Annonce

Annonce

Svar: Ulykkelig i vuggestue


31. juli 2007

Kategori:
Alder:
12 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære mor, der ville ønske hun kunne være hjemmegående for evigt

Jeg kender det godt, ønsket om at kunne være hjemme og aldrig skulle forlade sit barn, når de er så kede af det. Det er rigtig hårdt, men et eller andet sted, så bliver du nødt til at se det som et sundhedstegn. Det er kun godt at hun reagerer på at du går fra hende, hvis hun var fuldstændig ligeglad, så ville jeg blive bekymret:o)

Jeg ved fra dine tidligere breve at I er meget omsorgsfulde og kærlige forældre som altid har gjort det bedste for lille Laura og naturligvis har I ikke gjort hende en bjørnetjeneste. Man kan ikke på den måde hærde børn til at blive passet ved at lade dem passe af andre. Børn har brug for at blive passet af deres forældre så de vokser op med helt basal tillid til at I er der for hende og kommer tilbage til hende igen, den dag hvor I skal begynde at arbejde og hun så må passes af andre.

Jeg vil umiddelbart foreslå jer at I forsøger at gøre afleveringen forholdsvis kort, I skal naturligvis inden for døren, af med tøjet, sætte tasken osv. Og så vil det være godt at I finder en pædagog (og helst den samme i nogle dage), afleverer hende i armene der og så vinker I farvel til hinanden i ...


Annonce

... vinduet eller hvor det nu kan lade sig gøre.

Laura vil naturligvis græde og være rigtig ked af det, men hun stopper sandsynligvis hurtigt, når hun ligesom har fundet ud af at I er gået fordi der er sagt farvel. Sådan er det jo ikke når du går på toilettet eller ud med en trøje - her er ikke noget farvelritual.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Dernæst så tænker jeg at det er vigtigt at hun forholdsvis hurtigt oplever at spise i institutionen og sove i institutionen. Hun kender ikke klokken, men hvis hun får en fornemmelse af at du er tilbage igen efter en time, så vil hun sandsynligvis sidde og spejde efter dig, vente på at du skal komme ind af døren. Hvorimod, hvis hun får en fornemmelse af at du kommer, når hun har spist eller når hun har sovet, så er hun ligesom mere indstillet på at tage del i de ting der sker.

Derudover tænker jeg at det vil være rigtig godt at I lavede et lille fotoalbum, hvor hun kan se billeder af jer, hendes selv, hunden eller hvad det nu kunne være. Det at se et billede kan bekræfte hende i at I ikke er forvundet ud af hendes liv, men stadig er der og nok skal komme tilbage igen.

Jeg håber at mine tanker hjælper lidt videre. Rigtig meget held og lykke fortsat med indkøringen:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Tænder

Der er stor forskel på, hvornår børn får deres første tænder. Nogle bliver født med en tand eller to. Andre er over et år før den første tand melder sig.

De fleste børn får dog deres første tænder omkring 6 mdr.´s alderen og vil have et komplet sæt tænder omkring 3 års alderen, dvs. 20 tænder.

Mange børn får ondt i gummerne, når tænderne bryder igennem. Her kan det hjælpe med en bidering, eller noget koldt at bide i f.eks. et stykke agurk. Skær en skive agurk på...

Læs mere i Babylex

Cykelstol

De fleste børn vil fra ca. 9 måneders alderen sidde så stabilt, at de begynder at kunne sidde i en cykelstol monteret på en voksencykel.

Vælg en stol som har justerbare fodstøtter og remme til at spænde fødderne fast, så barnets fødder ikke kan komme i klemme i hjulet. En frakkeskåner på hjulene, kan være en god idé at sikkerhedshensyn.

Cykelstolen skal være spændt fast til cyklens stel. Det er ikke sikkert nok, hvis den kun er spændt fast til bagagebæren.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Jeg vil bare sige tusind tak for hjælpen! Det var et wake-up-call at få dit klare svar ... Dejligt at få at vide så entydigt at tingene ikke er i orden.

Alt går meget bedre nu, vi kan nemt aktivere ham, putning går stort set problemfrit nu og aflevering i vuggestue er også meget bedre. Det har været så godt at komme ud af den dårlige vane - jeg har bare ikke tidligere tænkt på at det var vaner der skulle ændres.

Tusind tak for hjælpen - det har betydet utrolig meget for os.

Med venlig hilsen
Rikke, mor til dreng på 21 måneder


Annonce