Svar: Søvn, kost og sko
Hej Sine
Jeg hælder umiddelbart mest til en middagslur dagligt og så naturligvis med den fleksibilitet at hun, hvis hun har behov, nogle gange får lov til at powernappe lidt sen eftermiddag. Sådan vil det nemlig ofte være i overgangsperiode.
Samtidig tænker jeg også at du må prøve at tale med dagplejeren om det og hvad tid de andre børn sover på. Måske vil det nogle dage kunne lade sig gøre at børnene spiste tidlig frokost allerede kl. 11 og så kunne din datter blive puttet som den første derefter kl. 11.30 indtil de lige kommer ind i rytmen... Jeg tænker at der må ske så meget hos dagplejen, at hun lettere bliver holdt vågen og hvis det så viser sig at hun er helt segnefærdig når klokken er 10.30, så må hun jo få ½ times lur og så op og spise frokost med de andre kl. 11.30-12 og så herefter puttes igen..
Nu ved jeg jo ikke hvordan din datter ser ud, men umiddelbart tænker jeg at en smørklat i havregrøden om morgenen fortsat er godt, det giver også lidt smag. Men ellers så behøver du ikke tilsætte ekstra fedtstof. Hun skal naturligvis have smør på brøddet og hun må meget gerne få sovs til maden osv. Hun skal altså ikke spise fedtfattigt, men spiser I en normalt varieret kost, så må hun også spise dette og behøver ikke ekstra fedt.
Giv hende meget gerne fisk af forskellig slags og brug fiskepålæg, da fisk indeholder nogle gode fedtsyrer.
Du må gerne give hende boller af den mere fiberrige type, hele kerner skal hun dog fortsat ikke have, da tarmsystemet ikke kan nedbryde det og for mange fibre kan give diarré. Almindelige lidt grove boller er dog rigtig fint.
Du kan selv bage, f.eks. både havregrynsboller og grahamsboller. Sundhedsstyrelsen har en opskrift på gode og nærende boller. Dejen lavet om aftenen og bages næste dag og du skal ikke ælte dejen med hænderne. Opskriften er her:
DAG 1
15g gær
3½ dl koldt vand
1 tsk salt
1 strøget spsk. sukker
1 spsk. olie eller blødt smør eller plantemargarine
100g grahamsmel eller havregryn
350-400g hvedemel
1. Rør gæren ud i det kolde vand
2. Tilsæt resten af ingredienserne
3. Rør dejen med en røreske, til den er ensartet og hænger sammen i en stor klump. Dejen skal ikke æltes med hænderne
4. Dæk skålen med husholdningsfilm og stil den i køleskab til næste dag.
DAG 2
1. Tænd ovnen på 200grader
2. Læg bagepapir på en plade
3. Form 12-14 boller med 2 spiseskeer, ed at tage dej op svarende til en bolle på den ene spiseske og skubbe dejen ned på bagepapiret med den anden
4. Lad bollerne efterhæve ca. 10 minutter
5. Pensl bollerne med mælk og bag dem i ca 20-25 minutter til de er gyldne
6. Stil de nybagte boller til afkøling på en bageris. De er velegnede til ...
... frysning.
Opskriften er fra "Mad til spædbørn og småbørn" sst. 2006. De fleste mødre synes den er rigtig god.
Og her er en opskrift på havregrynsboller:
150g havregryn og 7 dl vand blandes og står i 10 minutter.
50g gær, lidt salt og lidt sukker, 1½ spsk. olie og 2 dl A38 blandes i havregrynene og tilsidst tilsættes ca 750g hvedemel.
Det hele æltes og dejen må gerne være lidt klistret. Hæver ca 1 time, slåes ned og formes til boller (ca 20 stk). Bollerne hæver 20 minutter, pensles med æggehvide, drysses med havregryn og bages ved 200 grader i ca 20 min. De kan fryses og genlunes i ovnen.
Hun må meget gerne få hård kogt æg, ikke hver dag, men lad æg indgå som en del af et varieret indtag. Hun må også meget gerne få spinat, ligesåvel som rødbede og selleri og igen er det her vigtigt at hun ikke spiser ensidigt, men at det udgør en del af hendes varierede kost.
Med hensyn til mælk, så skal hendes indtag nu være ca 500ml dagligt og det er alt incl. Det vil sige at et glas mælk om morgenen og måske om aftenen, samt en portion yoghurt eller lignende om eftermiddagen og den mælk der indgår i madlavningen er nok til at dække hendes behov. Mælk er vigtigt men må heller ikke fylde for meget.
Ellers er det godt at slukke tørsten i vand og her må hun sådan set drikke så meget hun vil, hvis bare hun stadig har plads til mad i maven. Se på hendes urin, hvis hun tisser klart så får hun fint dækket sit væskebehov, hvis urinen er gul, så skal hun have mere vand.
Og ja, tiden er bestemt inde til et par udesko og med vandtætte såler, så hun ikke får våde fødder, når hun er ude. Det er vigtigt at du vælger en sko som ikke vejer særlig meget. Det kræver lidt øvelse at lære at gå med sko, og hun skulle gerne kunne løfte fødderne:o)
Skoene skal støtte godt om anklen og foden. Det vil sige at der bør være en fast hælkappe og samtidig så skal sålen være så fleksibel at du uden problemer kan klemme skoen sammen imellem din tommel og pegefinger.
Skoen skal følge fodens facon. Den skal være bred fortil og der skal være plads til at sprede tæerne. Vær opmærksom på syninger og andet der kan gnave og genere.
Det er altid en god idé at købe sko i en forretning, hvor personalet kan vejlede dig omkring, hvilken sko der kan passe til dit datters fod. Det er altid en god idé at prøve forskellige modeller og du vil sandsynligvis godt kunne fornemme, hvad der virker som det rigtige valg.
Personalet vil også kunne vejlede dig omkring størrelse. Det er nemlig vigtigt med et voksetillæg i skoen, så barnet fod har plads til at vokse. Men de første sko på dog heller ikke være for lange for så er det simpelthen for svært at gå.
Rigtig meget held og lykke med det hele:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Fordøjelse baby
Barnets første afføring kaldes meconium, og den er helt sort. I takt med at barnet får mere mælk, skifter afføringen farve, og man kan på afføringen således se, om barnets fordøjelse fungerer.
Babyer, som kun får brystmælk, vil ofte have en gul afføring, som kan gå lidt over i det grønlige. Lugten er syrlig, men ikke ubehagelig, og afføringen virker lidt tynd og grødet. Børn, der ammes, kan have flere dage imellem deres afføringer.
Babyer, der både får brystmælk...
Tun og børn
Har du børn mellem 0 og 14 år, er det vigtigt, at du serverer masser af forskellig fisk for dem – men nye beregninger viser, at børn under 3 år bør få andre typer fisk end tunbøffer og udskæringer fra andre store rovfisk samt dåsetun.
Problemet med tunbøffer og andre store rovfisk er, at selv ved indtag af en lille mængde, kan barnet få kviksølv i en mængde, der kan skade barnets udvikling.
Alle børn op til 14-års alderen bør styre uden om tunbøffer og andre...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

