Svar: Tosproget familie - hvordan påvirker det udviklingen?
Kære Renata
Jeg synes det er en gave at vokse op med to sprog og sådan skal du se det. Det er rigtigt at børn som vokser op og skal forholde sig til to sprog, ofte vil tale lidt senere end andre børn, men de kan meget hurtigt bruge begge sprog og det er ikke normalt problematisk.
Da I bor i Danmark og din mand og jeres omgangskreds, vuggestue, børnehave osv. som din datter måske skal gå i taler dansk, så vil hun få rigtig meget af dette sprog. Når du taler med hende, så er det rigtig vigtigt at du bruger dit modersmål. Der er, når man taler sit modersmål, mange flere nuancer i sproget og man lægger følelser i ordene, stemmeføringen osv. på en helt anden måde.
Du skal derfor med ro i sjælen synge for hende, lave lege med hende, pludre med hende, snakke med hende på dit eget sprog - lære hende de ting, de sange, fagtelege osv. der er fra dit hjemland og din kultur.
Far skal gøre det samme, bare på dansk, da det er hans modersmål. Hvis du kender nogle af de danske sange og synes de er sjove, kan du naturligvis også synge disse og far kan gøre det samme på polsk. Men som udgangspunkt, så skal I bruge jeres modersmål, når I henvender jer til jeres datter.
Jeres datter kan sagtens lære at klappe kage både på dansk og på polsk og så kan hun jo noget de andre børn ikke kan:o)
Det er som sagt rigtigt at nogle børn taler lidt langsommere når de skal forholde sig til to forskellige sprog. Men et eller andet sted så handler det også om at det tager lidt længere tid for barnet at få et ordforråd som er alderssvarende dækkende på det enkelte sprog. Jeres datter vil ganske givet have et ordforråd som er alderssvarende, men hendes ordforråd vil bestå af ord ...
... fra begge sprog, hvilket normalt er fuldstændig uden betydning, især hvis I begge taler de to sprog, så gør det jo ikke spor at hun blander sprogene sammen. I hvert fald forstår du jo begge sprog og vil således fint kunne forstå hvad hun siger, fordi hun blander sprogene.
Jeres datter vil altså tale ligeså meget som børn der kun taler et sprog og stille og roligt vil hun så lære at skille tingene ad. Du skal ikke rette på hende, men bare tale med hende helt naturligt, når du forstår hvad hun siger, også selvom hun altså i en periode vil blande sprogene sammen. Det handler om at give hende lyst til at tale.
I mange kommuner er der ansat tosprogskonsulenter. Du kan prøve at ringe til jeres kommune og høre om det er tilfældet der. Så kan du høre hvad tilbud de har.
Med hensyn til at kravle, så vil det være en rigtig god idé at du gynger hende. Måske har I mulighed for at købe en rigtig babygynge af den slags som man sidder i og gynger frem og tilbage. Ikke en hoppegynge. Du kan også bruge en stor gymnastikbold, som du kan lægge hende på og trille/vugge hende på. Det at gynge og blive vugget stimulerer balancen.
Det er også rigtig godt at give hende svingture i luften, så hun oplever at det kilder i maven. Det er altid godt at stimulere børns balance på den måde, at der skulle være en sammenhæng imellem at være to-sproget og så den motoriske udvikling tror jeg dog ikke at der er:o)
Jeres datter lyder til at være helt alderssvarende og i en fin trivsel og udvikling:o) Fortsæt du roligt med at stimulere hende som du allerede gør og jeg håber at du nu har fået lidt mere ro i sjælen og kan bruge lidt af mine råd videre.
Fortsat held og lykke med hende:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Fødder
På grund af den trange plads i livmoderen, bliver mange børn født med indaddrejede fødder. Det kan være den ene fod eller begge. Små børn fødes også let hjulbenede. Det har ofte ingen betydning, og det retter sig efterhånden, som barnet bliver ældre. Nogle børn bliver født med klumpfod, også kaldet varusfod eller talipes equinovarus. Dette kræver speciel behandling.
Den sunde babyfod er bred og med en smal hæl. Barnet kan let sprede sine tæer. Alle børn er platfodet indtil...
Hjemmefødsel
Lang de fleste kvinder kan selv vælge, om de vil føde hjemme eller på sygehuset. Der er dog visse undtagelser - hvis du venter tvillinger, hvis dit barn vender forkert, eller hvis der er specielle komplikationer, så vil du blive frarådet at gennemføre en hjemmefødsel. Tal derfor altid med din jordemoder og læge om, hvad du godt kunne tænke dig.
Der kan være mange fordele ved at føde hjemme. Du har f.eks. din egen jordemoder, du er på hjemmebane - hun er på besøg, du er mere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Jeg ved, at du ikke kan træffe beslutninger på vores vegne, men alligevel vil jeg meget gerne høre dine tanker ud fra din erfaring og viden om børn ...
Dine tanker har tidligere hjulpet os med en afklaring og en beslutning, som set i bakspejlet var den helt rigtige - for os alle tre.
Håber, du igen kan hjælpe os videre mod en beslutning.
Mange varme hilsner,
Hønemor

