et fornavn og et efternavn. Og dit barn skal have sit navn, før det fylder 6 måneder. I kan give jeres barn et navn på to måder: Enten ved dåb i folkekirken eller ved at ansøge om navngivning via Borger.dk.

Der er i princippet ikke nogen begrænsninger på antallet af fornavne, som du må kalde dit barn. Men der er regler for, hvilke navne du kan give dit barn. Som hovedregel må du ikke vælge et navn, der kan være til ulempe for dit barn.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Denne gang skriver jeg bare for at udtrykke min taknemmelighed over det store arbejde du gør for at informere alle os "usikre mødre".

Normalt anser jeg mig selv for at være relativt velinformeret om de emner, der interesserer mig .....- men jeg må indrømme, at det at blive mor har ført en helt uventet usikkerhed med sig.

Når det man ønsker aller mest er at give sit barn den bedste start på livet - og man bare ikke er sikker på, hvad der er det bedste at gøre, er det fantastisk at kunne rådføre sig hos dig.

Jeg har læst stakke af bøger, Sundhedsstyrelsens anbefalinger, diverse artikler og lavet utallige google-søgninger (hvor jeg i øvrigt ofte lander på din side) om børnerelaterede emner - og alligevel bliver jeg tit i tvivl.

Trods mange spørgsmål fra min side svarer du tålmodigt, grundigt og engageret på det hele - og det betyder meget for mig som nybagt mor at få en kommentar med på vejen :-)

Mit medlemskab hos netsundhedsplejerske.dk er en rigtig god investering - og min søn får en mindre bekymret mor med i købet ;-)

God sommer


Annonce