Annonce

Annonce

Brev:

Får hun for lidt mad?


17. juli 2007

Alder:
4 mdr.

Får hun for lidt mad?

Hej igen.

Tak for dit seneste svar - nu henvender jeg mig dog igen, for det er gået lidt i hårdknude. Min datter er nu 4 mdr. og 1 uge gammel.

Siden jeg skrev sidst, er det blevet meget nemmere at få min datter i seng til natten. Starter med bad og hygge kl. 19, og hun sover et sted mellem kl. 20-21. Så det er jo skønt!:-)
Men jeg skrev sidst, at hun var begyndt at vågne hyppigere om natten, og det er desværre blevet værre de sidste par uger.
Nogle nætter har hun vågnet hver time, andre knap så hyppigt, men sover nu max. 3 timer ad gangen.

Når hun vågner klynker hun/græder og vil kun falde til ro, hvis hun får bryst, så det har virket til, at hun har været sulten. De sidste par uger har jeg givet hende min mælk på flaske til natten (ca. 100 ml har hun drukket), for at være sikker på, at hun får noget, og jeg har de sidste 4 dage givet hende vælling til natten (hvor hun har drukket ca. 130-170 ml) og ligget lidt ved brystet efterfølgende. Hun vågner dog stadig ca. hver 3. time og søger helt vildt og virker ulykkelig. Forsøger at trøste hende i mine arme, med sut (som hun aldrig har været glad for) og kærtegn, da jeg tænker hun ikke kan være sulten, men hun vil KUN have brystet. Spiser dog ikke særlig meget – så slipper hun og falder i søvn.

Kan ikke få hende til at tage mere. Måske er hun ikke sulten? Jeg overvejer, om det er tryghed, hun søger ved brystet, fordi hun vågner og ikke kan falde i søvn igen…… Har altid faldet i søvn ved brystet til natten og om natten.. Er der noget jeg ellers kan gøre for at hun kan sove videre, hvis hun ikke er sulten?

Om dagen kører amningen ikke så godt…..hun spiser lidt og slipper så i et højt skrig og ...


Annonce

... går totalt i ’flitsbue’ mens hun skriger så højt hun kan indtil vi går lidt rundt med hende. Jeg forsøger så at lægge hende til igen, da hun ikke når at spise så meget, og det samme gentager sig. Prøver en del gange hver gang, så hun når at spise lidt. Sådan er det hele dagen – hun er aldrig mæt og tilfreds efter en amning (hvilket er totalt modsat af de første 3 måneder, hvor hun elskede at ligge ved brystet). Men om natten gør hun ikke sådan – da spiser hun bare og falder til ro.

Kan det være fordi hun er begyndt at få flaske om aftenen og hellere vil have det? Har forsøgt til middag at give en flaske erstatning, men det vil hun ikke have! Er virkelig frustreret over det og synes slet ikke det bliver bedre. Har også forsøgt at ligge mig ind i soveværelset med hende og det hjælper en lille smule, da hun nemt distraheres under en amning. Men amningen ender stadig med et ordentligt skrig……melder sig ca. hver 2. time om dagen.

Har du nogen idéer til hvad det kan være? Er det fordi hun er sulten?

Håber du kan hjælpe mig, da jeg slet ikke kan finde ud af, om min datter får for lidt mad, eller hvad der pludselig er problemet. Det skal siges, at hun nu vejer 6,1 kg, hvilket hun har gjort de sidste 2 uger, så hun har ca. taget 1 kg på de sidste 8-9 uger. Vi har fået hende undersøgt ved lægen, som ikke fandt noget, men henviste os til en ørelæge for at få tjekket ørerne – tror nu ikke det er det. Hun har mange glade timer om dagen, men er også meget pylret og skriger, hvis der er noget som ikke lige er ok. Har virket en smule mat og træt den sidste uges tid, men vi har også haft en del at se til og set mange mennesker.

Mange hilsner fra den bekymrede mor.

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Insemination

Hvis man har problemer med at blive gravide, så kan man blive behandlet med Insemination.

Insemination er den enkleste fertilitetsbehandling og den kan hjælpe, hvis manden har lettere nedsat sædkvalitet.

Behandlingen foregår ved at man fører en portion sæd direkte ind i livmoderen. På den måde springes sædcellerne den første del af vejen til ægget over og chancen for graviditet er dermed større. Derudover bruger man en 'oprenset' portion sæd, det vil sige en mere...

Læs mere i Babylex

Mælkedranker

Nogle børn drikker så meget mælk, at det tager pladsen op for den egentlige mad. Disse børn kalder man for mælkedrankere.

De første 6 måneder vil det lille barn naturligt leve af mælk, men i takt med at barnet bliver ældre, begynder at spise mere og mere rigtig mad, så er det vigtigt, at mængden af mælk skrues gradvist ned. Hvis barnet gennem for lang tid lever mest af mælk, vil barnet kunne komme til at mangle vigtige næringstoffer - som naturligt indtages via en almindelig sund...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Jeg bliver nødt til at skrive igen, for at fortælle, hvor glad jeg er for at du har den her hjemmeside!

Det er så fantastisk at have et sted, hvor der er en faglig person, men også utroligt omsorgsfuld, som gider at høre og svare på alle de bekymringer og tanker man har som mor. :-D

Kærlig hilsen
Camilla, snart mor til to


Annonce