Brev:
Aldrig i ro
Kære Helen
Vores Therese bliver snart 8 måneder.
Hun er en pige med krudt i. Hun har aldrig været tilhænger af at sove meget om dagen, og det gør hun fortsat ikke. Nattesøvnen er meget svingende i kvalitet, men mere om det en anden god gang.
Hun har aldrig været en pige, der hænger på armen hele tiden, men har altid holdt af at lege på gulvet med sine ting. Hun har siden hun var 6 måneder været i stand til at krybe rundt i hele huset. Teknikken er gradvist forfinet, så hun nu skyder en rigtig god fart. Hun er tit oppe og stå på hænder og knæ, hvis hun skal nå noget i reolen, men lader ikke til at have lyst til at prøve at kravle. Måske foretrækker hun sin egen teknik?
Hun gider ikke sidde, men har på det seneste vist stor interesse for at komme op at stå. Hun prøver at komme op fra positionen stående på hænder og knæ – jeg har endda set hende bide sig fast med munden på sofaens armlæn for at komme op. Men det vil ikke lykkes for hende, og så bliver hun sur. Vi hjælper hende tit op at stå, også griner hun og bliver glad igen.
Jeg synes, at hun kører i et ret højt gear. Hun er konstant i bevægelse fra hun vågner, indtil hun falder i søvn. Ofte også mens hun sover. Hun har ...
... overhovedet ikke tid til at sidde på armen og putte. Måske i 10 sek. – så bliver det kedeligt, og der skal ske noget andet. Vi har Politikens Leg Med Din Baby og hun er vild med at lege - især lidt vildere ting. Faktisk har hun det tilsyneladende bedst hængende med hovedet nedad eller svingende rundt i luften.
På det seneste er det blevet nærmest umuligt at skifte hende. Hun nægter at ligge på ryggen og kæmper for at komme om på maven. Vi er nødt til at holde hende fast for at have en chance, også græder hun tit – med tårer og alting. Det er ikke så hyggeligt, som det var engang. Det er ikke fordi, at der er et eller andet fysisk problem, der gør, at hun ikke kan ligge på ryggen: Hun sover på ryggen i barnevognen (vi bruger barnevognssele).
Hvis vi forsøger at sidde stille med hende i sofaen og kigge i en bog, så går der ikke længe inden hun vrider sig og vil ned og ligge på maven og kravle rundt i sofaen.
Jeg synes, at der er lidt langt mellem hyggestunderne. Det er kun når jeg ammer hende og når hun kommer over i sengen til os om morgenen (nogen gange om natten), at jeg føler, at hun nyder min nærhed.
Er det bare sådan, at hun er? Eller kan/bør man tilskynde til lidt mere rolige aktiviteter?
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Feberkrampe
Det lille barn evne til at kunne regulere sin temperatur er umoden. Det betyder, at nogle børn får krampe i forbindelse med, at de får feber. Temperaturen kan stige pludseligt, og når temperaturen stiger for hurtigt, kan temperaturreguleringscenteret i hjernen ikke følge med, og kramperne opstår.
Feberkramper opstår hos 2-5% af børn mellem 6 måneder og 5 år, og det er den hyppigste årsag til kramper hos børn. Feberkrampe er delvist arveligt, så end forældre eller søskende har...
Suttekæde
En suttekæde er en kæde, som holder sutten ved barnet. Den fungerer ved at den sidder både på sutten og sættes fast i barnets tøj. Det kan være meget praktisk for forældrene, men kæden skal opfylde visse krav, for ikke at være farlig for barnet.
Sikkerhedsstyrelsen tester jævnligt suttekæder og det er desværre ikke alle suttekæder, der lever op til sikkerheden.
Det anbefales at:
- En kæde må ikke være mere end 22 cm lang, da barnet så kan få den...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.