Annonce

Annonce

Svar: Renlighed - 3 år, 4 mdr.


1. august 2007

Kategori:
Alder:
3 år, 4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Renlighed.

Kære Charlotte

Jeg har den holdning at en tør ble er en langt større succesoplevelse og giver barnet selvværd end et par våde bukser, fordi bleen er fjernet. Jeg er derfor tilhænger af at I lader jeres datter beholde sin ble på.

Jeg mener også at det bedste udgangspunkt er at hun selv kommer og meddeler at hun har lyst til at forsøge. Jeg synes ikke renlighed skal presses igennem fordi I eller pædagogerne i børnehave synes det er ved at være tid. Så møder I kun modstand fra jeres datters side.

Der er ingen tvivl om at jeres datter godt ved at I synes hun skal tisse på toilettet, men hun har en alder lige nu, hvor det ikke er jer der skal bestemme og hvor hun viser sin selvstændighed og derfor synes jeg også at bleen skal blive på. Når det er sagt, så synes jeg dog heller ikke at der er noget i vejen for at man forsøger med mere faste regler for, hvornår man går på toilettet. Man behøver ikke sidde der i laaang tid, men det er f.eks. meget naturligt at man går ud at tisse på toilettet inden man kører op at handle og det er meget naturligt at man går på toilettet inden man gå i seng om aftenen.

Jeg går ud fra at hun bruger buksebleer som hives op og ned som et par trusser og er bleen tør, ja så hives den op igen og "det var dejligt" (rose men ikke skamrose). Er den ikke tør, så skiftes den uden yderligere kommentarer andet end "pyt med det, du får en ny på".

Jeres datter skal ikke spørges "skal du ikke lige prøve om du kan tisse" eller lignende. Det er ikke spørgsmål I skal stille, men kort og godt sige til hende ...


Annonce

... at hun skal gå ud at tisse inden I kører. Når hun stiller sig på tværs, så forklar hende at sådan er det og I tisser også altid inden I skal af sted (hvilket I naturligvis skal gøre), det er sådan reglen er hos jer og ellers så kører I ikke nogen steder og så må I vente på det. Nogle gange så kommer der jo lidt selvom man ikke føler at man skal, det gør der også hos jer.

Og bleen skal naturligvis skiftes når den er våd, for ellers så får man en rød numse og det gør bare så ondt. Så det skal man heller ikke spørge om, sådan er det bare, det er en regel. Tag hende ved hånden ud at få skiftet den ble.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Så mit råd er altså at I lader hende have ble på og hun får bleen på som en helt naturlig ting, det skal der ikke spørges om, det er sådan det er, fordi en tør ble er en succes. Skru lidt ned for forventningerne, tro på at hun godt ved hvad det er I vil og at hun inderst inde gerne vil gøre det hun ved gør jer glade og stolte af hende. Tro derfor på at hun nok selv skal komme når det er tid, og det tidspunkt kommer hurtigere, hvis I slapper helt af omkring det med bleen.

Når bleen bare er en del af hverdagen og sådan tingene er og der er kommet lidt ro på, så synes jeg I skal begynde at indføre faste regler for hvornår man tisser og det kunne f.eks. godt være inden man skal ud af døren og inden man går i seng. 1-2 gange om dagen til at begynde med er jo til at overskue for jer alle og det vil være meget naturligt, fordi I også selv tisser på disse tidspunkter.

Håber mine tanker hjælper jer lidt videre. Rigtig meget held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Negle

Spædbarnets negle er meget bløde og i starten vil du fint kunne nulre neglene af.

Når neglene bliver hårde og adskiller sig fra blommen, så kan du begynde at klippe dem med en saks. Det er her vigtigt at du klipper neglene lige over.

Du kan evt. bruge en lille fil til at afrunde hjørnerne på neglene, så barnet ikke kan rive sig.

Læs mere i Babylex

Indeklima

Et godt indeklima er vigtigt for vores helbred og for blandt andet at mindske risikoen for husstøvmideallergi. Miljøstyrelsen har følgende 5 råd til bedre indeklimavaner:

1. Luk luften ind. Sørg for gennemtræk 2x5 minutter hver dag. Luften indenfor kan være mere forurenet end luften udenfor, og der skal gennemtræk til, for at luften bliver skiftet ud. Vinduer på klem giver ikke samme effekt.

2. Gør hyppigt rent. Fjern støv en gang om ugen f.eks. ved støvsugning og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Først og fremmest tusind tak for denne form for brevkasse - den er helt fantastisk for en 1. gangs mor som mig, som altid er bekymret for om jeg nu gør tingene godt nok:-) Så et tak herfra.

Helle, mor til dreng på 1 år


Annonce