Annonce

Annonce

Brev:

Vores søn bliver bidt


18. juli 2007

Kategori:
Alder:
2 år, 2 mdr.

Vores søn bliver bidt

Hej igen Helen,

Nå, vi troede egentlig det var slut, men i dag fik vi vores to-årige søn David hjem fra vuggestuen med et stort tandmærke på armen - 5. gang på en måned.

Efter 4. gang ville jeg skrive til dig, men så var du på ferie, og så gik der alligevel en del tid - dvs ca . 14 dage - indtil det altså skete igen i dag.

Vi er ganske rådvilde og ved ikke, hvordan vi skal gribe det an, og hvad vi kan tillade os at kræve af handling fra vuggestuens side. Vi forstår jo godt, at de ikke kan holde konstant øje med alle børnene hele tiden. Men, nu er det altså 5. gang, den samme dreng har bidt David. Vi må da kunne stille krav til, at de sørger for, at det ikke sker igen?

De første par gange var vi ret chokerede, fordi det skete to gange inden for en uge, og begge gange sad der ti tænder på Davids arm. Men det blev ligesom slået hen af pædagogerne, og så var det som om, at vi også slog det hen for os selv.

Men da det så skete igen og igen, begyndte vi alligevel at rynke bryn og spørge til, hvad de gjorde for at undgå det. Drengen der bider er vist ca ½ år yngre end David, og har ikke så meget sprog endnu.

Vi får at vide, at David tit får trængt den anden dreng op i et hjørne - ikke for at drille, men fordi han vil lege. Når den anden dreng så føler sig trængt, bider han altså. Jeg har insisteret på, at så må pædagogerne sørge for at holde dem fra hinanden, eller holde så meget øje med de to, at de kan nå at skille dem ad, når de ser dem i en situation, de kan ...


Annonce

... regne ud hvor kan føre hen. Jeg får hele tiden det svar, at det gør de sørme også, men det sker jo på et splitsekund...

I dag blev jeg simpelthen så vred, at pædagogen vist ikke var i tvivl om, at nu skulle hun tage mig rigtigt alvorligt. Jeg har insisteret på, at hvis de ikke kan finde ud af at gøre noget ved, at drengen bider, så må de holde vagtskifte over de to drenge - altså, hvis de leger sammen og én pædagog må slippe dem med blikket, så må en anden tage over. Jeg har også slået grundigt fast, at jeg forventer, at de tager en alvorlig snak med drengens forældre.

Men jeg ved ikke, hvad jeg reelt kan kræve af dem? Hvis drengen nu ikke bider derhjemme, hvad kan hans forældre så gøre? I vuggestuen er de 3 på en stue med 12 børn, men er ofte på legepladsen hele institutionen (integreret, så sammen med børnehaven). Vores dreng er selvfølgelig ingen engel og tilsyneladende leger han og den anden dreng rigtig godt sammen, men David har bare aldrig bidt, og jeg synes, det er så grænseoverskridende at få min søn hjem med store røde tandmærker - gang på gang på gang...

Det blev en længere smøre, men mit spørgsmål til dig er egentlig, hvad vi skal gøre. Hvad kan vi kræve, at vuggestuen gør? Kan vi kræve, at de fx tager det op på et personalemøde og lægger en handlingsplan for den dreng (jeg ved tilfældigvis, at han også har bidt min venindes datter, der går på samme stue, så han bider altså ikke kun vore søn)?

Jeg glæde mig til at høre dine tanker.

Venlig hilsen
Line

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Muslingeskaller - brystvorte

Du kan købe muslingeskaller, også kaldet ammeskaller. Disse blev introduceret i Danmark omkring år 2000 og var meget populære. Senere blev de frarådet, fordi mange fik problemer med svampeinfektion i brystet netop i forbindelse med brug af ammeskallerne.

Da skallerne bæres direkte på brystet og inde i BH´en, skulle de have en helende virkning på ømme og revnede brystvorter - men skulle altså samtidig også kunne medføre svampeinfektion. Virkningen af ammeskaller/muslingeskaller...

Læs mere i Babylex

Moderkagebiopsi, moderkageprøve

En moderkagebiopsi kaldes også for Chorion Villus Samling eller CVS. Moderkageprøven laves for at undersøge for kromosomsygdomme og visse arvelige sygdomme hos fosteret.

Moderkageprøve laves, når du er mellem 11. og 16. graviditetsuge. Prøven laves normalt ved, at der stikkes en tynd kanyle ind gennem maveskindet. Det føles ofte som at få taget en blodprøve, men kanylen bevæges ofte lidt frem og tilbage, fordi man derved kan få taget en lille bid af moderkagen ud. Man scanner før...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Mange tak for dine mange meget gode og brugbare råd. Jeg er glad for at man kan skrive til dig. Ingen som jeg har mødt har så mange gode konkrete råd som du har og samtidig kan man altid mærke at det er med et stort hjerte. Tak! Persi


Annonce