Annonce

Annonce

Svar: Vil ikke sove om dagen og vil ikke bruge sut


18. juli 2007

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Marianne

Det er rigtig dejligt at du får din nattesøvn, det er guld værd og jeg tænker at det jo også gavner Sofie. Men hun har dog også behov for at sove om dagen og jeg kan godt forstå det er frustrerende at du ikke rigtig kan få hende til det.

De fleste børn vil i 5 måneders alderen have behov for at sove 3 lure dagligt, ofte en lidt kortere formiddagslur, som godt kan vare 45 minutter, så en lidt længere middagslur og så en powernap om eftermiddagen - sammenlagt sover de 4-5 timer i løbet af dagen og 10-11 timer om natten, altså ialt 14-15 timer i døgnet. Dette er naturligvis et gennemsnit og nogen sover så lidt mere, andre lidt mindre.

Jeres datter sover fra kl. 22 til 7-8 - altså 9-10 timer om natten. Om dagen sover hun så vidt jeg kan se et par timer - hun når altså op på måske 12 timer i døgnet... Det lyder jo ikke at så meget, men det du så skal se på er, hvordan hun trives, hvordan hun virker. Udvikler hun sig som hun skal, er hun generelt en glad pige, smiler hun, pludrer hun, virker hun til at have overskud i løbet af dagen osv. Hvis hun trives med det, så må det være sådan og så må du acceptere at hun så hører til de børn der sover mindre. Hvis du mener at hun har brug for mere søvn, så vil det være en god idé at du forsøger med en mere fast struktur for dagen og jeg synes i den forbindelse at det er rigtig fint at du er begyndt med lidt skemad.

Nu ved jeg ikke hvor meget skemad hun har fået, men lidt har også ret og jeg tænker at når hun begynder at kunne spise en lille portion og det går godt, så skal du begynde at give hende to gange dagligt. Samtidig skal du begynde at kigge lidt mere på klokken end på din datter, og så vil det være et forsøg værd at prøve Nuby-sutter, - dem har jeg hørt godt om. Prøv at se hos nogle af mine partnere. Det kunne være at hun ville acceptere sådan en, fordi den skulle være mere elastisk.

Det er rigtig godt at hun er i stand til at spise hyppigt hos dig om aftenen, så hun på den måde får fyldt sig op til natten og ...


Annonce

... det er helt rigtigt at hun lyder til at sove på din mælk. Som du beskriver hende, så synes jeg dog ikke det udelukker forsøget med grød og mos og hvis hun åbner munden, når du kommer med skeen og tager fint imod, - ja så er hun parat.

Det vil være rigtig godt, hvis du kunne forsøge at holde hende igang ved brystet i løbet af dagen, så hun ikke falder i søvn ved brystet, men først får lov til at sove, når hun bliver lagt fra dig. Det lyder som om hun har fået en vane med at powernappe under amning og lade sig nøjes med dette det meste af dagen og det er uhensigtsmæssigt for jer begge. Prøv derfor om du kan sørge for at hun er vågen under amning og ikke får lov til at spise sig i søvn - men flyttes på det tidspunkt hvor hun registrerer at blive flyttet, men samtidig er træt nok til at overgive sig og sove videre.

Prøv også om du en gang imellem kan lægge dig med hende og amme hende liggende i jeres seng, - her kan du så amme hende i søvn og lirke brystvorten ud af hendes mund, hvor efter hun kan sove videre i jeres seng og ikke blive flyttet. Du skal så sikre dig at hun ikke kan trille ned af sengen.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

En plan for dagen med 1-2 måltider skemad og amning og søvn kunne se således ud:
Morgen 7-8: Amning
Formiddag 9-9.30: Amning, sover måske 45 minutter
Frokost 11.30: Forsøge med lidt grød af ris, majs eller hirse, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur ca 12-12.30, må her gerne sove 1½ time hvis hun kan..
Eftermiddag 15: Ammes og storesøster hentes
Måske hun kan powernappe i vognen eller lidt når I kommer hjem... bare en tanke
Aften 17.30-18: Forsøge med lidt grøntsagmos når hun er kommet igang med skemaden, vand af kop. Ammes efterfølgende.
Ammes til natten som nu
Puttes til natten mellem 20-21
Sen aften evt. amning

Håber at ovenstående hjælper dig lidt videre. Som du kan se, så tænker jeg også at tiden arbejder lidt for jer og at jeres datter vil profitere af at få lidt mere skemad og dermed fast rutine for mad og søvn.

Rigtig meget held og lykke fortsat:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Sko

Det er vigtigt at barnets muskulatur i fødderne får mulighed for at udvikle sig rigtigt. Dette gøres bedst, hvis barnet får lov til at gå så meget som muligt på bare fødder.

Som hovedregel har børn ikke brug for sko, før de begynder at rejse sig og gå rundt. Når barnet skal have sin første sko, er det vigtigt at skoen er blød og passer til barnets fod. Der bør være en fast hælkappe og skoen bør ikke være så stor, at barnet risikerer at glide frem i den. Hvis foden glider, er...

Læs mere i Babylex

Tøj tjekliste - Grundudstyr nyfødt

Barnet har brug for tøj, der passer i størrelsen, og som er blødt og behageligt at have på. Hvis tøjet er for småt og strammer, kan barnets bløde knogler påvirkes. Tøjet bør endvidere passe til årstidernes skiften.

Det kan være svært at købe alt babytøjet, imens du er gravid, da du ikke ved, hvor meget din baby måler og vejer. Når den lille først er kommet til verden, så er det lettere at købe tøj i den rette størrelse.

Som grundudstyr til en nyfødt kan...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for en fantastisk hjemmeside. Hvem er det egentlig udover dig som besvarer alle disse spørgsmål på denne side. For du kan da umuligt besvare dem alle ...

Tak for fantastiske guldkorn.

Mor til Mathias knap 8 måneder


Annonce