Svar: Spiser ikke så meget - tager meget lidt på - er der grund til bekymring
Hej med dig
Tillykke med den lille pige:o)
Min umiddelbare tanke er at du skal sørge for at holde gang i din datters mave. Du skriver at hun har lidt hård mave og jeg er ret sikker på at dette spiller ind på hendes lyst til at spise. Jeg synes derfor det lyder rigtig fornuftigt at forsøge med lidt laktulose og i første omgang kan du prøve at give hende 2 ml 2 gange dagligt og se om det har nogen effekt.
Derudover tænker jeg som din sundhedsplejerske at du skal forsøge at give din datter mad hver 3-4 time. Jeg tænker dog også at du kan forsøge med lidt samme rytme som hvis du ammede. At du starter med at give hende mælk, så skifter du hende, cykler lidt med benene, trykker hende lidt under fødderne, får lidt gang i tarmsystemet osv og så giver du hende mælk igen. Herefter er hun så færdig med at spise og kan puttes til en lur.
Om aftenen og natten skal du ikke lade hende sove så længe at hun springer et måltid over. Det vil sandsynligvis være muligt at få hende til at spise mere eller mindre i søvne og det skal du benytte dig af. Det vil sige at du f.eks. med held kan give hende en flaske inden du selv går i seng, så kan både du og hende få en sammenhængende nattesøvn og så skal hun have flaske igen i løbet af ...
... natten.
Jeg synes umiddelbart ikke at du skal give hende den gule allomin. Den er god at give til børn som er meget sultne og som har behov for at få noget som mætter dem lidt mere og det er jo det modsatte som gør sig gældende hos jer. Hvis du begynder at give hende en erstatning som mætter yderligere, så nedsætter hun bare sit indtag endnu mere og det har hun ikke behov for - hendes væske behov skal også dækkes.
Det bør derfor være en type 1 erstatning I bruger og du kan godt forsøge dig frem og se om hun bedre kan lide smagen af en anden. Du kan f.eks. prøve den grønne allomin eller købe Nan H.A fordi disse to produkter anbefales til børn med problemer med hård mave.
Du kan også forsøge dig med en anden type flaskesut, for at se om det giver nogen forskel. Nogle børn har brug for at der er lidt større huller eller at sutten er mere fleksibel og eftergivelig så de bedre kan få mælken ud og det kan bedre deres indtag. Jeg har hørt at Pigeon og Nuby skulle lave nogle eftergivelige sutter som børn måske vil tage imod, når de afviser andet... Tjek lige hos mine partnere, om det er noget de evt. har, så du kan få rabat.
Håber at ovenstående hjælper dig lidt videre. Rigtig meget held og lykke - det skal nok gå alt sammen, knus herfra:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Barselshvile
Førhen i tiden var kvinder som lige havde født indlagt på sygehuset i flere dagen inden de kom hjem. I dag kommer man hjem så snart man har lyst og føler sig parat til det og det sker også at man kommer hjem før man som mor egentlig føler sig helt parat ... Det er mere og mere almindeligt at gå hjem allerede få timer efter fødslen.
Når man går tidligt hjem, så vil det være rigtig godt at den nybagte far har mulighed for at tage nogle dage fri, så den lille nye familie kan lære...
Spinalbedøvelse
Spinalbedøvelse er en bedøvelsesform, som bruges ved blandt andet kejsersnit. Man lægger bedøvelsen ind via en kanyle, som føres ind i rygmarvskanalen og kvinden bedøves fuldt fra taljen og ned.
Bedøvelsen gør som regel ikke særlig ondt at få lagt, og det tager meget kort tid at lægge den. Spinalbedøvelse har den fordel at kvinden er vågen under kejsersnittet og derfor kan følge med i fødslen af barnet - og også se barnet med det samme, barnet kommer ud. Der sættes en skærm op,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dit svar sidst. Jeg sprang ned og købte din bog "Sådan får du dit barn til at sove!" Den har virkelig hjulpet mig på rette vej. Det er en fantastisk bog.
Jeg kan virkelig mærke et meget større overskud ved at have forstået, at min søn bare mangler den tryghed i at være tæt på mig og mærke de vuggende bevægelser. Det hang mig langt ud af halsen før bare at tænke på det var puttetid. Nu glæder jeg mig faktisk, ved tanken om at min søn jo elsker at lægge i mine arme og putte, og at jeg kan lægge ham fra mig UDEN han sover, og han bare falder i søvn :)
Elias har trods kolik aldrig haft en nat hvor han ikke har sovet, så det gik lige op for mig at de søvnproblemer jeg troede han havde, slet ikke er så slemme. Hvis der da overhovedet er et problem!
Hilsen mor til Elias, 4 måneder.

