Brev:
Amning og søvn - 3 mdr.

Hej
Jeg er den lykkelige mor til en skøn pige på tre måneder. Jeg ammer hende fuldt ud, og er meget glad for denne nære kontakt.
Hun har den seneste tid ikke taget voldsomt på, er dog ikke gået i stå og trives generelt.
Hun har et "vågent" temperament, og betemmer selv hvornår hun vil spise. Hvis jeg forsøger at lægge hende til i utide går hun i U-stilling og græder før hun overhovedet har lugtet til brystet. Dette er hvad enten jeg sidder, ligger eller sågar står op og ammer.
Hun spiser i dagtimerne mellem hver 2 og 4 time (dog oftest hver 2.time). Om aftenen spiser hun hver 2. time og om natten mellem hver 2-8 time. Hun tager ofte kun det ene bryst og laver derefter u-ticket når jeg tilbyder hende det andet bryst. Det tager hende ligeledes ofte kun 5-7 minutter at få det hun vil.
Hermed mener jeg ikke hendes lille vægtøgning skyldes for lidt mælk, eftersom hun jo kunne spise det dobbelte. Endvidere heller ikke noget med nedløbsrefleksen da hun takker nej før hun har taget fat.
Jeg ville ønske hun ville spise lidt mere, så der blev mere tid at sove i før hun skal spise igen, endvidere ville det være godt for hendes vægstkurve. Hun vejer pt. 5250 g.
Vi har forsøgt at tilbyde hende udmalket mælk, som hun ligeledes takker nej til bla. fordi hun ikke har fundet fidusen med sut og sutteflaske. Noglegange græder hun hvor jeg ...
... fornemmer det er sult og jeg kan da ikke få hende til at spise.
Jeg ammer altid alene og snakker ikke imens, da hun så overhovedet ikke kan koncentrere sig om at spise.
Min andet spørgsmål handler om søvn. Hun sover godt om natten. Fra klokken 22-24 til klokken 9-10, afbrudt af et par problemfri amninger. Derudover får vi hende til at sove 2-4 gange i løbet af dagen, dog kun i alt ca. 4 timer.
Jeg fornemmer at hun ville være mere tilpas hvis hun spiste lidt mere af gangen og derved kunne sove længere tid. Ligeledes græder hun hver gang hun skal sove, på nær når det lykkedes mig at amme hende i søvn.
Hun græder ligeledes lang tid i barnevognen før hun falder til ro. Dette er nyt, da hun tidligere sov så snart den rullede. Dette er dog løsningen i dagtimerne. Om aftenen er det enten amning eller at ligge på fars arm der får hende til at falde i søvn. Hun vil ikke ligge i favn, men med maven mod hans arm, sådan falder hun i søvn efter han har travet stuen tynd.
Vi ville så gerne at hun kunne finde ro selv, da det kræver denne ro efter søvn, for at hun vil spise. Vi har førsøgt at ligge hende så snart hun gaber, efter bad og at undgå for meget stimulation om aftenen, men lige meget hjælper det.
Vi håber meget du har et par bevingede råd ang. amning og hvordan vi evt. kunne hjælpe hende til at finde ro uden disse gråd anfald.
På forhånd tak
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Sove inde
Når barnet sover inde, så er det sikreste at sove i egen seng, men i samme rum som forældrene - i hvert fald, når der er tale om et spædbarn. Det nedsætter risikoen for vuggedød.
Vælger du at sove sammen med dit barn, skal dit barn have ligeså meget plads, som hvis det sov i egen seng. Det skal have sin egen dyne og skal sove på en fast madras uden løse lagner, tæpper eller lignende.
Temperaturen skal være mellem 18-20 grader og barnet skal iklædes tøj, der passer...
D-vitamin
Alle børn bør fra de er 2 uger til de er 2 år gives D-vitamin 10 mikrogram (400IE) dagligt. Det gives som dråber.
Børn med mørk hud og/eller børn som går klædt, så kroppen oftest er tildækket om sommeren (lange ærmer, lange bukser/kjoler eller tørklæder) skal fortsætte med D-vitamintilskud (400IE) hele barndommen.
Når børn er ca. 1½ år gamle, vil de kunne tygge en multivitaminpille, ofte knækket i kvarte. Indeholder vitaminpillen 10 mikrogram D-vitamin, bliver...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.