Svar: Sover ikke igennem - 7 mdr.
Kære M's forældre
Hvornår sover mit barn igennem? - Det spørgsmål stiller forældre ofte og mit gensvar plejer at være - Hvad er det at sove igennem?
Som jeg læser jeres brev, så forventer I at jeres dreng skal kunne sove fra kl. 19-20 til næste morgen tidlig kl. 06 - det er rigtig længe for et barn på 7 måneder og man kan ikke forvente at et barn på den alder sover så længe uden mælk (eller vand). Det er korrekt at nogle børn kan, men det er bestemt ikke alle og derfor må man ikke bare automatisk forvente det:o)
I skriver at I har overvejet en flaske sen aften og det synes jeg lyder som en rigtig god idé. Ofte vil barnet kunne tage denne mere eller mindre i søvne og vil så kunne sove godt til næste morgen tidlig. Andre gange dur denne løsning ikke, men så må man være indstillet på at give lidt mælk i løbet af natten (amning eller flaske).
Problemet her opstår så fordi jeres dreng nu har en alder, hvor han ikke ernæringsmæssigt behøver mælk om natten - hvorvidt I skal give ham vand afhænger således af hvordan hans indtag af mælk er i løbet af dagen. Tørsten har han krav på at få slukket.
I skal regne med at han med den alder han har, har behov for ca 4 flasker mælk dagligt (eller 4 amninger) samt 3-4 måltider skemad udover. Får han dette i løbet af dagen, så er det helt okay at give ham vand om natten, hvis ...
... han vågner og har behov for det.
Dertil kommer at han med den alder han har, måske er i en fase, hvor han er mere tryghedssøgende end han tidligere har været. Han drømmer måske lidt mere og har behov for hjælp til at finde roen, han er motorisk mere urolig og har behov for hjælp til at skifte stilling osv. Der sker rigtig meget med ham i øjeblikket. Her er brystet en god måde at blive beroliget på og hvis det drejer sig om at han ammes en enkelt gang i løbet af natten i det tidsrum der ligger mellem kl. 19.30-06.00 så synes jeg det er helt okay, at du lægger ham til. Naturligvis med bevidstheden om at ammeintervallet heller ikke skal skrues op, men den alder han har nu:o)
Derudover skal I også tænke på om han vågner fordi han har ondt, det kunne i forhold til hans alder være oplagt at tænke på smerter fra tandfrembrud...
Mit råd til jer er altså at gennemtænke hvor meget han egentlig spiser og drikker i løbet af dagen og hvorvidt han så skal have mælk eller vand endten om aftenen eller om natten. At det er dejligt at have et barn som kan sove hele aftenen og natten med, men at det ikke er forventeligt. I skal snarere regne med at han kan sove 6-7 timer sammenhængende, vågne op og få lidt bryst og sove videre og det er at sove igennem.
Håber mine tanker hjælper jer lidt videre. Rigtig meget held og lykke med ham:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Barselsorlov
I har begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.
Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter har I 32 ugers forældreorlov hver, som I frit kan fordele mellem jer. Det er dog kun i 32 uger af jeres...
NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test
NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test er en blodprøve, som kan være et alternativ til kvinder, der har fået tilbudt, men ikke ønsker at få foretaget moderkageprøve eller fostervandprøve.
NIPT kan tidligst tages, fra du er mindst 10 uger henne, og det skal være bekræftet af en ultralydsundersøgelse. NIPT er en blodprøvetest for kromosomafvigelse hos fosteret. I den gravides blod findes DNA fra fosteret i en blanding med den gravides DNA. Med en avanceret analyse af en blodprøve fra den...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
det er vist på tide at jeg skriver og siger tusind, tusind tak for alle dine råd og vejledninger! Det er jo super dejligt at have en som dig at henvende sig til med alle de spørgsmål der kommer op i forbindelse med at være forældre. Det har været en fantastisk stor hjælp at læse dine svar, ikke kun til mig, men også til andre forældre.
Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skulle have gjort uden din brevkasse – bare muligheden for at kunne stille de 'dumme' spørgsmål, er utrolig beroligende, for ikke at nævne at se at der er andre der ude som pusler med de samme problemer som jeg gør.
Så tusind tak for din hjælp!
Bedste hilsner
Mor til pige på 5 måneder

