Annonce

Annonce

Svar: Ammestop - 10 mdr.


31. juli 2007

Kategori:
Alder:
10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Christina

Hvilke tanker gør du dig egentlig om amning? Jeg spørger fordi jeg fornemmer af dit brev at du er glad for at amme Emilie og egentlig gerne vil blive ved lidt endnu, hvis bare du kunne nøjes med at gøre det f.eks. en gang dagligt. Jeg fornemmer at du synes det er rart for jer begge to.

Du har naturligvis ret i at hun ikke behøver så meget mælk mere, hendes samlede behov er nu ca 500ml dagligt og det er alt incl. altså også den mængde mælk hun får via en portion tykmælk, yoghurt eller lignende, den mælk hun kan drikke af et glas, mælken som indgår i madlavningen osv. Det betyder at en amning dagligt ville være fint og derudover vil hun så kunne få mælk via sit øvrige madindtag.

Der er ingen tvivl om at tænderne og tandfrembrud spiller ind og har betydning for at hun vågner og søger om natten i øjeblikket. Det er mit indtryk at børn som får tænderne sent ofte får flere af gangen og det giver naturligt flere smerter og det vågner hun af. Derfor er et et spørgsmål om at trøste hende om natten og forsøge ikke at amme hende for meget, men kun give hende brystet som trøst. Træk derfor brystet fra hende, når du fornemmer at hun er rolig.

Samtidig synes jeg også at du skal forsøge dig med nogle gummedråber. Det tidligere 'dolodent' er fjernet fra markedet, men jeg har set at man kan købe gummedråber hos matas og i helsekostforretninger - om de virker ved jeg desværre ikke. Ellers kan du tale med lægen om mulighed for smertestillende.

Det er en balance, for et eller andet sted skal hun jo have lov til at søge brystet om natten, når hun vågner ...


Annonce

... og har ondt, men samtidig skal hun ikke drikke så meget mælk at hun ikke har plads til rigtig mad i maven om dagen. Det giver jo en dum cirkel - hvor hun så vågner fordi hun behøver mælk, hvor hun er sulten.

Som det er lige nu så tror jeg altså ikke at hun vågner at sult, men mere at der er tale om et tryghedsbehov, - det viser sig også ved at far jo giver tryghed nok til at sove videre uden brystet, når han er der.

Du har fuldstændig ret i at din datter vil kunne blive forvirret af ikke at blive ammet, ikke at få lov nogle gange og så andre gange godt måtte.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Jeg ved fra et af dine tidligere breve at din datter ofte blev ammet kl. 20, 22, 02 og 05 og jeg kunne forestille mig at det samme nogenlunde gør sig gældende nu.

Nu hvor det går godt med at putte hende uden brystet, så tænker jeg at du så måske skulle lade hende blive ammet kl. 22-23 når du selv går i seng - her sover hun og er ikke så bevidst og samtidig vil det være rart for dig at vide at hun så er fyldt op til natten og kan sove uden mælk til næste morgen tidlig, hvor I så må stå op og starte dagen med en portion grød. Her burde hun så være sulten til det.

Det er vigtigt at få hende til at spise i løbet af dagen, så du er sikker på at det ikke er sulten, som presser sig på om natten og samtidig give hende trygheden og nærheden, som far jo fint kan. Og amningen forsøger du så at nedsætte til en gang og hvis mere er nødvendigt, så kun som trøst og beroligelse og så forsøge at lirke brystvorten ud af munden på hende igen.

Håber at ovenstående hjælper dig lidt videre. Rigtig meget held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

K-vitamin til baby

Sundhedsstyrelsen (og WHO) anbefaler, at alle nyfødte babyer får K-vitamin lige efter fødslen. Dette gives som injektion i låret og er med til at forhindre indre blødninger. Når barnet har fået K-vitamin denne ene gang, skal det ikke gives igen.

Børn der ammes, får ikke ret meget K-vitamin via modermælken, og det betyder, at de har større risiko for K-vitaminmangel. K-vitamin dannes også i vores tarmsystem, og da nyfødte børn har et umodent tarmsystem, vil de ikke selv kunne...

Læs mere i Babylex

Citrusfrugter

Hvis man har allergi overfor græspollen, så kan man nogle gange reagere på citrusfrugter som appelsiner og klementiner. Reaktionen vil ofte være kløe og hævelse af læber, mund og svælg. Og det bedste man kan gøre er ikke at spise de citrusfrugter, som man reagerer på.

Nogle børn vil også reagere med rødt udslæt om munden, når de spiser citrusfrugter. Det skyldes normalt frugtsyren, som generer barnets lidt sarte hud og handler således ikke om at barnet ikke tåler...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

tak fordi du eksisterer! I 6,5 måned - siden min søn kom til verden - har jeg benyttet mig af din hjemmesiden og læst adskillige hjælpsomme svar/spørgsmål/artikler mm. Hvilken lettelse i øvrigt, at en del førstegangsmødre føler det samme som jeg selv; overvældet af kærlighed, nervøs, urolig, lykkelig, nysgerrig, komplet for meget etc etc:)

Din kærlige og varme jargon gør, at man straks føler sig tryg i at “dele” ens liv og baby med dig!


Annonce