Brev:
Dagpleje og pasning
Hej Helen
Jeg har tidligere stillet spørgsmål ang dagpleje/pasning, men det er stadig et enormt problem.
Jeg kontaktede i juni dp pædagogen, og hun var på besøg i dp. Det er der ikke rigtig kommet noget ud af, og vores datter er stadig meget utryg ved at blive passet, og hun er mentalt meget træt og frustreret, når hun kommer hjem. Hun hentes oftest 14.30. Hun har hidtil valgt at sove 3-4 timer, mens hun er i dp, mens hun herhjemme i ferien nøjes med 1½ - 2 timer (står op ½ time senere om morgenen, i seng kl. 20 som normalt).
Efter at hun nu har været hjemme 2 uger, så stormer hun afsted sprogligt. Pludselig kan hun eftersige stort set alt, og hun er blevet rigtig god til at kommunikere. Hun er meget gladere, meget mindre frustreret (kun over normale ting som dumme sko og ting der ikke vil lykkes), synger meget og sprudler. Jeg kan få det helt skidt over at skulle sende hende afsted igen om 2 uger, når det tager så hårdt på hende psykisk. Kan det skade hende på længere sigt, når hun som et meget sensitivt og følsomt barn sendes afsted hver dag?
Med hensyn til pasning generelt så er det ingen succes. Far kan slet ikke "passe". Ikke engang en time, uden at hun bryder helt sammen. Hun er opløst i tårer og snot, går omkring i huset og hulker, stiller sig ved døren, og han kan slet ikke berolige hende. Faktisk er han lidt nervøs for, om hun kan holde til det.
Han har ikke været meget på ...
... tidligere, har bare ligesom været der, så han er godt klar over, at det tager længere tid at opbygge et tillidsforhold. Vi har bestemt, at han ikke tvinger hende til samvær (nu er det mig der putter - selvom du er dybt ulykkelig.....), men at han istedet leger med hende, så de opbygger deres egne små stunder sammen. Det går allerede meget bedre!
Men hun kan ikke passes af andre, uden at bryde helt sammen, og vi skal begge til polter abend om et par uger, hvor vi er væk hele dagen (og natten). Kan hun klare det? Hvordan gør vi det bedst muligt. Det er mormor, der skal passe, hvilket hun ikke tidligere har overkommet pga vores datters energiniveau, temperament og ulykkelighed. Der skal helst ske noget hele tiden, ellers bliver hun pylret og frustreret. Man behøver ikke lege med hende, man skal blot lægge til rette, så der er noget at opdage/udforske/undersøge. Men min ældre mor har ikke den store energi, så det kan blive lidt svært.... Hvordan kan vi arbejde med at hun accepterer en sjælden gang at blive passet?
Jeg håber ikke, det blev for rodet, men det er mange tanker og følelser, man pludselig må arbejde med som mor. Jeg overvejer meget, om jeg skal sige mit job op og gå hjemme til hun skal i børnehave, for at tilbyde tryghed. Inderst inde er det jo det vigtigste for børn for at de trives og udvikler sig. Og det finder min datter åbenbart ikke hos andre end mig???
Varme hilsner en bekymret mor....
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Efterfødselsreaktion
Både mænd og kvinder kan få en efterfødselsreaktion - i Danmark rammes ca. 10-15% af nybagte mødre af en fødselsdepression, og ca. 7% af mændene får en depression i forbindelse med at blive far. Faktisk mener man at tallet for fædre kan være betydeligt højere, måske endda højere end antallet af kvinder der rammes.
Nogle af symptomerne kan være ens for både mænd og kvinder - begge køn kan f.eks. føle skyld, selvbebrejdelse, håbløshed og en følelse af ikke at være en god nok...
Hormonbehandling
Hormonbehandling bliver brugt som fertilitetsbehandling, ofte i forbindelse med insemination.
Man giver kvinden hormontabletter som stimulerer kvindens ægløsning, så der modnes flere æg end normalt.
Derudover kontrollerer man kvindens ægløsningstidspunkt, ved hjælp af hormon-indsprøjtning, så man kan afpasse tidspunktet fuldstændig med samleje eller insemination.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen & Co.
Jeg har gjort det før, og det kan måske virke af for meget, at jeg nu gør det igen, men synes endnu engang, at jeg vil sende en tak til dig Helen og hvem end der ellers sidder bag hjemmesiden.
Nu med datter nr. to og efter syv ugers bekendskab med nyeste arving, finder jeg mig selv en lørdag aften helt i panik over, om vi da bare slet ikke kan finde ud af at have en baby. Og wupti på fem minutter har jeg fundet flere lign tilfælde af frustrerede mødre, der beskriver scenarier, der minder om det jeg sidder i. Med et bliver min situation helt "normal" og efterfølgende kan jeg med stor ro læse dine konstruktive svar, som jeg endnu engang finder både kompetente, letforståelige og direkte anvendliege (nu håber jeg også baby-pigen gør det;) )
Så igen stor ros herfra - det er en super hjemmeside!
Med lidt mere ro i mor-sindet sendes en stor TAK herfra.