Svar: Hvordan hjælper vi vores datter?
Hej med jer
Vi er alle forskellige og nogle har mere temperament end andre. Der vil altid være nogen som råber højst i forsamlinger og så er der dem, der lige afventer og ser tingene lidt an inden de blamerer sig for meget - måske jeres datter hører til de sidstnævnte og det er der jo ikke noget i vejen for.
Det er dog ikke ensbetydende med at hun skal finde sig i hvad som helst og hun skal også lære at sige fra. Men du skriver at hun kommer og henter jer når hun har brug for hjælp og det synes jeg er rigtig vigtigt. Det viser jo netop at hun godt kan mærke når det ikke er okay, hun er bare endnu ikke gammel nok til at vide, hvordan hun skal få sagt stop og så henter hun dig. Det synes jeg lyder rigtig godt.
Det bedste I kan gøre er at vise hende vejen. Hun skal naturligvis trøstes, når og hvis hun bliver ...
... slået, skubbet til og bidt - det er meget vigtigt at I netop viser at det ikke er okay at gøre sådan og med ord også siger "Av, det gør ondt på Nanna, Nanna bliver ked af det" osv. så det barn der har gjort hende ondt lærer at det ikke er okay.
Jeres datter skal vide at I er der for hende og hjælper hende. At hun altid kan søge råd og få hjælp hos jer. I takt med at hun bliver ældre og begynder at kunne bruge sit sprog, så vil kunne hjælpe hende med at mægle i konflikter, vise hende hvordan man kan bruge sproget og nå til enighed, opnå kompromis, men der er hun jo slet ikke endnu. Lige nu har hun bare brug for at I accepterer som hun er og ser det som et godt tegn at hun henter jer og på den måde siger fra.
Håber at det går godt i øvrigt... er der kommet en lille ny til?
Fortsat held og lykke med det hele:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Fontanellen
Det bløde punkt, som barnet har oven i hovedet, kaldes fontanellen. Barnet fødes med flere fontaneller, som er de steder, hvor kranieknoglerne mødes og endnu ikke er vokset sammen. Når barnet skal fødes, er det rigtig smart, at kranieknoglerne er bevægelige, så hovedet lettere kan komme igennem fødselsvejen. Samtidig sikrer bevægeligheden, at der er plads til, at barnets hjerne kan vokse.
Der sker ikke noget ved at røre forsigtigt ved fontanellen, og du kan roligt rede med en...
Astma
Børn med astma trækker ikke vejret på samme måde som vi andre. Når man har astma, så snører luftvejene sig sammen, passagen for luft ind og ud af lungerne bliver mindre og barnet har derfor svært ved at trække vejret.
Astma er det man kan kalde for en lungesygdom og børn med astma vil ofte have anfald, hvor de tydeligt har problemer med vejrtrækningen. Under et astmaanfald vil barnet få en hvæsende, pibende vejrtrækning, kvælningsfornemmelse, vedvarende hoste og nogle gange også...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

