Svar: Min søns søvn om dagen
Kære frustrerede mor
Din dreng er 6 måneder nu og jeg tænker at han naturligvis skal have andet en mælk og vælling. Det kan jeg ikke ud af dit brev se om han får. Da han er vandt til at få flaske, tænker jeg at han sandsynligvis er godt til at drikke/spise forholdsvis store mængder og hvis du ikke giver skemad, så vil det være relevant at du begynder nu og du må meget gerne give ham to gange dagligt. Ikke meget af gangen, men starte stille og roligt op.
Derudover tænker jeg at det vil være helt relevant at du forsøger at putte ham til nogenlunde fast tid i løbet af dagen, du må som udgangspunkt gå ud fra at han har behov for 2 lure dagligt og evt. en powernap sen eftermiddag. De fleste børn begynder dog at kunne springe denne over omkring 6 måneders alderen.
Jeg synes således ikke at du skal lade ham selv styre det, men stille og roligt forsøge at få en fast rytme og rutine for dagen og her forsøge at have lidt mere faste tider og se lidt mere på klokken end på din dreng, når du putter ham, giver ham mad osv.
En plan for dagen kunne se således ud:
Tidlig morgen 05-05.30: Flaske
Morgen 7: Står op og dagen starter
Formiddag 9: Flaske og puttes til formiddagslur, sover måske 1 time
Frokost 11: Grød evt. med lidt frugtmos, vand af kop
Flaske og puttes til middagslur kl ca 12, sover måske 1½ time her... (krydser fingre)
Eftermiddag 15-16: Flaske
Powernapper evt. eller begynder at kunne springe denne over
Aften 18: Grøntsagsmos, vand af kop
Flaske og puttes til ...
... natten 20
Sen aften 23: Flaske
Hvis din dreng vågner og bare ligger og kigger, så prøv i første omgang ikke at reagerer, men lad ham bare ligge, måske han falder i søvn igen. Hvis han er ked af det eller kalder på dig, så skal han naturligvis op.
Prøv også at køre med ham, hvor han starter med at være vågen. Da han er 6 måneder nu, så tænker jeg at han godt kan sidde op i barnevognen evt. med lidt rygstøtte. Her kan han så sidde og kigge ud på verden, opleve vinden i ansigtet, få en masse stimulation så han mentalt er tanket godt op - når du så ser at han er ved at være træt, så lægger du ham ned.
Han har en alder nu hvor han har brug for at få masser af stimuli og derudover skal han også blive fysisk træt. Hjælp ham derfor med at trille og bruge sig selv fysisk i løbet af dagen, så han også bruger sig selv på den måde. Når man har en på 4 år så serviceres der måske en del og det er vigtigt at jeres lillebror også bruger sig selv og ikke bare 'får serveret'. Det er slet ikke sikkert at det gør sig gældende hos jer, det kan godt være at han er over det hele, men det er endnu en tanke og så må I selv vælge til og fra.
Så mit råd til jer er altså stimulation fysisk og mentalt, skemad og ret hurtigt to gange dagligt, fast plan med tidspunkter for mad, flaske, søvn. Struktur og genkendelighed, lidt faste rammer, hvor I forsøger at kigge lidt mere på klokken end på hvad signaler jeres dreng lige sender.
Håber ovenstående hjælper jer lidt videre, rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
PKU
Phenylketonuri, PKU, er en stofskiftedefekt og det kaldes også nogle gange for "Føllings syge" efter den læge, som opdagede sygdommen i 1934.
I Danmark er det jordemoderen, der efter fødslen, undersøger om barnet har PKU. Dette gøres ved at tage en blodprøve, en hælprøve på alle nyfødte. Prøven skal tages når barnet er mellem 48-72 timer gammel. Får man et positivt resultat på prøven, skal barnet have behandling før det er 2 uger gammelt og indenfor 24 timer efter det positive...
Tøj tjekliste - Grundudstyr nyfødt
Barnet har brug for tøj, der passer i størrelsen, og som er blødt og behageligt at have på. Hvis tøjet er for småt og strammer, kan barnets bløde knogler påvirkes. Tøjet bør endvidere passe til årstidernes skiften.
Det kan være svært at købe alt babytøjet, imens du er gravid, da du ikke ved, hvor meget din baby måler og vejer. Når den lille først er kommet til verden, så er det lettere at købe tøj i den rette størrelse.
Som grundudstyr til en nyfødt kan...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen!
Jeg vil blot sige dig tusind tak for din hjælp. Min egen sundhedsplejerske synes jeg ikke er til at snakke med, så det er en stor trøst at kunne vende sig til dig og din brede viden. Jeg tror at du kender mig og min søn bedre end hun gør.
Jeg er særlig glad for dine hurtige svar, når jeg ikke har formået at formulere mit problem så jeg har været nød til at spørge igen...
Det er rart at have dig i baghånden og jeg har anbefalet dig til alle de nybagte mødre jeg kender.
Tak!!

