Brev:
Ingen appetit og hektisk
Kære Helen
Efter at have læst en masse af indlæggene i din brevkasse, har jeg nu valgt at følge trop og gøre som så mange andre forældre herinde, og det bliver desværre endnu et af de lange breve.
Vi fik i marts måned den dejligste lille dreng på 52 cm og 3126 gram. Fødslen startede med veer kl. 23.00 og kl. 07.02 var lille Noah født. Da vandet gik faldt hjertelyden, og han blev derfor taget med sugekop.
Amningen gik fint i starten, men han diede dog aldrig særligt længe ad gangen. Han gylpede også rigtig meget, og da sp besøgte os efter 2 mdr. vejede han 4600 g. Jeg havde imidlertid fundet ud af, at jeg kunne afhjælpe dette ved at give ham flaske med udmalket mm, hvilket jeg forklarede hende. Hun gav udtryk for, at han godt lige måtte have vejet 100 g mere og mente, at den manglende vægtøgning kunne skyldes gylperiet. Hun foreslog derfor, at jeg i en uge skulle holde mig fra mælkeprodukter for at se, om han evt. var laktoseintolerant.
Da jeg luftede min frygt for, at han nok heller ikke fik så store mængder, som han burde, sagde hun at han nok bare var et effektivt barn, og det var samtidig som om, at hun ikke rigtig hørte min forklaring, om at det hjalp på gylperiet med flasken. Ugen uden mælkeprodukter i min mad havde imidlertid ingen effekt: Noah gylpede lystigt videre. Og min sp ringede i øvrigt ikke tilbage som lovet for at tjekke op :-(
I en periode malkede jeg så en del af måltiderne ud for så efterfølgende at lade ham spise fra flasken. Det var imidlertid meget hårdt dels pga selve udmalkningen, men også pga den evige rengøring af brystpumpen bagefter.
Jeg tænker, at han måske blev forvirret (doven?) af både at få flaske og bryst, for pludselig kunne han ikke længere koncentrere sig om at die ved mig i mere end 5 minutter ad gangen, selvom han tydeligvis var sulten.
Jeg vurderede, at effektiv eller ej: 5 minutter er næppe nok! Og jeg besluttede mig derfor for at droppe amningen i håbet om at bringe roen tilbage til måltiderne - ville også hellere bruge tiden på at være mor for ham end på at være malkemaskine.
Det gik også rigtig fint i starten.
Men pludselig ville han simpelthen ikke spise. Han holdt også op med at melde sult, og jeg var dybt ulykkelig. Det føltes som om, at han pludselig ikke længere kunne finde ro til at koncentrere sig, og han blev meget frustreret, hvis jeg "tvang" ham. Det hjalp heller ikke at lade far give ham, og sp (en ny af slagsen) havde heller ikke større held med det end jeg.
Hun gav mig derfor det råd for en periode at give ham mad, mens han sov samt ...
... at købe bløde ergonomiske sutter (hans vægt var nemlig da stagneret på 2. uge), og det virkede rigtig fint.
Derefter konsulterede jeg så lægen, der iagttog ham, lyttede på ham og følte ham på maven. Hun mente, at han måske også kunne være lidt forstoppet. Han havde da stabilt afføring hver anden dag, hvilket jeg ellers havde fået at vide var okay. Nu er vi så startet på laktulose, og det ser da også ud som om, at han har fået mere appetit, så han nu er oppe på en acceptabel mængde mælk.
Men han melder stadig ikke selv sult, og om morgenen er han fortsat fuldstændig uinteresseret, også selvom der er gået 5 timer siden sidste måltid. Og generelt gælder det, at han har svært ved at koncentrere sig, med mindre jeg går rundt med ham på armen, mens han får flaske. Det er som om, han tænker: "Det hér har jeg ikke tid til. Jeg vil op og opleve verden!" Og det er jo på sin vis positivt, men jeg finder det nu alligevel alarmerende, når det gælder noget så basalt og vigtigt som mad!?
Han er et lidt hektisk barn - arme og ben flagrer meget. Men han kan også ligge stille og kigge, og han er meget opmærksom på omverden. Til tider synes jeg, han har svært ved at slappe af. Men på andre tidspunkter kan han sagtens.
Motorisk er han stærk - han trækker sig selv op med lidt hjælp og ynder at stå og hoppe på sine små ben. Han storgriner når vi lader ham spadsere henover vores maver. Han elsker at være i bad - både i sit eget kar eller med mor under bruseren. Men han bryder sig ikke om at ligge på maven. Heller ikke selvom jeg hjælper ham med pude og underholdning. Han gylper også altid, når jeg lægger ham sådan. Han er heller ikke meget for at ligge i mine arme. Men vil mægtig gerne følge med fra min skulder.
Han sover MEGET stabilt om natten: Fra kl. 20.00-06.00 (får mad sovende) og derpå en time ekstra mellem mor og far. Om dagen lidt mere ustabilt. Han er typisk vågen et par timer for så at falde i søvn en god times tid - nogle gange lidt mindre.
Jeg ved godt, det er en lidt rodet og lang forklaring, men håber du finder tid til at læse det igennem og komme med din vurdering af vores lille dreng. Jeg er så bange for, at der er ét eller andet galt med ham.
- Hvad kan hans manglende morgenappetit skyldes?
- Hvorfor vil han helst spise, mens vi går rundt med ham?
- Finder du hans energiniveau for højt, og hvad kan vi gøre for at hjælpe ham til at slappe af? (har prøvet at børste ham og massere ham, hvilket han godt kan lide, men han spjætter samtidig lidt).
På forhånd tusind tak
Med venlig hilsen
Louise
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Rødbede
Fra 6 mdr´s alderen kan du godt begynde at give dit barn rødbede, hvilket mange børn elsker og de kan give mosen en meget flot farve. Rødbeder kan også bages i ovnen sammen med andre rodfrugter.
Du skal dog være opmærksom på at rødbeder indeholder nitrat og derfor kun bør udgøre 1/10 af den portion mos, som barnet spiser. Alternativt bør de kun gives med ca 14 dages mellemrum.
Lus hos børn
Rigtig mange familier oplever, at deres børn kommer hjem med lus, og det bedste du kan gøre er at kæmme dit barn. Kæmning gør du bedst således:
1. Først vasker du barnets hår almindeligt. Helt våde lus sidder stille, men hvis lusene er tørre eller kun let fugtige, så bevæger de sig rundt. Våde lus er derfor lettere at få fat i. Sæt barnet på en stol foran dig, så du sikrer dig en god arbejdsstilling. Det tager tid at kæmme hår.
2. Så kommer du en god portion balsam...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!
Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.
Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!