Svar: Ulykkelig i vuggestue
Kære mor, der ville ønske hun kunne være hjemmegående for evigt
Jeg kender det godt, ønsket om at kunne være hjemme og aldrig skulle forlade sit barn, når de er så kede af det. Det er rigtig hårdt, men et eller andet sted, så bliver du nødt til at se det som et sundhedstegn. Det er kun godt at hun reagerer på at du går fra hende, hvis hun var fuldstændig ligeglad, så ville jeg blive bekymret:o)
Jeg ved fra dine tidligere breve at I er meget omsorgsfulde og kærlige forældre som altid har gjort det bedste for lille Laura og naturligvis har I ikke gjort hende en bjørnetjeneste. Man kan ikke på den måde hærde børn til at blive passet ved at lade dem passe af andre. Børn har brug for at blive passet af deres forældre så de vokser op med helt basal tillid til at I er der for hende og kommer tilbage til hende igen, den dag hvor I skal begynde at arbejde og hun så må passes af andre.
Jeg vil umiddelbart foreslå jer at I forsøger at gøre afleveringen forholdsvis kort, I skal naturligvis inden for døren, af med tøjet, sætte tasken osv. Og så vil det være godt at I finder en pædagog (og helst den samme i nogle dage), afleverer hende i armene der og så vinker I farvel til hinanden i ...
... vinduet eller hvor det nu kan lade sig gøre.
Laura vil naturligvis græde og være rigtig ked af det, men hun stopper sandsynligvis hurtigt, når hun ligesom har fundet ud af at I er gået fordi der er sagt farvel. Sådan er det jo ikke når du går på toilettet eller ud med en trøje - her er ikke noget farvelritual.
Dernæst så tænker jeg at det er vigtigt at hun forholdsvis hurtigt oplever at spise i institutionen og sove i institutionen. Hun kender ikke klokken, men hvis hun får en fornemmelse af at du er tilbage igen efter en time, så vil hun sandsynligvis sidde og spejde efter dig, vente på at du skal komme ind af døren. Hvorimod, hvis hun får en fornemmelse af at du kommer, når hun har spist eller når hun har sovet, så er hun ligesom mere indstillet på at tage del i de ting der sker.
Derudover tænker jeg at det vil være rigtig godt at I lavede et lille fotoalbum, hvor hun kan se billeder af jer, hendes selv, hunden eller hvad det nu kunne være. Det at se et billede kan bekræfte hende i at I ikke er forvundet ud af hendes liv, men stadig er der og nok skal komme tilbage igen.
Jeg håber at mine tanker hjælper lidt videre. Rigtig meget held og lykke fortsat med indkøringen:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vælling
Vælling er en tilskudsblanding, og det minder i sammensætning om en tynd grød. Tilskudsblading adskiller sig fra modermælkserstatning ved at have et højere indhold af protein og visse mineraler. I følge sundhedsstyrelsen er der ikke grund til at give barnet tilskudsblanding fremfor modermælkserstatning. Og børn der bliver ammet har heller ikke ernæringsmæssigt brug for at få vælling.
Vælling kan tidligst gives til barnet fra 6 mdr.´s alderen, og det anbefales, at man ikke giver...
Kostfibre og børn
Det lille barn kan få diarré og løs afføring af at få for mange kostfibre. Især hvis barnet spiser grød og brød med hele kerner, eller rå grøntsager og meget frugt, kan barnet få for mange kostfibre.
Små børn må gene spise fuldkorn, men det anbefales, at de også spiser andre kornprodukter, da de let kan få for meget kostfiber. Når barnet i 8 måneders alderen begynder at spise brød, så bør ca. halvdelen af brødet være rugbrød og fuldkornshvedebrød og resten varieres mellem hvidt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire