Svar: Jeg er træt af mit barn

---

Kære frustrerede mor

Tak for dit brev og det er godt at du skriver til mig:o)

At få et barn er en af de største omvæltninger i vores liv og de fleste kvinder oplever derfor naturligt en følelsesmæssig reaktion efter fødselen. At få et barn er noget vi skal reagere på og det at få en efterfødselsreaktion er meget normalt. Man mener faktisk at mellem hver 3. og hver 4. kvinder får en reaktion som varer udover 14 dage efter fødslen og her er det ofte så voldsomt at man har brug for hjælp.

Du skriver ganske kort "nogle gange har jeg lydt til at skride fra det hele, men så er jeg ikke bedre end min egen mor" og når du skriver sådan, så tænker jeg at du må have haft en svær barndom og at du måske ikke har nogen rollemodel i din egen mor? At du har en forventning om at gøre noget andet og bedre for dit barn end du selv har oplevet. Det er meget normalt at have det sådan, men din baggrund, din historie er en del af dig og du kan ikke bare slippe det. Derfor tænker jeg at det vil være rigtig vigtigt at du får talt med nogen omkring dette og et godt sted at begynde er hos din egen læge.

En efterfødselsreaktion kan vise sig på mange måder og ikke to kvinder oplever det ens. Fælles er dog at man har det rigtig skidt og ofte føler stor skam og har en følelse af ikke at slå til som mor.

Symptomerne på en fødselsreaktion kan som sagt være mange, nogen oplever at have tanker om at komme til at skade sig selv eller barnet, de har behov for at isolere sig og holder sig meget væk fra familie og venner. Atter andre er meget bange for at være alene og søger ud. Man kan være utroligt ked af det og kan pludselig få grådanfald og der er ikke langt mellem glæde og sorg. Man sover dårligt, selvom man er rigtig træt, har måske mareridt, man føler sig som en dårlig mor og tænker måske at det ville være bedre, hvis barnet ikke var født, man kan også blive vred på sit barn, på sin kæreste eller på sig selv.

Det bliver pludselig svært at overskue hverdagen, at komme ud at handle, at få lavet mad, vasket tøj osv. Nogen har ikke lyst til at spise og andre begynder at trøstespise, det hele virker pludselig ligegyldigt og man føler sig fanget og får tanker om gerne at ville gå ...

---

---

... fra det hele, alt er bare håbløst. Nogen oplever at have problemer med amningen og det kan forstærke følelsen af ikke at slå til som mor, nogen får også fysiske symptomer som hjertebanken, smerter, vejrtrækningsproblemer osv.

Som du nok kan se, så tænker jeg også at du har en eterfødselsreaktion og den skal du have hjælp til at komme igennem. Det er rigtig synd at du ikke føler du kan bruge din sundhedsplejerske, men det er godt at din læge er opmærksom og jeg synes det er meget vigtigt at du allerede idag ringer til din læge og beder om at få en tid til en samtale. Det er meget vigtigt at du taler åbent og ærligt med lægen om hvordan du har det og sammen må I finde ud af, om du har brug for mere hjælp end en lægelig samtale.

Der er ikke noget galt med dig. Det er en reaktion der kommer som følge af rigtigt mange ting. Det kan være baggrunden du har med dig, komplikationer ved fødslen, et "vanskeligt" barn, stress, manglende nattesøvn, ægteskabelige vanskeligheder og det drastiske rolleskift som det så er at blive mor osv. Rigtigt mange ting og jeg ved fra dine tidligere breve at starten hos jer ikke har været så nem.

Amningen har voldt lidt problemer, din dreng har haft problemer med nakkehvirvlerne, diverse sygdom osv. så jeg tænker at du fra starten har haft nok at se til og det hele spiller ind og har betydning for hvordan du har det og de ting der sker nu.

---

---

Ud fra dine tidligere breve så ved jeg at du er en meget opmærksom mor, der har søgt hjælp forskellige steder og gjort hvad du kunne for at din dreng skulle have det godt, få det bedre og derfor ved jeg også at du er en god mor som gør det bedste du kan. Det er også derfor du har brug for hjælp nu, for du skal ikke gå og have det så dårligt, du skal ikke være så ked af det, men nu skal du have mulighed for også at nyde det hele lidt.

Måske skulle du overveje om du kunne få nogen til at passe din dreng en gang imellem. Han er jo stor nok til at blive passet lidt og det vil måske gøre dig godt at få lidt timer for dig selv. Måske vil du ligefrem komme til at opleve at savne ham lidt...

Jeg sender dig et stort knus, pas nu godt på dig selv og på hinanden og så må du have fat i din læge:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25 Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

---

---

---

Viden om børn:

---