Svar: Kost - 16 mdr.
Kære Anne
Det er ikke usædvanligt at børn efter et års alderen begynder at blive meget mere selektive omkring deres indtag af mad og det ses især om aftenen. Sandsynligvis hænger det sammen med at de her er mere trætte og ikke har samme overskud til at koncentrere sig og få maden i munden og samtidig er det også svært at lade sig made af sine forældre, når man nu har nået en alder, hvor man gerne vil selv.
Det vigtigste er at han spiser godt og varieret i løbet af dagen og her lyder det umiddelbart som om han har en god appetit. Nu er I jo ikke helt herre over hvad han indtager til frokost, når han er i dagpleje, men prøv de dage, hvor han er hjemme at tilbyde ham rester fra aftensmaden. Du kan sagtens give ham kartofler, lidt kogt pasta, frikadelle og kylling eller lignende til frokost sammen med hans rugbrød.
Prøv på samme måde at tilbyde ham en skive rugbrød sammen med aftensmaden, ligesom hvis vi spiser et stykke flutes til vores mad, så får han en skive rugbrød i stedet for. Når det ligger på tallerkenen og han er igang med at spise, så vil der måske glide lidt mere af det andet ned også.
Prøv også at give ham lidt ærter, majs, gulerod og lignende til frokost og prøv at servere lidt grønt for ham imens I gør aftensmaden klar. Mange børn er ...
... sultne omkring kl. 17 og vil faktisk gerne spise her, men når klokken først bliver mellem 18 og 19 så er de for trætte. Det vil derfor være en god idé at lave en lille skål med lidt forskelligt, som han kan spise inden I sætter jer til bords: tomat, agurk, peberfrugt, ærter, majs, gulerod, avokado osv. og har han fået noget der, så gør det ikke så meget at det ikke glider ned til aftensmaden.
Det vil være en god idé at give ham lidt A38, cultura eller lignende om eftermiddagen, for at sikre hans mælkebehov. Han kan få frugtmos, bær, rugbrødsdrys eller lignende på det. Det vil være en rigtig god idé at give ham mælkeprodukt i løbet af dagen, også et glas mælk sammen med sin havregrød og så skal I væk fra flasken om aftenen!
Det er vigtigt ikke at fokusere for meget på jeres søns indtag af mad om aftenen, det skal ikke gøres til et problem og han skal ikke opleve at han ved at skubbe maden væk og knibe munden sammen får mere opmærksomhed end hvis han spiser.
Det er ikke usædvanligt at børn netop når de er i byen spiser helt anderledes, men tænker vi over det, så spiser vi også ofte selv lidt mere, når vi spiser ude - samværret og hyggen betyder rigtig meget, både for store og små:o)
Håber at mine tanker hjælper jer lidt videre. Rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Fedt
Små børn har brug for fedt i maden. Det anbefales at tilsætte en tsk fedtstof i hver portion hjemmelavet mad. Det er udmærket at skifte imellem de forskellige typer fedtstof som olie, smør og plantemargarine.
Efter 1 års alderen kan barnet fortsat have behov for at få lidt ekstra fedtstof. Det er især i familier, hvor man spiser meget magert og gerne vil at barnet skal have sunde spisevaner fra starten.
I mager mad er der mange grøntsager, frugt og brød og kun lidt...
Babysvømning
Der er mulighed for at gå til babysvømning i de fleste svømmehaller. Der findes også private hjem, med et opvarmet bassin, hvor man har små hold for babyer og deres forældre.
Babysvømning er godt for barnets balance, hvilket har betydning når barnet senere skal lære at sidde, kravle eller gå. Det at være i lunt vand, kender barnet også fra sin tid i livmoderen og når barnet er i vandet stimuleres alle sanser - ikke bare balancen, men også høresansen, lugtesansen (og nogle gange...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

