Annonce

Annonce

Brev:

Det er svært at være mig


9. august 2007

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Det er svært at være mig

Hej Helen,

Jeg synes det er rigtig svært at være mor, kæreste og bare mig selv lige i øjeblikket, så jeg tænkte at du måske kunne lægge lidt ører til og måske hvis jeg er heldig komme med lidt guldkorn....?

Udefra set er alt perfekt, skønne unger, sød kæreste, god økonomi osv. og alligevel så kan jeg føle mig SÅ alene, med mine tanker og følelser.

Jeg er primusmotor herhjemme, en rolle jeg nok selv har påtaget mig og bare har fortsat i efter jeg gik fra de store drenges far efter 12 år og mødte Williams far.

Jeg har jo været mor længe (føles som altid) og tror nok det er den rolle jeg har det bedst med. Det er ihvertfald her, jeg selv mener at jeg har størst succes. Men jeg har ikke lyst til at være alene om det.

Min kæreste kommer fra en god stabil familie, begge forældre sammen stadig og bor i samme hus, har en stor vennekreds helt tilbage fra barndommen, har en god uddannelse, godt arbejde. Min opvækst er lige modsat. Ikke at jeg skal pive og hænge i fortiden, jeg kan jo dybest set godt lide den person jeg er, men jeg føler bare ikke at jeg passer ind i det "fine" selskab.

Jeg kan ikke måle mig med de andre, når de taler om deres opvækst, oplevelser, arbejde osv. Kontrasterne er store i vores forhold, og jeg føler ikke altid at jeg bliver forstået rigtigt. Han kender ikke til de ting og bliver ikke påvirket på samme måde som jeg.

Da William var 5 mdr, fik min kæreste nyt arbejde (var tidligere selvstændig med god tid hjemme sammen med os) Det er da godt og fint, penge skal der jo hjem, men det er ligesom om vi er blevet glemt, os herhjemme...

Jeg har prøvet at efterlyse lidt interesse og opmærksomhed, og ja han ved det da også godt, men han har jo travlt og vi er jo bare herhjemme :o( Alle de ting vi snakkede om inden vi besluttede os for at prøve at blive gravide, er ligesom bare glemt, - ordene er der, men ingen handling.

Mit studie starter slut august og jeg har set frem til at komme igang igen, møde ...


Annonce

... mennesker og lave andet end mad, vasketøj, m.m. :o) Men det betyder jo også at lille William skal i vuggestue, vi er startet 1.august (far var med 1.dag, resten er mor)

Vores start har været svær, William er meget pylret og morsyg i øjeblikket og det er rigtig slemt i vuggestuen. Jeg har jo god tid til indkøringen og vi har været der ca. 1 time hver dag (idag 2 timer) Men han græder hvis nogle af de voksne taler til ham, den voksne som har "fået" ham, virker det ikke som om han kan lide.

Hun er udlænding og taler ikke super godt dansk og virker lidt usikker (selvom hun har været i inst. i 9 år) - jeg synes hun er sød, og jeg kan lide den måde hun trøster og er omsorgsfuld på, både overfor William og de andre børn. Men hun er jo ikke MOAR. Jeg tænker at han reaktion dels skyldes alt det nye, men der er heller ikke den samme glade/friske/muntre stemning som han er vant til fra mig - jeg snakker, griner, pjatter og leger med ham.
Men jeg syns heller ikke at jeg kan lide at sige at hun skal være storsmilende og PÅ, hvis det nu ikke er hendes personlighed.

Vi har prøvet at jeg går ud af rummet, men må hentes efter max 1/2time, hvor han er opløst og slet ikke har lyst til mere vuggestue herefter.

Jeg har på den ene side et desperat behov for at han kan være i vuggestuen (har ikke været alene siden han blev født) men jeg syns jo også det er synd for ham at han bliver så ked af det... Bør jeg vente, udskyde studiet til han er større?

Udover at være morsyg, tror jeg også han har en udviklingskonflikt :o) han kan krybe, og stå på alle fire og rokke, men mangler det sidste teknik - han bliver hurtigt meget frustreret når han leger på gulvet, og tingene ikke lige lykkes.

Det er som om alle beslutninger og bekymringer ligger på mine skuldre, far får bare en lille update en gang imellem.
Nogle dage har jeg bare mest lyst til at stikke af fra det hele og bare være ligeså alene som jeg føler mig indeni.

Tak fordi du lyttede :o)
Tudemarie

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Omsorgsdage

Omsorgsdage er dage, hvor du med fuld løn kan holde fri sammen med dit barn.

Er du offentligt ansat, og er du blevet forælder efter den 1. oktober 2005, har du ret til 2 årlige omsorgsdage per barn. Retten gælder fra og med fødselsåret og til og med det år, hvor barnet fylder 7 år.

Hvis du er ansat i en privat virksomhed, vil det fremgå af din overenskomst, kontrakt eller lignende, om du har ret til omsorgsdage.

Læs mere i Babylex

Tvillingefødsel

Det er altid noget ganske særligt at få et barn, men at få to på en gang er noget helt specielt.

En tvillingefødsel skal helst foregå på en specialafdeling, fordi der ved fødsel af to børn er større risiko for komplikationer. Cirka halvdelen af alle tvillingegraviditeter bliver afsluttet med planlagt kejsersnit, og når du er i 36. graviditetsuge, vil du ofte få svar på, hvorvidt du kan føde vaginalt, eller om det anbefales, at du føder ved planlagt kejsersnit.

Man...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tusind tak for din uddybning – det var rart med et par konkrete forslag, og I aftes lykkedes det faktisk at sidde uden skrigeri… :)

Jeg tror at små skridt er den helt rigtige løsning, som du foreslog…

Dine svar hjælper altid UTROLIGT meget!

Tak, fra os i Tyskland


Annonce