Annonce

Annonce

Svar: Middagslur - 17 mdr.


18. juli 2007

Kategori:
Alder:
17 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Først tillykke med at I snart får en lillesøster eller lillebror - det bliver dejligt for jer:o)

Nanna er nu omkring 1½ år og det er en alder, hvor der sker rigtig meget. Hun oplever meget af verden og vil gerne følge med i alt. Hun begynder også at have lidt farefornemmelse og ved således at I nogle gange går fra hende, at hun slår sig, når hun falder, at hun kan klatre op men måske ikke selv komme ned osv.

At hun vægrer sig mod at sove når I er ude er helt naturligt og sådan er der mange børn der har det. Hun vil også her rigtig gerne følge med i verden og det der sker (det er jo rigtig hyggeligt) og samtidig så er hun måske også lidt urolig over at skulle sove netop fordi hun har mere farefornemmelse end tidligere. At reagere de efterfølgende dage er også meget naturligt.

Hvordan man skal gøre er meget forskelligt og der findes desværre ikke faste regler for dette. Nogle gange hjælper det at have en rejseseng med som barnet føler sig tryg ved og gerne lægger sig til at sove i. Andre gange hjælper det at putte barnet i barnevognen. Atter andre gange er man nødt til at låne soveværelset og lægge sig ind med hende lidt, afsides fra de andre og forsøge at gøre som man plejer, når hun skal sove. Og så er der også de gange hvor man er nødt til at lade hende være i stuen på sin dyne, hvor man så ...


Annonce

... putter hende, kærtegner hende lidt osv. så hun føler sig tryg, får lov til at være i nærheden osv. og derfor godt vil lade trætheden overmande sig.

Jeg tror godt jeres datter kan mærke at tingene ændrer sig lidt hos jer i øjeblikket. Det at maven vokser og fylder, tager pladsen væk fra dit skød og du kan ikke løfte på hende som du kunne tidligere. Så allerede nu inden den lille kommer, så fornemmer hun at noget sker og det giver hende også en uro. Hun får måske ikke samme fysiske kontakt som tidligere og derfor søger hun måske mere dette, når hun skal sove.. det ville være en logisk forklaring. Jeg tænker derfor at du måske skulle forsøge at lægge dig med hende i løbet af dagen. Lade hende sove sammen med dig i soveværelset.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Fortæl hende at hun skal lægge sig ned og lukke øjnene, læg dig tæt ved hende, luk dine øjne så hun spejler sig i dig, hold hende i hånden, kærtegn hende blidt osv.

Du skal naturligvis være sikker på at hun er træt nok, at tidspunktet for middagslur er det rigtige og så skal hun heller ikke være sulten, måske en kop lun mælk og en banan kunne være en del af ritualet til middagsluren. Det ritual kunne du så evt føre videre til barnevognen, når hun igen skal sove middagslur der.

Håber mine tanker hjælper dig lidt videre. Rigtig meget held og lykke både med Nanna og med den forestående fødsel:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Vugge - møbel

En vugge er en lille babyseng, der kan vugges/gynges. At bruge en vugge har mange fordele, da det er med til at stimulere barnets ligevægtsorgan og dermed har betydning for barnets videre udvikling. Samtidig er en vugge ofte mindre end en tremmeseng, hvilket er med til at gøre den tryg for baby at sove i - mange børn kan sove i en vugge de første 3-4 måneder.

Der findes mange forskellige vugger på markedet, og i mange familier er en vugge også noget, der går i arv. Nogle vugger...

Læs mere i Babylex

Babymassage

Babymassage er en systematisk blød og blid form for massage, som oprindeligt stammer fra Indien. Nogle børn nyder at få babymassage, hvor andre børn ikke bryder sig særlig meget om det.

De fleste forældre vil, uden at tænke over det, naturligt have lyst til at kærtegne og berøre deres lille barn. Følg din egen lyst til hvad du og barnet godt kan lide. Børn har bedst af at blive rørt på en måde, hvor det er barnets reaktioner og signaler der er styrende.

Børn har...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusinde tak for dit uddybende svar..... Der er lige pludselig en masse ting der hænger bedre sammen for mig.

Tak fra Anja, med mindre ondt i brysterne


Annonce