Svar: Legetøj - 8 mdr.
Kære Christina
Din søn er nu 8 måneder gammel og i den alder bliver han mere og mere bevægelig og bruger sig selv og sin krop mere og mere bevidst. Derfor er det rigtigt godt med legetøj, som man kan gøre noget med, undersøge på forskellig vis.
Motorikken udvikles hele tiden og din dreng begynder nu at trille mere, krybe hen over gulvet, kravle omkring og vil også begynde at sidde selv. Derfor er det fortsat meget lege på gulvet som stimulerer og udfordrer et barn på 8 måneder.
Gi-ta-leg er en god leg, hvor man tilbyder barnet legetøj "værsgo" og modtager det igen med et "tak". Ride-ranke-ture på knæet vækker også glæde, luftture eller at sidde i en almindelig babygynge og gynge frem og tilbage kilder i maven og stimulerer samtidig hans balance, at sidde i barnevognen og kigge på verden eller sidde på et vattæppe på græsset, fornemmen vinden i håret osv. er dejligt for et lille barn.
Gemmeleg vil være godt, fordi din dreng nu er i separationsfasen og øver sig i ...
... at forstå at du stadig er der, selvom han ikke kan se dig.
Du vil også kunne se at han begynder at lytte mere og lege med lyd. Det kan være at han begynder at rokke lidt til musikken, når du spiller en CD, han vil nyde at du synger og meget gerne sange, hvor du bruger fagter, hænder og fingre som symboler for ordene i sangen.
Legetøj kan være dig selv, at lade ham trille hen over dig, at tumle med ham på gulvet, det kan være putte kasser og lignende, hvor man putter i og tager op, låg på, låg op. Ting som bevæger sig som f.eks. bolde med vand, store bolde som badebold og små bolde, musik og sang, papbøger med store billeder, køkkenting - det kan være skåle, skeer, låg, piskeris, telefon - det at kunne efterligne mor og far osv.
Der er næsten altid aldersangivelser på det legetøj som står på hylderne i butikken og når du skal vælge så kig efter hvad alder producenten anbefaler.
Jeg håber at ovenstående giver dig lidt idéer videre, rigtig meget held og lykke fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Svangerskab
Svangerskab er et andet ord for graviditet. Det betyder at en kvinde bærer et barn i sig, man kan sige at "hun er svanger" = "at hun er gravid". Man kan også sige "gennemføre svangerskabet", "afbryde svangerskabet", "først i svangerskabet" "sidst i svangerskabet" osv.
Svangerskab bruges ofte, når man taler om svangerskabsforgiftning. Se derfor "svangerskabsforgiftning".
Øjne og syn hos baby
Nyfødtes øjne er tit hævede og sammenklistrede. Det er helt normalt. Er der vedblivende pus i øjenkrogen, har barnet sandsynligvis en øjenbetændelse og bør ses af lægen.
Helt små børn kan se i en afstand af ca. 30 cm. Det er den afstand, der er mellem moderens bryst og ansigt, når hun sidder og ammer. En nyfødt baby har svært ved at se, og verden virker meget utydelig og sløret. Men så snart den lille kommer til verden, begynder synet at udvikle sig.
Dit barn har...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Først og fremmest tusind tak for en rigtig god brevkasse, hvor vi som førstegangsforældre har fået svar på rigtig mange spørgsmål, bare ved at sidde og surfe lidt rundt i kategorierne. Dine gode svar har virkelig været en stor hjælp hele vejen igennem.
Bedste hilsner
Malene og Maria på 6 uger

