Svar: Vågner hyppigt om natten
Kære AH
Den plan du sender lyder rigtig fint og det lyder som om din dreng ernæringsmæssigt er dækket rigtig godt ind.
At han vågner om natten hænger måske sammen med at han drømmer og derfor sover uroligt. Børn kan godt i drømme klynke, lave smaskelyde som om de er sultne osv. og gør det altså imens de sover. Det er derfor ikke alle lyde du behøver reagere på, men i stedet måske prøve at se om han kan sove videre, bare med en hånd på brystkassen, uden sut hver time og uden altid at skulle op i arm.
Han er som du skriver også en stor dreng og jeg tænker at han måske ligger lidt uroligt, fordi han også har en motorisk uro i kroppen. Hvis han er begyndt at vende og dreje sig lidt omkring, så forsøger han måske også dette om natten, igen imens han sover, og får sig så lagt i en stilling som han endnu ikke mestrer at komme væk fra ...
... og derfor vågner han op og har brug for at du hjælper ham med et stillingsskift.
Jeg kan godt forstå du synes det er hårdt, men jeg tror desværre ikke der er så meget at gøre ved det, andet end at du forsøger at se om han selv kan komme videre i søvnen uden din hjælp.
Med hensyn til amning og indtag om natten, så kan du prøve om det vil have effekt at du lægger ham til brystet inden du selv går i seng, f.eks. kl. 23, så han ikke behøver vågne igen og blive ammet allerede kl. 01, men så du får lidt sammenhængende søvn der, hvor du lige er faldet godt i søvn. Du skal naturligvis også sikre dig at han drikker hvad han skal ved brystet i løbet af dagen og der prøve at holde ham lidt til ilden, så du er sikker på at han ikke vågner om natten fordi han reelt er tørstig. Det er jo meget varmt i øjeblikket.
Rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Amning
Sundhedsstyrelsen anbefaler at børn ammes sålænge som muligt. Helst fuldt ud til de er 6 måneder gamle og delvist frem til 12 måneders alderen eller længere, hvis mor og barn ønsker det.
Brystmælk er nøje afstemt til barnets forskellige behov og modermælk indeholder vigtige antistoffer, som beskytter det lille barn mod infektioner. Det tager tid at etablere en amning, for de fleste tager det ca. tre uger, men der kan gå op til 6 uger før mælkemængden har afstemt sig efter barnets...
Strømper
Strømper skal passe til barnets fod og gerne være en lille smule længere.
Til de spæde børn, kan man købe frotté strømper som er dejligt bløde og med næsten ingen elastik og dermed ikke noget, som strammer.
Strømper kan være af uld, bomuld eller af et blandingsprodukt og det kan være en god idé at medtænke, hvad materiale du vælger at købe strømper i. Til børn der sveder meget, kan uld være en fordel. Det samme gælder om vinteren, hvis dit barn f.eks. skal have...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

