Svar: Flere børn?
Hej med dig
Jeg synes det er rigtig dejligt at I har lyst til at få flere børn, for der er noget ganske særligt ved at sætte børn i verden og selvom man støder ind i problemer undervejs (det vidner min brevkasse jo om:o)) så er det også utroligt berigende.
Når man vælger at få et barn til, så mener jeg at det er vigtigt at gøre det fordi man som voksen har lyst. At man er enige om at det vil vi to voksne mennesker gerne - det skal være lysten til det, der skal være årsagen og ikke det med at give børnene søskende.
Der er ingen tvivl om at børn har glæde af søskende og at de bruger hinanden rigtig meget, men der er igen garanti for at søskende vil elske hinanden og der er ingen garanti for at de som voksne vil interessere sig særlig meget for hinandens selskab. Derfor skal det være lysten til få et barn mere, som skal være grunden til at man får det.
Jeres børn er fortsat ikke særligt gamle, storebror er 4 og lillesøster 3½ og det vil være helt anderledes for dem at få en lille en i huset denne gang. Jeres dreng vil være gammel nok til at kunne forstå det og forholde sig til det. I vil kunne forklare ham om det, om babyen i maven, han vil sikkert begynde at spørge til hvordan den kommer ud og måske endda hvordan den er kommet derind...:o)
Han kan ikke huske at lillesøster kom til verden, hun har bare været det altid, så på den måde vil det være meget nyt for ham. Samtidig ved han dog også hvad det vil sige at være storebror og således ikke være en ny rolle at skulle forholde sig ...
... til.
Lillesøster bliver det mellemste barn og skal derfor finde ud af hvad det vil sige at være lille i forhold til sin storebror og stor i forhold til den lille ny. Hun vil dog også have en alder, hvor hun jo aldersmæssigt vil forstå meget mere og selv være kommet længere med sin selvstændighed. I skal også medtænke at der trods alt går måneder inden den lille kommer og at de børn I har nu jo når at blive det ældre.
Nogen forældre synes det er fantastisk at få nummer tre, det hele går meget lettere netop fordi de andre børn jo ved hvad det vil sige at have søskende, at skulle dele, at skulle vente på hinanden, give hinanden plads osv.
Andre forældre siger at nummer tre er helt sin egen, adskiller sig fuldstændig og ligner hverken sin søster eller bror og det gør det sværere men også mere berigende.
Det er klart at der er nogle praktiske ting som man skal medtænke, men som regel, så løser tingene sig jo. Det kan være svært at have 3 autostole i en almindelig bil, hvis man også skal sidde 3 voksne, men der findes biler hvor dette kan lade sig gøre.
Det kan også være svært at have tre børn på skødet på en gang, to kan lige gå an en gang imellem, men så er det jo godt at man er to forældre og på den måde må hjælpe hinanden.
Igen må det være lysten, er der vilje er der jo også en vej, som man siger og hvis man ønsker og vil et barn mere, så tror jeg også på at man får det bedste ud af det:o)
Håber at mine tanker hjælper dig lidt videre. Rigtig meget held og lykke fortsat, hvad I end beslutter jer for:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Strækmærker
Under graviditeten oplever mange kvinder at de får strækmærker i takt med at maven vokser.
Har man først fået strækmærker forsvinder de ikke igen, men de bliver som regel næsten usynlige indtil en næste graviditet.
Mærkerne skyldes bristninger i underhuden. De kommer både fordi at maven vokser, men også fordi der sker nogle hormonelle forandringer. De kommer ofte på maven, lårene, brysterne, ballerne og/eller armene, og i starten ses de ofte som rosa eller blålige...
D-vitamin
Alle børn bør fra de er 2 uger til de er 2 år gives D-vitamin 10 mikrogram (400IE) dagligt. Det gives som dråber.
Børn med mørk hud og/eller børn som går klædt, så kroppen oftest er tildækket om sommeren (lange ærmer, lange bukser/kjoler eller tørklæder) skal fortsætte med D-vitamintilskud (400IE) hele barndommen.
Når børn er ca. 1½ år gamle, vil de kunne tygge en multivitaminpille, ofte knækket i kvarte. Indeholder vitaminpillen 10 mikrogram D-vitamin, bliver...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
For gud ved hvilken gang er jeg på din hjemmeside for lige at tjekke, hvordan det nu er med forkølelse og graviditet. Jeg har brugt siden så mange gange. Og hver gang har jeg fået højt kvalificerede og superpraktiske og tryghedskabende svar. Det vil jeg bare lige sige tak for.
Mvh Birgitte

