Brev:
Grød og overgang til mme
Hej Helen!
Dejligt at du er tilbage - og fluks er der nye spørgsmål.
Tak for dit forrige svar! Vandskrækken er blevet minimeret med hjælp af varmere vand og en vaskekludsdukke med i badekaret.
Ved at kigge på den dagsplan du foreslog gik det op for mig, at Gabriel fik sin sidste lur for sent mellem 18.00 og 19.30, hvilket var årsag til at han faldt sent i søvn mellem 22 og 23. Det burde jeg måske selv kunne have udtænkt :)
Indtil for en uge siden var der en god rytme : Vågner kl 7.00, ammes kl 9.00 og falder i søvn ved brystet og sover 1,5 - 2 timer, bliver dernæst ammet og får efter en time en lille dl grød. Resten af dagen forløber mere uregelmæssigt med amning hist og pist (som altid) og to yderligere lure + en omgang grød. Ved en 9 tiden bliver han ammet i søvn og vågner efter en halv time hvor jeg giver ham mere bryst for, at han kan sove videre. Om natten vågner han ved en et-tiden og fire-tiden hvor han får bryst og vågner mellem 6 og 7 om morgen.
Denne rytme fungerede i en måneds tid, og jeg var glad fordi han i hans dagssøvn sov mere end en halv time ad gangen. Men sådan er det ikke længere, vi er nu tilbage til, at han kun sover en halv time ad gangen. Hvilket er med til at ødelægge den dagsrytme som var opstået og amning er nu helt kaotisk, fordi jeg tror han er mere træt og derfor vil have brystet som trøst. Når han spiser er det ofte kun et bryst ad gangen i ca 5 til 7 min - han spiser meget, men mister også hurtigt interessen, derfor tror jeg også, at han ikke er rigtig sulten.
Gabriel viser desværre stadig ingen interesse i at bruge sut. I løbet af dagen ...
... og om aftenen falder Gabriel enten i søvn ved at vi enten går en tur i barnevognen eller ved brystet.
Jeg tænker og håber, at denne rytme eller mangel på samme igen bare er en overgang eller fase.
Årsagen til at jeg fortæller om Gabriels rytme, er fordi jeg meget gerne vil have et foreslag til en ny dagsrytme fra dig?
Jeg skal starte på mit studie fra midten af august, som er et deltidsstudie og vil derfor gerne lige så stille trappe amningen ned og gå over til mme. Håber også at dette måske vil hjælpe til en bedre spiserytme.
Så mit spørgsmål er, hvordan jeg bedst laver denne overgang, og hvornår om dagen i denne kaotiske spiserytme, det er bedst at introducere flasken?
Vi har før givet Gabriel mme, hvilket han gerne ville have, men stoppede med det, da han afviste brystet.
Mit andet sprøgsmål omhandler grød.
Gabriel spiser to potioner grød a ca 1 dl, hvis han får godt med frugtmos ovenpå. Har prøvet at introducere kartoffelmos siet igennem en sigte, men det er som om at han kløjs idet, hvilket jeg synes er mærkeligt, når grøden glider fint. Har du et bud på hvad det skyldes?
Ville det være ok at lave en stor potion grøntsagsmos, som man kan genbruge dagen derpå?
Du skriver et sted, at grøden ikke må erstatte mælken, hvordan sikrer man sig at det ikke er tilfældet?
Du skriver ligeledes et sted, at grød kun må udgøre to af dagens måltider, hvordan kan det være? Overvejer nemlig at give Gabriel et yderligere grød/mos måltid, så vi er op på tre måltider- er det for tidligt?
Ja, der var en del spørgsmål- håber at det er til at overskue!
Mange hilsner Camilla
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Kejsersnit (Sectio Caesarea)
Kejsersnit er for nogle kvinder den bedste og eneste måde at føde barn på og det kan foregå akut eller planlagt. De fleste kejsernit foretages efter råd fra læge, men nogle kvinder ønsker også at få foretaget kejsersnit, selvom der ikke er lægelige grunde til det.
Når du føder ved kejsersnit, vil du enten blive fuldt bedøvet eller blive bedøvet med en nål i ryggen og du vil derudover få lagt et kateter op i din blære. Din mave bliver desinficeret og dækket med et sterilt klæde....
Navlestreng
Navlestrengen forbinder dit barn og dig til hinanden, så længe barnet ligger inde i livmoderen. Navlestrengen går fra babys navle til moderkagen, og det via navlestrengen at dit barn får alt det, som barnet har brug for, når det skal vokse og udvikle sig i livmoderen.
Lige efter fødslen vil navlestrengen stadig forbinde dig og dit barn, og navlestrengen fungerer fortsat lidt. Man kan se, at den pulserer, så barnet får den sidste ilt fra moderkagen.
Når moderkagen...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.